Ånd

Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, sjæleliv eller bevidsthed, således som den udfolder sig i for eksempel filosofi, kunst, videnskab, kultur eller religion. Fænomener som fornuft, intelligens, overvejelse, ide, værdi, forestilling, fantasi og kreativitet kommer således ind under begrebet ”ånd”.

Tillægsordet "åndelig" betegner tilsvarende det, som vedrører menneskets bevidsthed, tænkning, kunstneriske virksomhed, intellektuelle begavelse, kulturliv eller religion. At være åndfuld er at være begavet eller indsigtsfuld, mens det at være åndløs er at være ideforladt eller mangle sans for åndelige værdier, og at være åndssvag er at have nedsat intelligens. Åndsfrihed er retten til at danne sig og udtrykke sine egne meninger og forestillinger uden censur og undertrykkelse af synspunkter.

I betydningen "bevidsthed" kan man groft set dele begrebet i to: Begrebet ånd kan både betegne (1) menneskets mentale dimension, (2) den ikke-materielle del af menneskets eller verdens natur. Ånd kan også bruges om et menneskes sindstilstand.

Etymologi

Ordet ånd er sprogligt beslægtet med ”åndedræt”. Forbindelsen mellem ”ånd” og ”åndedræt” ses i flere andre sprog. Det hebraiske ord ruach (רוּחַ) betyder både ”ånd”, ”åndedræt” og ”vind”. Det græske ord ”pneuma” (πνεῦμα) betyder ligeledes både ”ånd”, ”åndedræt” og "vind". Det latinske ord ”spiritus” (ånd) kommer af verbet ”spirare” (ånde, blæse).

Anvendelser

Biologi

Inden for biologien bruges ånd som betegnelse for åndedræt som livsbetingelse (jævnfør udtrykkene som "livsånde" og "opgive ånden" når man dør).

Filosofi

Filosofien har haft en stor betydning for de vestlige ideer om ånd frem til moderne tid. Inden for dualismen bruges ånd som betegnelse for den substans, som viljen er lavet af. Inden for andre dele af filosofien som antik filosofi, bevidsthedsfilosofi, åndsfilosofi, eksistentiel filosofi, livsfilosofi og livskunst bruges begrebet ånd dog typisk om en højere tænkning eller bevidsthed.

Antikkens græske filosoffer Platon og Aristoteles regnes for at være dem, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. I Platons åndsfilosofi er det egentlige og virkelige almenbegrebet - det, han kaldte ideer - mens de fysiske fænomener, man kan iagttage, blot var skyggebilleder af ideen. Ideerne er tingens form (gr. eidos) eller væsen (gr. ousia) Ideerne bliver hos Platon erkendt ved en slags syn; man skuer ideerne (idé: af idein, at se). Denne skuen af ideerne, som er fornuftens mål, optræder i dialogen, og den forudsætter maieutik (fødselshjælp, jordmoderkunst). Ideerne er "urbilledet" (paradeigma) for alle ting. De er uforanderlige og før enkelttingene (lat.universale ante rem), der kun har del i disse (gr. methexis). Kun disse ideer er i ordets egentlige forstand værende. De synlige enkeltting er kun mere eller mindre fuldkomne efterligninger eller afbildninger af ideerne. Enkelttingene opstår, forandrer sig og forgår; deres sted er mellem væren og ikke-væren.

Aristoteles’ etik fremsætter den første dydsetik. Målet for livet er lykke, eudaimonia. Vi opnår dette ved at have en god sjælelig karakter. Denne består af sjælens dyder. En dyd er det karaktertræk, der ligger et sted imellem to ekstremer. At besidde mod ligger således mellem det at være en kujon og det at være overmodig og ubesindig. Mennesket er selv ansvarligt for sin sjæls karakter.

Kernen i stoicismen er, at der ikke findes nogen højere autoritet end fornuften. Konsekvensen er, at den verden - naturen - som fornuften præsenterer os for, er den virkelige verden. Der findes ikke noget højere eller bagvedliggende, der ikke kan sanses og erkendes gennem fornuften. Naturen er bestemt og reguleret af rationelle principper. Den rationelle ånd, der gennemsyrer alt i naturen – også mennesket – er det, som skal forstås som Gud. Dermed er Gud ikke uden for denne verden, men en uadskillelig del af den. Gud er verdens selvbevidsthed. Mennesket må have selvindsigt for at kunne leve med ånd.

Rene Descartes fremsatte sin åndsfilosofi i sit værk Metafysiske meditationer. Descartes brugte den klassiske skepticismes argumenter til at frembringe en metodisk tvivl, også kaldet Kartesiansk skepticisme. Via forskellige klassiske argumenter, især kritik af sanserne, såede han tvivl om alt, selv eksistensen af omverdenen uden for sit ego (jeg) (se Solipsisme): "Alt, hvad jeg hidtil har anset for at være det mest sande og sikre, har jeg lært af sanserne. Men af og til har jeg erfaret, at sanserne bedrog mig, og det er klogt, aldrig at stole fuldstændig på den, der blot én gang har narret os.". Herefter finder Descartes sit grundlag for den sikre viden, nemlig den sikre viden om, at vi selv eksisterer. Selv om vi tvivler om alt, må vi tro på, at der er en der tvivler, og dette er således sikkert. Denne tanke udtrykkes i det kendte slagord Cogito, ergo sum (Principia Philosophiae, første del, § 7), der betyder Jeg tænker, altså er jeg. Derefter kan eksistensen af Gud og omverdenen bevises a posteriori, dvs. ud fra erfaringen alene.

Ifølge den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel er verdensånden en overindividuel bevidsthed, der former historiens udvikling. I sit værk Åndens fænomenologi beskriver han denne som udvikling af fornuften og friheden. Hegel, der står som romantikkens mest kendte filosof, er idealist og metafysiker. Alt i universet hænger ifølge Hegel sammen i én helhed, og hvad vi kalder virkeligheden, er ikke en idé eller noget fysisk bag ved vores erfaring, men derimod den store sammenhæng i den. Universet eksisterer kun i menneskets sammenlagte bevidsthed, dvs. verdensåndens bevidsthed, og det er kun virkeligt i sin helhed, for en enkelt del kan ikke eksistere alene. Denne holisme gælder på alle områder. Hegels grundtanker genfindes bl.a. i hans syn på selve tænkningen, som han mener udvikler sig dialektisk. Det vil sige, at enhver begivenhed samtidigt både skyldes og er en tanke hos verdensånden, og at samme begivenhed straks skaber sin modsætning eller modbegivenhed. Det giver en spænding eller en kamp, som resulterer i en højere enhed, en syntese, hvor tese og antitese er forenet i noget højere. Men også denne nye, højere enhed skaber sin egen modsætning, og resultatet bliver igen en endnu højere enhed, en ny syntese, og så videre. På den måde udvikler verdensånden sig hele tiden mod en stadig højere bevidsthed, som viser sig både i det enkelte menneske (den subjektive ånd) og i familie, samfund og stat (den objektive ånd), men også i kunst, religion og filosofi, hvor filosofien er udtryk for den højeste (den absolutte ånd). Slutstadiet er den absolutte tilstand eller fornuft, hvor verdensånden og filosofien fuldendes.

For filosoffen Søren Kierkegaard er ånden først og fremmest den enkeltes selvbevidsthed. Menneskets mål er således at blive ånd ved at blive bevidst om sig selv. Denne proces går gennem fortvivlelsen og kane føre mennesket frem til troen. Kierkegaard regnes ofte for at være den største danske filosof og for at være grundlægger af eksistentiel filosofi.

Kierkegaards eksistensfilosofi kredsede omkring menneskets forskellige "stadier på livets vej". Det religiøse er Kierkegaards sidste stadie, som er opdelt i to former: 1) Religiøsiteten A. Dette er den konforme og ukrævende religiøsitet, hvor personen trofast går i kirke, beder sin aftenbøn – men mere af rutine end af eget valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet ikke acceptabel, da man ikke tager stilling selv, men snarere bliver styret af religionen som institution (jf. Kierkegaards kritik af folkekirken). 2) Religiøsiteten B. Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb: Gud fødes som menneske (Jesus) for at dø på korset og opstår igen, så menneskeheden frelses fra dens synder. Set fra et helhedsperspektiv handler det om at opnå en selverkendelse og selvindsigt, som bevæger sig på et metafysisk og abstrakt plan og skal accepteres af den, du er, før man groft sagt finder "mening".

Ifølge Friedrich Nietzsche er overmennesket den, der indser, at de herskende værdier er hule, og som er fri til selv at skabe nye værdier og skabe sit eget liv. Nietzsche sammenligner forholdet mellem menneske og overmenneske med forholdet mellem abe og menneske.

Filosoffen Hannah Arendt ser generelt på det vigtige i, at mennesket bliver født ind i verden til at deltage i handlende fællesskaber. I bogen Åndens liv redegør hun dog for ånden som menneskets åndelige liv og for den betydning, som dette åndelige liv har haft for udviklingen af den vestlige civilisation. Det fører hende til at udforske selve tanken, således som den kommer til udtryk i mennesket i dets kontemplative liv. Mens hun i andre værker ser på det ydre liv i samfundet, ser hun her dermed på indre liv som det mest grundlæggende. Andre nyere vigtige åndsfilosoffer er blandt andre Rudolf Steiner og Allan Watts.

Filosoffen Alex Riel påpeger i bogen Noetisk naturfilosofi, hvordan natur og ånd er blevet tænkt sammen før i tiden. Bogen følger de vestlige naturfilosoffers syn på ånd gennem 2000 år. Ifølge forfatteren er det nødvendigt at genfinde et åndeligt natursyn i det 21. århundrede for at overvinde tidens udfordringer.

Filosoffen Anders Dræby viser i bogen Livskunsten, hvordan den moderne åndløshed må opvejes af en ny form for åndelighed. Hos ham handler filosofien om at opnå en åndelig opvågnen gennem konfrontation med døden, selvransagelse og overvindelse af kulturens åndelige tomrum. Her bliver ånd især knyttet til oplevelsen af at være hel og del af en helhed.

Filosoffen Brian Mårtensson ser til gengæld i bogen Ånd og ideal på fire store åndrige drømme: drømmen om menneskeheden, drømmen om kærligheden, drømmen om livet og drømmen om lykken. Hensigten med bogen er at give eftertanke til, at det åndelige må have relevans for det moderne menneske.

Sociologi

Max Webers hovedværk Den protestantiske etik og kapitalismens ånd har haft afgørende betydning for forståelsen af fremkomsten af den moderne vestlige kapitalisme og dennes selvmodsigelser: lystbetonet forbrugersamfund kombineret med protestantisk arbejdsmoral.

Den tyske sociolog Hartmut Rosa arbejder ud fra en kritisk teoretisk tilgang med acceleration og fremmedgørelse i højhastighedssamfundet. Han demonstrerer i bogen Resonans, at den åndelige dimension er vigtig for det moderne menneskes mulighed for at blive en del af verden og få et godt liv. Mennesket må have resonans med verden for at kunne virkeliggøre livet. Det moderne menneske lever således i en fremmedgjort verden, hvor det kan finde liv i meditation og tro.

Antropologi

Den engelske antropolog Gregory Bateson viser i bogen Ånd og natur, at der er sammenhænge mellem alle levende væsener på kloden. I Danmark blev Bateson kendt i bredere kredse, da Harry Mortensen oversatte hans bog til dansk. Bogen er en gennemgang af hans grundlæggende tanker og teorier. Han arbejdede blandt andet med at udbrede systemteori og kybernetik indenfor adfærdsteori.

Sundhedsvidenskab og sygepleje

De senere år er begrebet åndelig omsorg vundet meget frem i sundhedsvæsenet. Begrebet betegner en tværfagligt praksis, der retter sig mod patienter og borgere, som gennemlever svære livsomstændigheder. Det gælder ikke mindst døende patienter. Udsigten til døden kan føre til, at en patient stiller spørgsmål relateret til livets mening, såsom "Hvorfor sker dette for mig?”.

Den åndelige omsorg er både en del af sygepleje og lægevidenskab. Det Etiske Råd anbefaler især åndelig omsorg til døende. Niels Christian Hvidt blev i 2017 udnævnt til Danmarks første professor i åndelig omsorg for døende ved Syddansk Universitet. Hvidt redigerede sammen med Vibeke Stenfeldt og Dorte Viftrup antologien Åndelig omsorg, der ud fra et tværfagligt perspektiv ser på, hvorfor og hvordan den åndelige omsorg bør have en mere central rolle i sundhedsvæsenet. Også andre som Anne Elsebet Overgaard har beskæftiget sig med det voksende område.

Forskning viser, at åndelig omsorg fra sygeplejersker og læger kan resultere i øget tilfredshed hos patienter, reduktion af angst og depression under indlæggelse, reduceret indlæggelsestid og generelt forbedret livskvalitet.

Psykologi

Inden for psykologien forstås ånd blandt andet som bevidsthed. Psykologen og forskeren Henrik Høgh-Olesen har redigeret bogen Ånd og natur, der ser på åndsbegrebets betydning i psykologien. Det omfatter blandt andet René Descartes' rolle for psykologien.

Den moderne åndelige psykologi går historisk tilbage til den amerikanske psykolog William James, der viste, at man kunne undersøge religiøse og åndelige erfaringer videnskabeligt. Andre vigtige pionerer var Carl Gustav Jung og Rudolf Steiner, og i dag er den åndelige psykologi flere steder en del af den videnskabelige psykologi

Sigmund Freud og Carl Gustav Jung udviklede dybdepsykologien. Den beskæftiger sig med psykens bevidste og ubevidste lag. Hos Jung knyttes begrebet ånd til det ubevidste, som en særlig del af det, der også kan forstås som højere bevidsthed:

"Fra det psykologiske synspunkt forekommer fænomenet ånd, som ethvert autonomt kompleks, at være en hensigt fra det ubevidste, overordnet, eller i det mindste på linje med, egoets hensigter. Hvis vi skal øve retfærdighed mod essensen af det, vi kalder ånd, skulle vi i virkeligheden tale om en 'højere' bevidsthed snarere end om det ubevidste." (Carl Gustav Jung, Collected Works 8, 643)

Svend Brinkmann udgav i 2021 bogen Mit år med Gud, hvor han beskæftiger sig med tro. Bogen undersøger tilværelsens åndelige dimension ud fra et psykologisk perspektiv.

Psykoterapi

Viktor Frankl sporer det åndelige i menneskets søgen efter mening i livet. Dette er grundlaget for Logoterapi. Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der både kan betyde ord, fornuft og mening. I logoterapien er det den åndelige og eksistentielle forståelse af ordet logos som mening, der lægges vægt på Logoterapien er baseret på den antagelse, at menneskets indre drivkraft og motivationsfaktorer er en åndelig søgen efter mening med tilværelsen. Oplevelserne i koncentrationslejren bekræftede Viktor Frankl i, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening.

Emmy van Deurzen mener, at den eksistentielle terapis formål er at hjælpe klienten med at "se sine paradokser i øjnene" , "byde angsten velkommen" og "leve beslutsomt ud fra sit eget centrum" . Emmy van Deurzen udvider den schweiziske psykiater Ludwig Binswangers tre eksistentielle dimensioner til fire, ved at tilføje en værdi- og ideologiorienteret dimension kaldet "oververden" (Überwelt): en åndelig dimension, der er "den enkeltes forbindelse med tilværelsens abstrakte og absolutte aspekt". Hendes elev Anders Dræby videreudviklede den eksistentielle terapi til en egentlig åndsterapi.

Organisation og ledelse

I det 21. århundrede er der kommet mere fokus på åndelig ledelse inden for erhvervslivet. Tro og åndelige forhold bliver således inddraget i stigende grad i organisation og ledelse. I USA begyndte denne strømning allerede i 1920'erne. De senere år er der blevet udgivet stadig flere bøger om emnet, og nogle har talt om et nyt åndeligt paradigme inden for lederskab og organisation.

Pædagogik

Åndelig pædagogik sætter fokus på pædagogik som åndelig praksis. Den danske teolog N. F. S. Grundtvig mente, at mennesket både var materie og ånd. Skolen skulle i den forbindelse være præget af åndsfrihed, der indebærer tanke- og religionsfrihed. Han lagde navn til grundtvigianismen og var en af initiativtagerne til folkehøjskolen. Grundtvig mente, at undervisningen ikke skulle bygges på bøgerne, men på det levende talte ord. Undervisningens indhold skulle være "historisk-poetisk", og skolen for livet skulle blive til i mødet mellem lærer og elev. Målet var livsoplysning.

Teologien K. E. Løgstrup anvendte begrebet tilværelsesoplysning om den undervisning, der kaster lys over menneskers liv. Det betød, at skolens formål ikke kun var forberedelse til arbejdsmarkedet.

Den åndelige pædagogik findes også hos Anders Dræby som livskunst. I bogen Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet kommer denne pædagogik til at handle om åndelig opvågnen gennem de to principper ‘omdannelse’ og ‘livslang aflæring’.

Religion

Inden for religion hænger ånd tæt sammen med begrebet spiritualitet. ”Ånd” bruges undertiden synonymt med ”sjæl”, altså om den ikke-fysiske del af mennesket. Undertiden skelnes der mellem ”ånd” og ”sjæl” på den måde, at der tales om "ånd" i forbindelse med tænkning og fornuft, mens der tales om "sjæl" i forbindelse med følelser og reaktioner.

I nogle religioner findes der forestillinger om ”højere” ånder, som eksisterer i den åndelige dimension, og som har særlige funktioner. Det kan være væsener som åndelige vejledere, engle, skytsånder og onde ånder.

Tillægsordet ”åndelig” bruges ofte i forbindelse med en søgen efter mening med tilværelsen. Eksempler herpå er udtrykkene ”åndelige spørgsmål”, ”åndelige strømninger” og ”åndelig søgen”.

Kristendommen

Åndedræt er i kristendommen forbundet med liv. ”Ånd” er således noget, der er absolut nødvendigt for livets opretholdelse. I Bibelen ses denne sammenhæng tydeligt. Se for eksempel 1. Mosebog, 2,7: ”Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen” (kan også oversættes: ”så mennesket blev en levende sjæl”). ”Ånd” er således noget bevægende og energifyldt.

Senere skete der en glidning i betydningen, således at ”ånd” oftere blev synonym med ”sjæl”. Et eksempel på betydningen "sjæl" er Markusevangeliet, 2,8, hvor der står, at ”Jesus i sin ånd straks vidste”, hvad de skriftkloge tænkte i en bestemt situation. Der kan også henvises til Jesus´ sidste ord på korset: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.” (Lukasevangeliet 23,46)

Helligånden er Guds ånd. Den er en del af den hellige treenighed (Faderen, Sønnen og Helligånden) og er som en slags stedfortræder for Jesus Kristus. Kristendommen lærer, at når man bliver frelst og bestemmer, at man vil have Jesus i sit hjerte, strømmer Helligånden ind i en og den gør en stærk i troen. Særlig Pinsebevægelsen lægger megen vægt på Helligåndens kraft og mener, at det er vigtigt at bruge de gaver, som man kan få fra Ånden: tungetale, profetier osv.)

Martin Luther er kendt for, at han skelnede mellem det åndelige og det verdslige, og det gør han i skriftet "Om verdslig øvrighed" fra 1523. Dette har relevans for forholdet mellem kirke og stat, hvor der er to styreformer (regimenter): det åndelige regimente og det verdslige regimente. Kirken udøver det åndelige regimente, mens staten udøver det verdslige regimente. Begge regimenter er indsat af Gud, men de har myndighed på forskellige områder. Det åndelige regimente har myndighed over det åndelige, over det indre menneske (sjælen, troen). Det verdslige regimente har myndighed over det ydre menneske (legemet).

I Danmark er Søren Kierkegaard og N. F. S. Grundtvig kendt som vigtige repræsentanter for den kristne åndelighed eller spiritualitet. Hvor Kierkegaard lagde vægt på den individuelle dimension, lagde Grundtvig større vægt på det kollektive. Grundtvigs teologi tog dog for alvor fart, da han selv fik en åndelig vækkelse.

Metafysik

H.C. Ørsted anvendte "ånd" om den formløse, men allestedsnærværende fornuft, som giver naturens dens love. En lignende opfattelse findes hos tilhængere af Intelligent design, der mener, at både naturlovene, de genetiske koder i DNA og de rammer, inden for hvilke naturen fungerer, og som muliggør tilstedeværelse af liv, må tilskrives en intelligens, hvis nærmere art ikke fastlægges.

Videnskab og forskning

Inden for den tyske videnskabelige tradition vinder begrebet åndsvidenskab allerede frem fra slutningen af 1700-tallet, og flere repræsentanter for den tyske idealisme som fx Friedrich Schlegel forstår åndsvidenskab (tysk Geisteswissenschaft) som et synonym for filosofi. Den klassiske betydning af åndsvidenskab opstår især med den tyske filosof Wilhelm Dilthey, der forstår åndsvidenskaberne som humaniora, samfundsfagene og teologi, der er afgrænset fra naturvidenskaberne. Idag betones betydningen af åndsvidenskaben blandt andet af den tyske filosof Markus Gabriel.

Den amerikanske psykolog og filosof William James viste som den første i bogen The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature, at det er muligt at lave moderne forskning i åndelige erfaringer . I dag foregår der forskning i spirituelle og religiøse erfaringer ved mange universiteter verden over. I 2017 opstod forskningsgruppen ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg” ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.

Litteratur

• Arendt, Hannah (2019): Åndens liv. Klim
• Aristoteles (2007): Etikken. (Den nikomacheiske etik). Det lille Forlag
• Bateson, Gregory (1991): Ånd og natur. Rosinante
• C. Berg (1968): Græsk-dansk ordbog til skolebrug. Gyldendal 1968.
• Brinkmann, Svend (2021): Mit år med Gud.
• Descartes, René (1996): Metafysiske meditationer, i Dalsgård-Hansen, Poul (red.): "Descartes - De store tænkere", Munksgaard
• Deurzen-Smith, Emmy van (1995): Eksistentiel samtale og terapi - Hans Reitzels Forlag A/S, København
• Dræby, Anders (2018): Livskunsten. Akademisk Forlag
• Dræby, Anders (2022): Uskyldstabet som krise. Tidsskrift for Psykoterapi
• Frankl, Viktor (2015): Psykologi og eksistens. Gyldendal
• Gotfredsen, Sørine (2011): Den åndløse dansker. Kristeligt Dagblads Forlag
• Hansen, Finn Thorbjørn (2016). Filosofien som det fjerde samtalerum i eksistentiel og åndelig omsorg. Omsorg: Nordisk tidsskrift for palliativ medicin, s. 9-14.
• Hegel, G. W. F. (2005): Åndens fænomenologi. Gyldendal
• Hegel, G. W. F. (2013): Åndsfilosofien. Vidarforlaget
• Henningsen, Hans (2003): Tilværelsesoplysning - Et grundtema hos K. E. Løgstrup. Poul Kristensens Forlag.
• Høgh-Olesen, Henrik (red.) (2000): Ånd og natur. Dansk Psykologisk Forlag, København.
• James, William (1902): The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature; London and Bombay: Longman, Green and Co.
• Jensen, Sabrine (2022): Åndelig kommunikation. O
• Jung, Carl Gustav (2014): Collected Works of C.G. Jung, Volume 8: Structure & Dynamics of the Psyche. (CW8). Princeton University Press
• Kierkegaard, Søren (2012): Sygdommen til døden. Det lille Forlag
• Mårtensson, Brian (2015): Ånd og ideal. Fjordager
• Nietzsche, Friedrich (1999): Således talte Zarathustra. Det lille Forlag
• Nietzsche, Friedrich (2007): Menneskeligt, alt for menneskeligt: en bog for frie ånder. Det lille Forlag
• Overgaard, Anne Elsebet (red)(2003): Åndelig omsorg: En lærebog. Nyt Nordisk Forlag
• Pedersen, Bente Klarlund og Mikkel Wold (2018): Krop og ånd. Gyldendal
• Riel, Alex (2016): Noetisk naturfilosofi. Filosofi1
• Ringblom, Hilding (2012): Menneskets ånd. Attika
• Rosa, Hartmut (2021): Resonans. Eksistensen
• Schanz, Hans Jørgen (2018): Ånd. Klim
• Stenfeldt, Vibeke og Dorte Viftrup og Niels Hvidt (red) (2019): Åndelig omsorg. Gyldendal
• Wentzer, Thomas (1998): Hegels åndsfilosofi. Fønix, Årg. 22, nr. 2, s. 66-78
• Ørsted, Hans Christian (1978): Aanden i Naturen, Fjerde udgave, 1 og 2 Deel, København, ISBN 87-414-8972-1.

Se også

- Ateismekritik

Eksterne henvisninger

• Opslagsordet «Ånd» i Ordbog over det danske sprog 1700-1950 (på dansk)
• Oppslagsordet «Ande» i Nordisk familjebok fra 1904 (på svensk)
• Oppslagsordet «Ande» i Biblisk ordbok för hemmet och skolan fra 1896 (på svensk)

Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.