Kontreadmiral ((fransk): contre for 'modsat' (havde ansvaret for den agterste del af en flåde, 'modsat' admiralen)) er en søofficersgrad over flotilleadmiral og under viceadmiral. Svarer til generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet. Kontreadmiral er den højeste tjenstgørende grad indenfor Søværnet og vil typisk være chef for en kommando, f.eks. Søværnskommandoen (SVK).

Schoutbynacht

redigér

Schoutbynacht er en hollandsk benævnelse (egentlig: schout-bij-nacht = "tilsynsførende om natten") for kontreadmiral. Fra Holland indførtes ordet i andre flåder, bl.a. i den danske indtil 1771, da det afløstes af betegnelsen kontreadmiral. I de gamle flåder, der bestod af tre afdelinger: Avantgarden, Corps de bataille og Arrieregarden, førtes førstnævnte af en schoutbynacht. Ordet betegner hans hverv: "at skue ud, at passe på om natten", idet avantgarden virkede som flådens spejdere.

 Spire
Denne artikel om sømilitære emner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.