Koala
Koalaen (Phascolarctos cinereus) er et pungdyr, der lever i Australien. Koalaen er tidligere fejlagtigt blevet betegnet som "koalabjørn" eller "pungbjørn" da man, grundet dens ydre, førhen troede, den var en bjørn. Dette er dog ikke korrekt; koalaen er ikke en bjørneart men er pungdyr beslægtet med bl.a. kænguruen.
| Koala | |
|---|---|
 Koala Foto: Arnaud Gaillard | |
| Bevaringsstatus | |
 Sårbar (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Underklasse | Marsupialia (Pungdyr) |
| Orden | Diprotodontia |
| Familie | Phascolarctidae |
| Slægt | Phascolarctos |
| Art | P. cinereus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Phascolarctos cinereus Goldfuss, 1817 | |
| Kort | |
 Røde områder viser udbredelse af koalaen og rosa viser områder hvor koalaen er indført. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Koalaen sover op til 18 timer i døgnet og finder føde i ca. 5 timer. Den lever for en stor del af eukalyptusblade, og den er i øvrigt det eneste pattedyr, der kan tåle den gift, der er i nogle sorters blade. De drikker ikke de store mængder vand, da de får en del fra eukalyptusbladene. Den har dog intet imod vand men er en tvivlsom svømmer. Den lever i Australien og får kun en unge ad gangen.
Truet art
redigérDet er uklart, hvor mange koalaer, der fortsat eksisterer. I 2014 ble bestanden estimeret til at være på mellem 100.000-500.0000, formentlig omkring 300.000 i IUCNs rødliste.[2] Den australske fond Australian Koala Foundation (AKF) meldte imidlertid i maj 2019, at koalaen praktisk talt snart kan være udryddet. Fonden anslår totalbestanden til at være omkring 80.000 individer, men anslaget mødes med skepsis. Biologen Christine Adams-Hosking fra University of Queensland påpeger, at koalaerne ikke står er i fare for å blive udryddet i hele Australien, men at nedgangen i leveområder vil føre til, at bestanden i stigende grad kan forsvinde på lokalt niveau. Klimaændringerne udgør den største trussel.[3]
Vurderingen lød i 2022, at der er 180.000 koalaer tilbage på Australiens østkyst. På daværende tidspunkt erklærede regeringen, at koalaen er en truet dyreart i Queensland, New South Wales og Australian Capital Territory.
Koala-diplomati
redigérPolitiske ledere og medlemmer af kongelige familier lader sig jævnligt fotografere med koalaer, eksempelvis Elizabeth 2., prins Harry, Naruhito af Japan, Masako af Japan, Pave Johannes Paul 2., Bill Clinton, Mikhail Gorbatjov og Nelson Mandela.[4] Ved G20-topmødet i Brisbane i 2014, som premierminister Tony Abbott var vært for, blev mange af verdens ledere fotograferet mens de holdt en koala, heriblandt Ruslands præsident Vladimir Putin og USA's præsident Barack Obama.[5][6] Topmødet banede vej for udtrykket koala-diplomati,[7][8] der blev årets ord i december 2016 hos ordbogsudgiveren Oxford University Press.[9] Udtrykket indebærer foruden fotos også udlån af koalaer fra Australien til oversøsiske zoologiske haver i lande som Singapore og Japan som en slags "blødt diplomati" i stil med panda-diplomatiet, som praktiseres af Kina.[10][11]
Noter
redigér- ^ Gordon, G.; Menkhorst, P.; Robinson, T.; Lunney, D.; Martin, R.; Ellis, M. (2008). Phascolarctos cinereus. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 2016-07-30.
- ^ Australian Koala Foundation (2010-05-16). "Frequently asked questions (FAQs)". Arkiveret fra originalen 2011-12-20.
- ^ NTB (18. maj 2019). "Australsk stiftelse: Koalaen kan være praktisk talt utryddet". VG (norsk). Hentet 8. december 2024.
- ^ Jackson, S. (2011). Koala: Origins of an icon. EBL ebooks online. Allen & Unwin. s. 156. ISBN 978-1-74269-062-9. Hentet 8. december 2024.
- ^ Donnison, Jon (16 november 2014). "G20 summit: Koalas and 'shirtfronting'". BBC News. Arkiveret fra originalen 12 november 2020. Hentet 23 februar 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Dimitrova, Kami (16 november 2014). "President Obama, Putin Cozy Up With Koalas at G20 Summit". ABC News (engelsk). Arkiveret fra originalen 3 marts 2021. Hentet 23 februar 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Rimmer, Susan Harris (2014-11-17). "Koala diplomacy: Australian soft power saves the day at G20". The Conversation (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 27 februar 2021. Hentet 2024-06-16.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Arup, Tom (2014-12-26). "The rise and influence of koala diplomacy". The Sydney Morning Herald (engelsk). Arkiveret fra originalen 17 januar 2021. Hentet 2024-06-16.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Oxford Word of the Month – December: koala diplomacy" (PDF). Oxford University Press. 28 november 2016. Arkiveret fra originalen (PDF) 17 marts 2022. Hentet 23 februar 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Koala diplomacy as furry envoys return to Australia". www.dfat.gov.au (engelsk). Australian Department of Foreign Affairs and Trade. 10 februar 2016. Arkiveret fra originalen 13 juni 2021. Hentet 2024-11-19.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Markwell, Kevin; Cushing, Nancy (2015-05-20). "Koalas, platypuses and pandas and the power of soft diplomacy". The Conversation (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 5 marts 2021. Hentet 16 juni 2024.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
Eksterne henvisninger
redigér- Phascolarctos cinereus koala på animaldiversity.org
- October 01 2004, iol: Koala population becoming unbearable Citat: "...now growing so fast in some areas that wildlife authorities are putting them on the pill..."
Taksonomi fra Wikispecies
