Kodein

kemisk forbindelse

Kodein (alternativ stavemåde codein, også kendt som 3-methylmorfin) er et alkaloid, der forekommer naturligt i opiumvalmuen (Papaver somniferum) og udgør sammen med morfin de to naturligt forekommende terapeutisk anvendte opiater. Kodein virker smerte- og hostestillende. Det kan som de andre opiater være afhængighedsskabende.

Kodein
Kliniske data
HandelsnavneKodein, Kodimagnyl, Kodamid, Kodipar, Fortamol
Andre navne3-methylmorfin
AdministrationsvejPeroralt
ATC-kode
Fysiologiske data
MetabolismeLever
Juridisk status
Juridisk status
  • DK: A, B, HA18
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed90% p.o.
MetabolismeLever
Halveringstid2,5-3 timer
Identifikatorer
  • (5α,6α)-7,8-didehydro-4,5-epoxy-3-methoxy-17-methylmorphinan-6-ol
CAS-nummer
PubChem CID
DrugBank
CompTox Dashboard (EPA)
ECHA InfoCard100.000.882 Redigér dette på Wikidata
Kemiske og fysiske data
FormelC18H21NO3
Molarmasse299,36 g·mol−1
3D-model (JSmol)
  • CN1CC[C@]23c4c5ccc(c4O[C@H]2[C@H](C=C[C@H]3[C@H]1C5)O)OC
  • InChI=InChI=1S/C18H21NO3/c1-19-8-7-18-11-4-5-13(20)17(18)22-16-14(21-2)6-3-10(15(16)18)9-12(11)19/h3-6,11-13,17,20H,7-9H2,1-2H3/t11-,12+,13-,17-,18-/m0/s1
  • Key:OROGSEYTTFOCAN-DNJOTXNNSA-N

Forekomst

redigér

Kodein findes kun i små mængder i opiumsvalmuen. Derfor fremstilles kodein til medicinsk brug semisyntetisk ved methylering af morfin, der findes i rigelige mængder i opiumsvalmuen.

Egenskaber

redigér

Kodein omsættes ved hjælp af leverens enzym CYP2D6 delvis til morfin, hvilket giver den smerte- og hostestillende virkning. Kun ca. 10% omsættes, men der er stadig risiko for at udvikle afhængighed, dog langt mindre end ved misbrug af morfin eller heroin.

5-10% af den hvide befolkning har nedsat aktivitet af enzymet CYP2D6. Kodein anses for et prodrug, hvis virkning beror på dets omdannelse til morfin, og kodein har kun meget ringe effekt hos disse personer.

Lægemidler med kodein på det danske marked

redigér

Kodein fås på recept som:

  • Kodein "DAK" [1]

Endvidere fås kodein ligeledes på recept i kombinationspillerne:

  • Fortamol®, Komb. Det indeholder 400 mg paracetamol og 28,7 mg codeinphosphathemihydrat. [2]
  • Kodamid® "DAK", Komb. Det indeholder 9,6 mg codeinphosphathemihydrat (svarende til 10 mg codeinphosphatsesquihydrat), 50 mg coffein, 150 mg propyphenazon og 250 mg salicylamid. [3]
  • Kodipar®, Komb. Det indeholder 500 mg paracetamol og 30,6 mg codeinphosphathemihydrat. [4]
  • Pinex Comp., Komb. Det indeholder 500 mg paracetamol og 30 mg codeinphosphathemihydrat. [5]

I håndkøb fås kombinationspillen:

  • Kodimagnyl® "DAK" Komb. Den indeholder 500 mg acetylsalicylsyre og 9,6 mg codeinphosphathemihydrat. [6]

På de danske sygehuse fås kodein i følgende to lægemilder, der begge svarer til de tilsvarende navngivne ovenfor, men kun ordineres af sygehuslæger:

  • Kodein "SAD" [7]
  • Kodimagnyl® ikke stoppende "SAD" Komb. [8]

De to lægemidler kan ikke købes på danske apoteker, hverken på recept eller i håndkøb. [7] [8]

Se også

redigér

Referencer

redigér

Læs altid opdateret information om medicin, der indeholder kodein på det danske marked medicin.dk

  1. ^ Medicinhåndbogen®. "Kodein "DAK"". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  2. ^ Medicinhåndbogen®. "Fortamol®, Komb.". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  3. ^ Medicinhåndbogen®. "Kodamid® "DAK", Komb.". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  4. ^ Medicinhåndbogen®. "Kodipar®, Komb.". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  5. ^ Medicinhåndbogen®. "Pinex Comp., Komb.". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  6. ^ Medicinhåndbogen®. "Kodimagnyl® "DAK" Komb.". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  7. ^ a b Medicinhåndbogen®. "Kodein "SAD"". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  8. ^ a b Medicinhåndbogen®. "Kodimagnyl® ikke stoppende "SAD" Komb.". Hentet 2007-09-21. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |author= (hjælp)
  Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter..