Kognitive terapier er en samlebetegnelse for nogle beslægtede former for psykoterapi, der har fokus på den menneskelige kognition. Betegnelsen omfatter bl.a. kognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

Antagelsen der ligger til grund for kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af, hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere psykisk forstyrrede tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi forsøge at erstatte disse med mere adækvate. Et kognitivt terapiforløb varer i gennemsnit 12-16 samtaler.[1]

Kognitiv terapi er udviklet som psykoterapi til behandling af de psykiatriske diagnoser klinisk depression[2] og angstsygdom, herunder også OCD og fobi. Kognitiv terapi er egnet til psykiske forstyrrelser, der skyldes en destruktiv tankegang, mens tilgangen ikke er velegnet til mere underliggende eller eksistentielle problemer[3].[4] Kognitiv terapi er således en såkaldt overfladeterapi, der fokuserer på at give redskaber til problemløsning, snarere end på at behandle ubevidste eller bagvedliggende årsager[5].

Kognitiv terapi er mest velegnet til klienter, der ønsker at få videregivet konkrete redskaber til problemløsning gennem en struktureret og målrettet metode. Tilgangen er mindre velegnet til klienter, som ønsker mere dybdegående forandring eller større livsmening ved at undersøge de dybere lag af deres personlighed eller udforske de eksistentielle dimensioner af tilværelsen.

Historie

redigér

Kognitiv terapi blev grundlagt af amerikanerne Albert Ellis og Aaron Beck, henholdsvis psykolog og psykiater. Begge arbejdede inden for psykoanalysen som i tiden efter 2. verdenskrig var meget dominerende. Aaron Becks kognitiv terapi blev oprindeligt udviklet til behandling af klinisk depression. Senere blev metoden videreudviklet til klinisk angst.

En kort indføring i klassisk kognitiv terapi:[6]

redigér
 
Ill. af Christian A. Stewart-Ferrer

Der er så at sige tre etager af tanker. De nederste – kerneantagelserne/skémata – er så at sige naturlovene: faste overbevisninger om, hvordan verden er indrettet ("Livet slutter med døden", "Jeg er afskyelig" etc.). Disse overbevisninger er normalt tavse eller ubevidste i den forstand, at man ikke tænker over dem – de er der bare.

Ovenover kommer leve-reglerne. Dette er de regler, som man følger for at overleve i verden – de er en slags indre ordsprog ("Hvis jeg er sød mod andre, kan de lide mig – og så kan jeg lide mig selv"). Også leve-regler er normalt ubevidste.

Når disse to sæt tanker bliver ramt af noget virkelighed – f.eks. at kæresten går – sætter de gang i den tredje etage: de automatiske tanker. Hvis man "ved", at man er afskyelig, og det kun er andres accept, der kan give én lov til at elske sig selv, vil de automatiske tanker ved kærestens afgang være noget i retning af: "Han/hun går, fordi jeg er afskyelig. Jeg vil ikke leve mere". Og når det er tankerne, bliver man selvfølgelig ude af sig selv af sorg og raseri (følelser) og råber og skriger eller skader sig selv (adfærd) – hvor andre grundforestillinger ville give tanker som: "Suk – men vi var vist også vokset fra hinanden", hvilket giver helt andre følelser og adfærd.


 
Ill. af Christian A. Stewart-Ferrer

Det er klart, at det tager tid at forstå, hvordan ens egne tanker, følelser og adfærd hænger sammen. Derfor bruger den kognitive terapeut f.eks. Den kognitive Diamant:


Terapeuten spørger f.eks. om, hvad der skete, da kæresten gik, og det første svar vil som regel være vredt og usammenhængende. Men med hjælp fra Diamanten kan man begynde at finde ud af, hvordan hændelsen sætter gang i nogle tanker, der spiller sammen med følelser, fornemmelser og handlinger – og efterhånden også, hvilke grundforestillinger om verden og én selv, der ligger nedenunder det hele.

Selve samspillet med resten af verden er fint beskrevet af Albert Bandura[7], som har opstillet modellen for triadisk reciprokalitet:

 
Banduras model for triadisk reciprokalitet

Ens personlighed spiller sammen med ens handlinger, og begge dele påvirkes af – og påvirker – omverdenen. Hvis man f.eks. gerne vil virke "cool" (person), og forbinder det med at ryge (adfærd), vil man begynde at tænde en cigaret (adfærd), og derved føle sig "cool". Når man har tændt et vist antal cigaretter (adfærd), er det ved at blive en del af ens identitet (personlighed): "Jeg er ryger".

Udover individuelt kan metoden med stor fordel anvendes også i par- og familiesammenhænge[8] [9]:

Samliv er også præget af forestillinger og tolkninger. Mange mener f.eks., at kærlighed bevises ved at læse tanker ("Det burde jeg ikke behøve at sige"), at mænd nu engang er bedst til biler, at enhver familie bør have to-tre børn, to biler og et hus, der ligner Bo Bedre. Og hvis virkeligheden er en anden, kan dette give anledning til tanker om fiasko og følelser af værdiløshed og meningsløshed. Men de fleste mennesker vil – når de får lejlighed til at reflektere – være uenige med sig selv i mange af disse forestillinger. Samtidig er mange familieproblemer netop baseret på uudtalte forventninger – hvorfor terapien blandt andet handler om at blive klar over hinandens tanker.

Terapiformen er efterhånden blevet usædvanlig godt dokumenteret ved empirisk forskning inden for en meget lang række sygdomme[10] – herunder angst, depressonslidelser, spiseforstyrrelser, samlivs- og alkoholproblemer, personlighedsforstyrrelser[11], psykoser og en hel del andre psykiske vanskeligheder og lidelser.

Metodetilgange

redigér

Den kognitive terapi er en metode, der bygger på brug af teknikker og struktur. Den klassiske kognitive terapi er blevet videreudviklet, så der idag findes flere forskellige metodetilgange:

Klassisk kognitiv terapi

redigér

Den klassiske kognitive terapi har fokus på kognitionen, som er en nøgle til forandring af følelser og adfærd[12][13]. Denne tilgang opstod i 1960`erne og blev udviklet af Aaron Beck.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

redigér

Den kognitive adfærdsterapi (KAT/CBT) opstod i 1970`erne ved at integrere indsigter fra adfærdsterapi. Den kognitive adfærdsterapi undersøger klientens tanker og følelser for at forstå adfærden og ændre den[14]. Tilgangen bruges blandt andet ved angst og depression.

Mindfulness

redigér
  Uddybende artikel: Mindfulness

Mindfulness er inspireret af buddhisme og bygger på en integration af den kognitive tilgang og praksis fra meditation. Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der er lige nu. Tilstedeværelse med alle sanser vågne.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

redigér

Dette er en form for kognitiv adfærdsterapi, der fokuserer på at hjælpe enkeltpersoner med at acceptere de uundgåelige aspekter af livet og forpligte sig til at tage konstruktive skridt i retning af deres værdifulde mål. Det er en terapeutisk tilgang til mental sundhed.

Metakognitiv terapi

redigér

Ved metakognitiv terapi er der tale om en form for psykoterapi, hvor en terapeut går ind og forsøger at fjerne det kognitive opmærksomhedssyndrom, ved at hjælpe patienten til at udvikle mønstre, der ændrer de metakognitive overbevisninger, der skaber negative tanke- og opmærksomhedsmønstre[15].

Compassion Focused Therapy

redigér

Denne nyere spirituelle tilgang er inspireret af buddhisme og fokuserer på at udvikle selvmedfølelse og medfølelse for andre som et middel til at håndtere lidelse og skabe åndelig vækst[16].

I Danmark

redigér

Kognitive terapier, herunder kognitiv adfærdsterapi (KAT) og andre beslægtede tilgange, har haft betydelig indflydelse på psykoterapeutiske praksis i Danmark og globalt. Kognitiv terapi havde en stor udbredelse i Danmark og var den mest udbredte metode blandt mange kliniske psykologer fra slutningen af det 20. århundrede til begyndelsen af det 21. århundrede. Metoden blev både anvendt i privat psykologbehandling og i psykiatrien, og set blev etableret uddannelsesprogrammer og træningsmuligheder inden for kognitiv adfærdsterapi i Danmark. Terapeuter kan gennemgå specialiseret uddannelse for at blive certificerede kognitive terapeuter. Fremtrædende forfatter inden for klassisk kognitiv terapi omfattede blandt andet Merete Mørch, Nicole Rosenberg og Irene Oestrich.[17]

I Danmark har mindfulness blandt andet været repræsenterer af Lone Overby Fjorback, psykiater og ph.d. i Mindfulness,[18]

Kritik af kognitiv terapi

redigér

Kritikere hævder, at kognitiv terapi kan være mekanistisk og reducerende, idet den reducerer komplekse psykiske lidelser til kognitive mønstre og tankefejl[19][20]. Dette kan undervurdere betydningen af sociale, kulturelle og kontekstuelle faktorer i en persons psykiske sundhed[21].

Nogle kritikere hævder, at kognitiv terapi lægger for stor vægt på kognitive processer og tankefejl og undervurderer betydningen af følelser. Dette kan betyde, at terapien ikke altid adresserer dybere følelsesmæssige oplevelser og traumer[21].

Kognitiv terapi er ofte kortsigtet og målorienteret, hvilket kan være en fordel i mange tilfælde. Dog kan kritikere hævde, at det kortsigtede fokus kan undervurdere vedvarende og komplekse psykiske problemer, der kræver længerevarende behandling[21].

Nogle kritikere hævder, at kognitiv terapi kan fokusere for meget på teknikker og for lidt på opbygning af en sund terapeut-klient-relation[20]. Terapiens effektivitet er i høj grad afhængig af et positivt og tillidsfuldt terapeut-klient-forhold.

Kritikere hævder, at kognitiv terapi kan placere for stor vægt på individets ansvar for deres egne psykiske problemer og undervurdere de eksterne faktorer, der kan påvirke en persons mentale sundhed[21].

Selvom kognitiv terapi har vist sig at være effektiv for mange psykiske lidelser, kan den være mindre effektiv for visse komplekse eller svært behandlingsbare tilstande, som for eksempel personlighedsforstyrrelser, barndomstraume eller eksistentielle problemer[21][19]. Der har desuden vist sig at være et stort problem med frafald i kognitive terapier, og mange klienter får tilbagefald efter noget tid, hvilket betyder, at behandlingen ikke altid er langtidsholdbar[22].

Kritik af metakognitiv terapi

redigér

Metakognitiv terapi fokuserer på tankemønstre omkring bekymring og metakognition (tanker om tanker). Kritikere hævder, at terapien kan overgeneralisere og anse metakognition som den primære årsag til psykiske problemer, hvilket kan undervurdere andre faktorer som livsbegivenheder, sociale kontekster og biologiske komponenter[23][24].

Nogle kritikere mener, at metakognitiv terapi kan være for ensrettet i sin tilgang, hvilket betyder, at den måske ikke passer til alle klienter med forskellige former for psykiske problemer[25][26][23]. Terapiformen har vist sig at være egnet til behandling af depression og angst, men kan mangle tilpasningsdygtighed i forhold til klienters individuelle behov[27][28]. Kritikere hævder også, at det kan være svært at fastslå, om forbedringer, der opnås gennem metakognitiv terapi, er langsigtede og vedvarer over tid[23].

Litteratur

redigér

Litteratur på dansk

redigér
  • Andersen, Tonny. "Kognitiv adfærdsterapi for kroniske smerter." Månedsskr Prakt Lægegern 86 (2008): 1104-118.
  • Beck, Judith (2013): “Kognitiv adfærdsterapi'', Akademisk Forlag
  • Farver-Vestergaard, Ingeborg, et al. "Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi i en sundhedspsykologisk kontekst: Effektstudier og kliniske betragtninger fra Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi." Psyke & Logos 37.1 (2016): 12-29.
  • Kåver, A. (2007): “Kognitiv adfærdsterapi”. Dansk psykologisk forlag
  • Mørch, Merete M.; Rosenberg, N.K.; 2005, “Kognitiv terapi – Modeller og metoder”. Hans Reitzels Forlag
  • Oestrich, Irene (2002): "Tankens kraft. Kognitiv terapi i klinisk praksis". Dansk Psykologisk Forlag. ISBN 9788777069932
  • Rosenberg, Nicole mfl (2012): “Kognitiv terapi”. Gyldendal
  • Teasdale, John mfl (2014):”Mindfulness-baseret kognitiv terapi mod depression”. Gyldendal
  • Tingleff, Henrik (2009): "Kognitiv Terapi - metoder i hverdagen". Kognitivt Forlag
  • Tingleff, Henrik. Kognitiv Terapi. Vol. 2. BoD–Books on Demand, 2009.
  • Young, Jeffrey et al (2009): “Skematerapi”. Sydgården
  • Young, Jeffrey (2009): “Kognitiv terapi : personlighedsforstyrrelser”. HRF

Litteratur på engelsk

redigér
  • Beck, A. (1987): “Cognitive Therapy of Depression” (The Guilford Clinical Psychology and Psychopathology Series)
  • Beck, A.T., Wright, F.D., Newman, C.F., & Liese, B.S. (1993). Cognitive Therapy of Substance Abuse. New York: Guilford.
  • Wells, A. (2011). Metacognitive therapy for anxiety and depression. Guilford press
  • Wells, A. (2011). "Metacognitive therapy." Acceptance and mindfulness in cognitive behavior therapy: Understanding and applying the new therapies: 83-108.
  • Wenzel, A., Brown, G.K., Beck, A.T. (2008).  Cognitive Therapy for Suicidal Patients: Scientific and Clinical Applications. American Psychological Association.
  1. ^ https://www.apa.org/ptsd-guideline/treatments/cognitive-behavioral-therapy
  2. ^ Beck, A.T., Rush, A.J., Shaw, B.F., & Emery, G. (1979). Cognitive Therapy of Depression. NY: Guilford Press.
  3. ^ PANDORA188: Situs Judi Slot Online Gacor Terpercaya
  4. ^ Overview - Cognitive behavioural therapy (CBT) - NHS
  5. ^ Christiansen, B. (1960). Metodologiske problemer ved forskning over virkningen av psykoterapi. Nordisk Psykologi, 12(6), 367-384.
  6. ^ Indføringen er baseret på: Christian A. Stewart-Ferrer (2007). Kognitiv terapi. Paper præsenteret ved konferencen "Unge med borderlinesymptomer". København: IFKU (arr.). Upubl. Anvendt med forfatterens tilladelse, herunder illustrationerne.
  7. ^ Bandura, A. (1986). Social Foundations of Thought and Action. A Social Cognitive Theory. Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall, Inc.
  8. ^ Stewart-Ferrer, C.A. (2008). Kognitiv par- og familieterapi. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Vol. 86, Jan 2008, ss. 103-114.
  9. ^ Stewart-Ferrer, C.A. (2008). Kognitiv par- og familieterapi. I Rosendahl, M., & Hilden, J. (red.), Kognitiv adfærdsterapi i almen praksis. Kbh.: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Ss. 166-177.
  10. ^ Academy of Cognitive Therapy – - What Research Shows
  11. ^ Beck, A.T., Freeman, A., Davis, D.D., and Associates (2004). Cognitive Therapy of Personality Disorders. 2nd Edition. NY: The Guilford Press.
  12. ^ Beck 1993
  13. ^ Beck 1987
  14. ^ Kåver 2007
  15. ^ Wells 2011; 2011
  16. ^ Gilbert 2010
  17. ^ Oestrich 2002
  18. ^ https://www.youtube.com/watch?v=aN_n_QJDcqY Lone Overby Fjorback - 2:25 min.
  19. ^ a b 5 Criticisms of Cognitive Behavioural Therapy - Mental Health General
  20. ^ a b Cognitive Behavioral Therapy: An In-Depth View - Therapy Group of NYC
  21. ^ a b c d e https://www.nhs.uk/mental-health/talking-therapies-medicine-treatments/talking-therapies-and-counselling/cognitive-behavioural-therapy-cbt/overview/#:~:text=Some%20critics%20also%20argue%20that,such%20as%20an%20unhappy%20childhood.
  22. ^ Giacomantonio SG. Three problems with the theory of cognitive therapy. Am J Psychother. 2012;66(4):375-90.
  23. ^ a b c Kritik af metakognitiv terapi - Psykolog Skanderborg
  24. ^ Ruggiero, G.M., Spada, M.M., Caselli, G. et al. A Historical and Theoretical Review of Cognitive Behavioral Therapies: From Structural Self-Knowledge to Functional Processes. J Rat-Emo Cognitive-Behav Ther 36, 378–403 (2018).
  25. ^ Sharma V, Sagar R, Kaloiya G, Mehta M. The Scope of Metacognitive Therapy in the Treatment of Psychiatric Disorders. Cureus. 2022 Mar 23;14(3):
  26. ^ Eichner C, Berna F. Acceptance and Efficacy of Metacognitive Training (MCT) on Positive Symptoms and Delusions in Patients With Schizophrenia: A Meta-analysis Taking Into Account Important Moderators. Schizophr Bull. 2016 Jul;42(4):952-62
  27. ^ Frontiers | The Efficacy of Metacognitive Therapy: A Systematic Review and Meta-Analysis
  28. ^ Sharma V, Sagar R, Kaloiya G, Mehta M. The Scope of Metacognitive Therapy in the Treatment of Psychiatric Disorders. Cureus. 2022 Mar 23;14(3)

Eksterne henvisninger

redigér