Komdrup Kirke

bygning i Aalborg Kommune

Komdrup Kirke ligger i Komdrup Sogn i Aalborg Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hellum Herred, Aalborg Amt.

Komdrup Kirke
Komdrup Kirke
Generelt
Opført Romansk tid
Geografi
Adresse Komdrupvej 11, 9293 Kongerslev
Sogn Komdrup Sogn
Pastorat Sønder Kongerslev-Nørre Kongerslev-Komdrup Pastorat
Provsti Aalborg Østre Provsti
Stift Aalborg Stift
Kommune Aalborg Kommune
Eksterne henvisninger
kongerslevkirke.dk
Oversigtskort

Kor og kirkeskib er opført i romansk tid af granitkvadre over skråkantsokkel. I korgavlen og i skibets nordmur er dog brugt en del gule munkesten, hvilket tyder på, at kirken må være opført omkring 1200. Den retkantede norddør er stadig i brug, syddøren er tilmuret. I skibets sydmur ses en kvader med et såkaldt stenmestermærke. Våbenhuset stammer fra 1884, da kirken blev kraftigt restaureret af Frits Uldall. Klokken er ophængt i skibets nordgavl.

Kirkerummet

Kirken har flade bjælkelofter. Den runde korbue er bevaret. På alterbordet af kvadre og munkesten står en sengotisk fløjaltertavle med figurer, muligvis skåret af Claus Bergs nordjyske svend. I midterskabet ses Nådestolen (Gudfader med sønnen og Helligånden) flankeret af Maria med barn og Johannes Døberen med lammet. I fløjene ses 12 nødhjælper-helgener. Prædikestolen fra midten af 1700-tallet har evangelistmalerier i felterne. Den romanske døbefont af granit har glat kumme og rund fod.

Eksterne kilder og henvisninger redigér