Komplementsystemet
Komplementsystemet er et net af plasmaproteiner, der reagerer sammen i tre reaktionskaskader som en vigtig del af det uspecifikke eller medfødte immunforsvar. Komplementsystemet bidrager sammen med antistoffer og fagocytter til at fjerne indtrængende patogener og andre mikroorganismer.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/Complement-pathways.png/220px-Complement-pathways.png)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/09_Hegasy_Complement_System_Wiki_EN_CCBYSA.png/220px-09_Hegasy_Complement_System_Wiki_EN_CCBYSA.png)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Membrane_Attack_Complex_%28Terminal_Complement_Complex_C5b-9%29.png/220px-Membrane_Attack_Complex_%28Terminal_Complement_Complex_C5b-9%29.png)
Komplementsystemet er en fast del af det medfødte immunforsvar og det har ikke mulighed for at tilpasse sig, men i modsætning til det adaptive immunforsvar kan det sætte i værk med det samme over for patogener. Der er tre reaktionsveje, som kan aktivere komplementsystemet: den klassiske vej, den alternative vej og lektinvejen. De ender alle med membranangrebskomplekset, MAC, Membrane Attack Complex, som laver hul i cellemembranen på patogenerne. Undervejs vil komplementproteinerne spalte hinanden (og sig selv) og frigøre nye aktive enzymer og peptider, som får reaktionskaskaderne til at forløbe og forstærkes.[1][2]
Jules Bordet modtog i 1919 Nobelprisen i medicin for sit grundlæggende arbejde med komplementsystemet.
Komplementssystemets proteiner
redigérKomplementsystemet består af plasmaproteiner og proteinfaktorer, som normalt er inaktive. Der er i alt over 25 forskellige proteiner, der udgør omkring 5% af globulinproteinerne i blodplasmaet.
Når komplementsystemet bliver aktiveret, vil proteaser i systemet specifikt spalte andre proteiner med nye spaltende egenskaber, samt frigøre kemotaktiske anafylatoksiner i kaskader af koblede reaktioner.
Oversigt over de vigtigste af komplementsystemets proteiner, proteinfragmenter og proteinkomplekser:
- C1-komplekset C1qr2s2 består af et molekyle C1q, to molekyler C1r og to molekyler C1s
- C1q binder til antigen-antistofkomplekser og aktiverer C1r
- C1r er en esterase der aktiverer C1s
- C1s er en serinprotease der spalter C2 og C4
- C2 spaltes af C1s og MASP2 til C2a og C2b*)
- C2a er en kemotaktisk faktor, der aktiverer fagocyterende celler
- C2b*) der er ikke enighed om nomenklaturen, tidligere kaldet C2a, en serinprotease der indgår i C3-convertase og C5-convertase
- C3 spaltes til C3a og C3b
- C3a er en kemotaktisk faktor, der aktiverer fagocyterende celler, og anafylatoxin, der frigiver histamin fra mastceller
- C3b binder til mikroorganismers overflader og danner C3bBb
- C3bBb eller C3-convertase alternativ reaktionsvej, en serinprotease, C3bBb spalter C3
- C3bBbC3b eller C5-convertase, en serinprotease der spalter C5
- C4 spaltes til C4a og C4b
- C4a anafylatoxin, der frigiver histamin fra mastceller
- C4b reagerer med antigen-antistofkomplekser og med C2b
- C4bC2b eller C3-convertase i den klassiske reaktionsvej, en serinprotease, der spalter C3
- C5 spaltes til C5a og C5b
- C5a er en kemotaktisk faktor, der aktiverer fagocyterende celler, og et anafylatoxin, der frigiver histamin fra mastceller
- C4b2b3b eller C5-convertase, en serinprotease der spalter C5
- C5b er den første del af MAC (membrane attack complex), binder til C6
- C6 er en del af MAC
- C7 er en del af MAC
- C8 er en del af MAC
- C9 er hoveddelen af MAC, idet 22 molekyler (22 monomerer, hver med fire beta-tråde) danner selve poren som en beta-barrel med 88 beta-tråde [3]
- Bb er en serinprotease der binder til C3b
- Faktor B spaltes til Ba og Bb
- Faktor D er en serinprotease der spalter Faktor B
- Faktor P eller properdin aktiverer den alternative reaktionsvej
- Ficollin er lectiner med specificitet for N-acetylglucosamin, sialinsyre, lipoteichoinsyre eller 1,3-β-d-glucaner, der er overflademarkører på bakterier, virus, protozoer og svampe. Tre typer kendes: L-ficolin (ficolin-2), H-ficolin (ficolin-3), and M-ficolin (ficolin-1)[4]
- MAC = Membrane Attack Complex, det terminale membranangrebskompleks, hvor den molekylære pore opbygges af C5b, C6, C7, C8 og C9 (se billedet)
- MASP1 mannan-binding lectin-associated serine protease-1, binder til MBL og Ficollin og spalter C2
- MAPS2 mannan-binding lectin-associated serine protease-2, binder til MBL og Ficollin og spalter C2
- MBL mannose-binding lectin eller mannan-binding lectin eller mannan-binding protein (MBP) binder til kulhydrat på overfladen af bakterier, virus, protozoer og svampe
Komplementsystemets membranangrebskompleks
redigérMembranangrebskomplekset MAC uskadeliggør indtrængende patogener ved at lave hul i cellemembranen. Resultatet af komplementkaskaderne er at fem forskellige typer proteinmolekyler reagerer sammen og danner membranangrebskomplekset: C5, C6, C7, C8 og C9.
C6 har affinitet til membranen som et membranprotein og kan indlejre C7, C8 og C9 i membranen. Poren i membranen opbygges af 10 til 16 molekyler C9 og danner en fri passage mellem det indre og ydre af cellen. Hvis der dannes nok porer i membranen, kan bakterien ikke overleve.