Kolonat (lat. colonus fæstebonde; colo jeg dyrker) er en betegnelse for et fæsteforhold i den romerske kejsertid.

Fæsterne (coloni, agricolae, rustici) var ikke slaver, men livegne bundet til jorden (glebae adscripti); de kunne gifte sig og erhverve formue, men denne hørte ligesom de selv og deres familie uopløselig til den jord, de havde i fæste.

Jordejeren kunne revse dem, forfølge dem som undvegne slaver, når de forlod jorden, og vindicere dem tilbage fra tredjemand, der sad inde med dem. På den anden side var de dog ikke helt retsløse. Jordejeren måtte således ikke vilkårlig forhøje fæsteafgiften, og mod overgreb i den retning kunne de søge ly hos domstolene; ej heller måtte han skille dem fra jorden, ved hvis salg de derimod skiftede husbond og herre.

Grundene til dette stavnsbånd var dels agrarpolitiske grunde, nemlig for at sikre jordens dyrkning, dels finanspolitiske, for at sikre skyldsætningens nøjagtighed – godsejeren betalte nemlig en kopskat for de i skatteregistrene for hans gods indførte koloni – dels vel også militære, idet de soldater, som grundejeren skulle stille, blev taget af disse fæstere. Forholdet lignede altså i meget senere tiders livegenskab.

Kilde redigér

Litteratur redigér

Litteratur fra den tyske artikel
  • R. Clausing: The Roman Colonate. The Theories of Its Origins, New York 1925.
  • U. Kahrstedt: Kulturgeschichte der römischen Kaiserzeit, 2. Aufl., Bern 1958.
  • M. Rostovtzeff: Studien zur Geschichte des römischen Kolonates, Leipzig 1910. (Forældet, men læseværdig)
  • A. Sirks: "The Colonate in Justinian's reign", The Journal of Roman Studies 98, 2008, S. 120ff.
  • C. Whittaker: "Colonate", in: P. Brown u.a. (eds.), Late Antiquity. A guide to the postclassical world, Cambridge/Mass. 1999, S. 385f.
  • O. Schipp: Der weströmische Kolonat von Konstantin bis zu den Karolingern (332 bis 861), Hamburg 2009.

Eksterne henvisninger redigér


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.