Koralbog

En koralbog indeholder en samling af koraler med tilhørende harmoniseringer; det er en nodebog med salmemelodier til anvendelse i gudstjenesten.

For at understrege princippet om frit melodivalg behøver koralbøger ikke autorisation som salmebøgerne gør.

Oversigt

År	Salmebøger og salmesamlinger	År	Melodisamlinger, gradualer, koralbøger, tillæg
1569	Den danske Psalmebog Hans Thomissøns Salmebog, som er opbygget som en fuldgyldig melodisalmebog. (Glahn, s. 68)	1573	Gradual, Niels Jesperssøns graduale , som var beregnet til liturgisk brug, og salmestoffet bygger næsten udelukkende på Thomissøn
1699	Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog Thomas Kingos Salmebog	1699	Gradual - En ny Almindelig Kirkesalmebog Kingos Graduale der indeholder alle tekstbogens salmer med melodier og melodihenvisninger
1740	Den Nye Psalme-Bog Erik Pontoppidans Salmebog, også kaldet "Slotssalmebogen" da den især anvendtes ved det pietistiske hof og ikke vandt almen udbredelse	1764	Fuldstændig Choralbog af F.C. Breitendich - den første 'egentlige' koralbog, der er udgivet med henblik på orgelledsagelse af salmesangen
1778	Psalme-Bog eller En Samling af gamle og nye Psalmer Høegh Guldbergs Salmebog – autoriseret 1783 "Købstadssalmebogen", der heller ikke vandt almen udbredelse	1781 1783	Kirkemelodierne, Niels Schiørrings koralbog til Guldbergs salmebog. – 1781 firstemmig; 1783 med generalbas, becifret bas
1798	Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt	1801	Choral-Melodier til den evangelisk-christelige Psalmebog fra 1798 af H.O.C. Zinck
		1839	Weyses koralbog med ny og omharmoniseret version af melodierne fra Zincks koralbog
1844	Psalmebog – autoriseret 1847 til brug for de dansktalende menigheder i Slesvig
1845	Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog
1855	Psalmebog til Kirke og Huus-Andagt Roskilde Konvents Salmebog	1853	A.P. Berggreens koralbog med inspiration fra Grundtvigs salmedigtning, som blev til "Roskilde Konvents salmebog"
		1857   og 1868	Tillæg til Weyses koralbog af Henrik Rung Denne udgivelse var en kritik af Berggreens samling (Glahn, s. 42)
1873	Tillæg til Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt ("Første tillæg")	1873 1878	Melodier til det af Roeskilde Præsteconvent foreslaaede Tillæg fra 1873 af A.P. Berggreen samt Melodier til "Tillæget til 'Psalmebog for Kirke- og Hus-Andagt'" fra 1878 af Chr. Barnekow
1889	Evangelisk-luthersk Psalmebog for de dansktalende Menigheder i Slesvig Nordslesvisk Salmebog	1895	Melodier til Evangelisk Luthersk Psalmebog for de dansktalende Menigheder i Slesvig af Hans Schlaikier Prahl og C. Heinebuch. Det var den første danske koralbog der var inspireret af 1800-tallets kirkemusikalske restaurationsbevægelse
1890	Nyt Tillæg til Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt ("Andet tillæg")	1891 1892	Melodier til Nyt Tillæg fra 1891 af N.K. Madsen-Stensgaard.   Desuden en af Chr. Barnekow fra 1892 samt en af C. Attrup og C. Cederfeld de Simonsen, også fra 1892
1899	Psalme-Bog for Kirke og Hjem	1901	Melodier til Psalme-Bog for Kirke og Hjem af Viggo Bielefeldt
		1918	Dansk Kirkesang af Thomas Laub, med tillæg 1930. Laub viderefører 1800-tallets kirkemusikalske restaurationsbevægelse (se Cæciliaforeningen og Kirkesangsreformen)
1925	Den sønderjydske Salmebog
		1936	130 Melodier til Salmebog for Kirke og Hjem Et supplement til Laubs værk fra 1918, af Jens Peter Larsen, Finn Viderø og Mogens Wöldike
1953	Den Danske Salmebog – 1988 kom en revideret udgave med et ændret noteapparat, men med de samme salmer.	1954, 1973	Den danske Koralbog af Jens Peter Larsen og Mogens Wöldike
2003	Den Danske Salmebog	2004	Tillæg som indeholder melodier til de nye salmer i Den Danske Salmebog fra 2003 samt KORALBOG til Den Danske Salmebog 2003

Noter

Oversigten herover er sammenstillet ud fra listen i opslaget om salmebøger tillige med oplysninger fra Glahn "Salmemelodien ...", især side 68 (se nedenfor) og leksikonet Kirke og kristendom

Se også

• Salmebog
• Cæciliaforeningen, stiftet 1851 af Henrik Rung og som virkede for en kirkemusik, hvis inspiration skulle søges i renæssancens vokalpolyfoni.
• Kirkesangsreformen som Laub satte i gang i slutningen af 1800-tallet.

Litteratur

• Glahn, Henrik. (2000). Salmemelodien i dansk tradition 1569-1973. Frederiksberg:2000. Registrant over salmemelodier. Med en historisk indledning. DK5=01.67868. ISBN 87-7457-254-7
• Laub, Thomas. (1978). Musik og kirke. Fotografisk optryk af 1. udgaven 1920. Forlag: Gad, 1978. DK5=78.9. ISBN 87-12-51576-0

Eksterne henvisninger

• En oversigt over de danske kirkesalmebøger, fra DenDanskeSalmebogOnline.dk
• Lang liste over udenlandske koralbøger, fra svensk Wiki
• Salmernes rolle i den lutherske gudstjeneste Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine (pdf-fil), med afsnit om kirkesangen af Malene Bjørnestad Schmidt – som html-fil.
• Cäcilianismus (tysk), om 1800-tallets kirkemusikalske reformbevægelse i Tyskland, som både inspirerede komponisten Henrik Rung til at danne Cæciliaforeningen i 1851 og i 1880-erne Thomas Laub til at søge bag om den danske romance til melodier "med den ånd som havde fyldt oldtidens, middelalderens og reformationens sang". (Laub, side 132)
• "Samfundet Dansk Kirkesang" Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine, som blev stiftet på kirkemusikeren Thomas Laubs 70 års fødselsdag den 5. december 1922.
• 15 officielle salmebøger Arkiveret 7. juni 2007 hos Wayback Machine, 1569-2003 – fra Folkekirken.dk

Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.