Krysantemumbombe

fyrværkeri

En Krysantemumbombe er en type fyrværkeri, som anvendes af professionelle fyrværkere. Den er enten kuglerund eller cylinderformet og skydes højt op i luften af en krudtladning i et affyringsrør. Bomben antændes ved afskydningen og eksploderer i stor højde, hvor den spreder lyseffekter i en stor kugle eller buket. En type giver en effekt, der kaldes krysantemum. Efter en tragisk ulykke brugte medierne det navn.[1]

Krysantemumbombe (diameter 10 cm)

Krysantemumbomber er luftbomber, idet de bringes til eksplosion i luften. De er ulovlige for menigmand, da forkert brug kan medføre store skader. En lignende type fyrværkeri fås i almindelig handel. Det er mindre kugler, der sendes til vejrs med en raket.

Kilder og henvisninger

redigér
  1. ^ Husker du krysantemumbombe-tragedien? Det er stadig ulovligt at fyre den slags af Arkiveret 22. juli 2019 hos Wayback Machine Jonathan Lykke Lilmoës 28. december 2018 på newsbreak.dk
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.