Kongeriget Kroatien og Slavonien
Kongeriget Kroatien og Slavonien (kroatisk: Kraljevina Hrvatska i Slavonija, ungarsk: Horvát-Szlavónia Királyság, tysk: Königreich Kroatien und Slawonien) var et autonomt kongerige indenfor det østrig-ungarske dobbeltmonarki. Det tilhørte den ungarske del af monarkiet ("Transleithanien") og omfattede dele af dagens Kroatien og Vojvodina.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/66/Austria-Hungary_map.svg/280px-Austria-Hungary_map.svg.png)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/48/Kingdom_of_Croatia-Slavonia_counties.svg/280px-Kingdom_of_Croatia-Slavonia_counties.svg.png)
Kongeriget Kroatien og Slavonien opstod gennem foreningen af de to kongeriger Kroatien og Slavonien i 1868. Det nye kongerige eksisterede til 1918, da det sammen med Kongeriget Serbien blev en del af Kongeriget af serbere, kroater og slovenere.
Kongeriget var inddelt i otte forvaltningsregioner, kaldt komitater. Folketællingen i 1910 viste at kongeriget havde 2.621.954 indbyggere. 1.638.354 (62,5 % af befolkningen) opgav kroatisk som modersmål, 644.955 (24,5 %) opgav serbisk, 133.418 opgav tysk, 105.047 opgav ungarsk og 20.884 opgav slovakisk.