Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Kredsløbstopologien for et elektronisk kredsløb er den form, der tages af netværket af forbindelser af elektroniske komponenter. Forskellige specifikke værdier eller klassificeringer af komponenterne anses for at være den samme topologi. Topologi beskæftiger sig ikke med det fysiske layout af komponenter i et kredsløb, ej heller med deres positioner på et kredsløbsdiagram; ligesom det matematiske topologibegreb handler det kun om, hvilke forbindelser der er mellem komponenterne. Der kan være adskillige fysiske layouts og kredsløbsdiagrammer, der alle svarer til den samme topologi.[1]

Strengt taget er det stadig den samme topologi at erstatte en komponent med en af ​​en helt anden type. I nogle sammenhænge kan disse dog løst beskrives som forskellige topologier. For eksempel resulterer ombytning af spoler og kondensatorer i et lavpasfilter i et højpasfilter. Disse kan beskrives som højpastopologier og lavpastopologier, selvom netværkstopologien er identisk. En mere korrekt betegnelse for disse objektklasser (det vil sige et netværk, hvor typen af ​​komponent er specificeret, men ikke den absolutte værdi) er prototype netværk.

Kredsløbstopologi er relateret til matematisk topologi. Især for netværk, der kun indeholder to-terminale enheder, kan kredsløbstopologi ses som en anvendelse af grafteori. I en netværksanalyse af et sådant kredsløb, fra et topologisk synspunkt, er netværksknuderne grafteoriens kanter - og netværksgrenene er grafteoriens kanter.

Standard grafteori kan udvides til at håndtere aktive komponenter og multi-terminal enheder såsom integrerede kredsløb. Grafer kan også bruges til analyse af uendelige netværk.

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ sfu.ca: ENSC220: Electric Circuits I: Topology in Circuit Analysis, backup Citat: "...Two Circuits are said to have the same topology When the graphs can be made the same..."

Yderligere læsning

redigér