Komplementsystemet

del af immunforsvaret

Komplementsystemet er et net af plasmaproteiner, der reagerer sammen i tre reaktionskaskader som en vigtig del af det uspecifikke eller medfødte immunforsvar. Komplementsystemet bidrager sammen med antistoffer og fagocytter til at fjerne indtrængende patogener og andre mikroorganismer.

Reaktionskaskader i komplementsystemet. Summarisk skitse af den klassiske og den alternative kaskade. Lektinkaskaden følger stort set samme vej som den klassiske. Nederst ses membranangrebskomplekset MAC.
Reaktionskaskader i komplementsystemet. Skitse af den klassiske reaktionsvej, den alternative reaktionsvej og lektinreaktionsvejen. I midten forstærkningskredsløbet. Nederst th. ses membranangrebskomplekset, MAC.
Membrane Attack Complex, det terminale membranangrebskompleks, C5b-9

Komplementsystemet er en fast del af det medfødte immunforsvar og det har ikke mulighed for at tilpasse sig, men i modsætning til det adaptive immunforsvar kan det sætte i værk med det samme over for patogener. Der er tre reaktionsveje, som kan aktivere komplementsystemet: den klassiske vej, den alternative vej og lektinvejen. De ender alle med membranangrebskomplekset, MAC, Membrane Attack Complex, som laver hul i cellemembranen på patogenerne. Undervejs vil komplementproteinerne spalte hinanden (og sig selv) og frigøre nye aktive enzymer og peptider, som får reaktionskaskaderne til at forløbe og forstærkes.[1][2]

Jules Bordet modtog i 1919 Nobelprisen i medicin for sit grundlæggende arbejde med komplementsystemet.


Komplementssystemets proteinerRediger

Komplementsystemet består af plasmaproteiner og proteinfaktorer, som normalt er inaktive. Der er ialt over 25 forskellige proteiner, der udgør omkring 5% af globulinproteinerne i blodplasmaet.

Når komplementsystemet bliver aktiveret, vil proteaser i systemet specifikt spalte andre proteiner med nye spaltende egenskaber, samt frigøre kemotaktiske anafylatoksiner i kaskader af koblede reaktioner.

Oversigt over de vigtigste af komplementsystemets proteiner, proteinfragmenter og proteinkomplekser:

  • C1-komplekset C1qr2s2 består af et molekyle C1q, to molekyler C1r og to molekyler C1s
  • C1q binder til antigen-antistofkomplekser og aktiverer C1r
  • C1r er en esterase der aktiverer C1s
  • C1s er en serinprotease der spalter C2 og C4
  • C2 spaltes af C1s og MASP2 til C2a og C2b*)
  • C2a er en kemotaktisk faktor, der aktiverer fagocyterende celler
  • C2b*) der er ikke enighed om nomenklaturen, tidligere kaldet C2a, en serinprotease der indgår i C3-convertase og C5-convertase
  • C3 spaltes til C3a og C3b
  • C3a er en kemotaktisk faktor, der aktiverer fagocyterende celler, og anafylatoxin, der frigiver histamin fra mastceller
  • C3b binder til mikroorganismers overflader og danner C3bBb
  • C3bBb eller C3-convertase alternativ reaktionsvej, en serinprotease, C3bBb spalter C3
  • C3bBbC3b eller C5-convertase, en serinprotease der spalter C5
  • C4 spaltes til C4a og C4b
  • C4a anafylatoxin, der frigiver histamin fra mastceller
  • C4b reagerer med antigen-antistofkomplekser og med C2b
  • C4bC2b eller C3-convertase i den klassiske reaktionsvej, en serinprotease, der spalter C3
  • C5 spaltes til C5a og C5b
  • C5a er en kemotaktisk faktor, der aktiverer fagocyterende celler, og et anafylatoxin, der frigiver histamin fra mastceller
  • C4b2b3b eller C5-convertase, en serinprotease der spalter C5
  • C5b er den første del af MAC (membrane attack complex), binder til C6
  • C6 er en del af MAC
  • C7 er en del af MAC
  • C8 er en del af MAC
  • C9 er hoveddel af MAC, idet 10-16 molekyler danner selve poren
  • Bb er en serinprotease der binder til C3b
  • Faktor B spaltes til Ba og Bb
  • Faktor D er en serinprotease der spalter Faktor B
  • Faktor P eller properdin aktiverer den alternative reaktionsvej
  • Ficollin er lectiner med specificitet for N-acetylglucosamin, sialinsyre, lipoteichoinsyre eller 1,3-β-d-glucaner, der er overflademarkører på bakterier, virus, protozoer og svampe. Tre typer kendes: L-ficolin (ficolin-2), H-ficolin (ficolin-3), and M-ficolin (ficolin-1)[3]
  • MAC = Membrane Attack Complex, det terminale membranangrebskompleks, hvor den molekylære pore opbygges af C5b, C6, C7, C8 og C9 (se billedet)
  • MASP1 mannan-binding lectin-associated serine protease-1, binder til MBL og Ficollin og spalter C2
  • MAPS2 mannan-binding lectin-associated serine protease-2, binder til MBL og Ficollin og spalter C2
  • MBL mannose-binding lectin eller mannan-binding lectin eller mannan-binding protein (MBP) binder til kulhydrat på overfladen af bakterier, virus, protozoer og svampe

Komplementsystemets membranangrebskompleksRediger

Membranangrebskomplekset MAC uskadeliggør indtrængende patogener ved at lave hul i cellemembranen. Resultatet af komplementkaskaderne er at fem forskellige typer proteinmolekyler reagerer sammen og danner membranangrebskomplekset: C5, C6, C7, C8 og C9.

C6 har affinitet til membranen som et membranprotein og kan indlejre C7, C8 og C9 i membranen. Poren i membranen opbygges af 10 til 16 molekyler C9 og danner en fri passage mellem det indre og ydre af cellen. Hvis der dannes nok porer i membranen, kan bakterien ikke overleve.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger