Åbn hovedmenuen
Tetrapeptid
Model af et peptid
Kuglekalotmodeller af Angiotensin I (tv, pro-peptidhormon: Asp-Arg-Val-Tyr-Ile-His-Pro-Phe-His-Leu) og Angiotensin II (th, peptidhormon: Asp-Arg-Val-Tyr-Ile-His-Pro-Phe)

Et peptid er en organisk kemisk forbindelse som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer bundet sammen af peptidbindinger. Peptider biosyntetiseres af mRNA/tRNA/ribosom systemet. Nogle peptider, f.eks. hormoner og neuropeptider gennemgår en mere eller mindre omfattende proces af posttranslationel modifikation før de har fået den molekylære struktur, der giver den den specifikke biologiske aktivitet.

Peptider kan også være et resultat af nedbrydning af proteiner, f.eks. ved nedbrydning/fordøjelse i cellerne eller tarmkanalen. Peptider adskiller sig kun fra protein ved størrelse, protein er et polypeptid.

Begrebet peptid blev præget af den tyske kemiker Hermann Emil Fisher. Navnet peptid blev sammensat af orderne pepton (græsk. Peptos: fordøje) og endelsen på polysaccharid.

Peptider navngives ud fra de aminosyrer de består af, startende fra den N-terminale ende (enden med den frie aminogruppe), f.eks. benævnes dipeptidet carnosin (bestående af en beta-alanin- og histidinrest) beta-alanylhistidin.

Dannelsen af peptider katalyseret af COS og metalioner i vulkanske miljøer ved hydrotermiske væld kan have været første trin på vej til at danne proteiner til de første levende organismer for omkring 4 milliarder år siden.[1]


InddelingRediger

  • Oligopeptid (græsk. oligo: få) – består af op til ca. 10 aminosyrer
    • Dipeptid – består af 2 aminosyrer
    • Tripeptid – består af 3 aminosyrer
  • Polypeptid (græsk. poly: mange) – består af mere end ca. 10 aminosyrer
    • Makropeptid – består af mere end 100 aminosyrer; betegnelsen anvendes sjældent

Se ogsåRediger

Eksterne links og henvisningerRediger