Kraft Schepke (født 3. marts 1934 i Königsberg, død 12. november 2023[1]) var en tysk roer, olympisk guldvinder og tredobbelt europamester.

Kraft Schepke
Født 3. marts 1934 Rediger på Wikidata
Königsberg, Preussen
Død 12. november 2023 (89 år) Rediger på Wikidata
Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Søskende Frank Schepke Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 1960 - mændenes otter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kraft Schepke og hans bror Frank Schepke blev grebet af rosporten, mens de studerede på universitet i Kiel, og de stillede op for den lokale klub ATV Ditmarsia, der på den tid samarbejdede tæt med Ratzeburger RC. Schepke-brødrene kom i den forbindelse med i samarbejdets otter, der blev vesttyske og europæiske mestre i 1959. Brødrene Schepke var desuden med til at blive vesttyske mestre i 1960 i både firer uden styrmand og firer med styrmand.[2]

Ved OL 1960 i Rom blev kræfterne koncentreret om otteren, hvor brødrene igen kom med. Her var USA storfavoritter, idet de havde vundet samtlige de olympiske finaler, de havde deltaget i indtil da. Tyskernes EM-vindere fra 1959 var blandt de både, der blev set som mulige konkurrenter til OL-titlen, og tyskerne mødte op med et nyt åredesign. I indledende heat vandt de da også sikkert, hvorpå de vandt finalen i ny olympisk rekord foran Canada og Tjekkoslovakiet, mens USA meget overraskenede måtte nøjes med en femteplads. Besætningen bestod foruden brødrene Schpeke af af Manfred Rulffs, Klaus Bittner, Karl-Heinrich von Groddeck, Karl-Heinz Hopp, Walter Schröder, Hans Lenk og styrmand Willi Padge.[3] Schepke modtog både i 1959 og 1960 sammen med resten af otterbesætningen Vesttysklands fineste sportspris, Silbernes Lorbeerblatt.[2]

I 1961 var han tilbage i en ren Kiel-firer med styrmand. Denne båd vandt både det vesttyske mesterskab og EM dette år.[2]

Han indstillede sin rokarriere efter sæsonen 1961 og arbejdede senere for Landessportbund Niedersachsen.[2]

OL-medaljer redigér

Referencer redigér

  1. ^ "Nachruf: Kraft Schepke und die Geburtsstunde des Deutschland-Achters" (tysk).
  2. ^ a b c d Kraft Schepke, olympedia.org, hentet 11. marts 2022
  3. ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 11. marts 2022

Eksterne henvisninger redigér