Kulstoflager
Et kulstoflager er et reservoir i naturen, hvor kulstofholdige stoffer bliver fastholdt og opbevaret gennem kortere eller længere tid. Atmosfærens voksende indhold af drivhusgasser, herunder kuldioxid, og den deraf følgende globale opvarmning har ført til øget opmærksomhed omkring, hvordan drivhusgasser vha kulstoflagre kan fjernes fra atmosfæren. Både Kyoto-aftalen og Paris-aftalen anbefaler kulstoflagre som en del af denne grønne omstilling.[1] Vigtige kulstoflagre er
- skove og anden plantevækst, hvor kuldioxid vha fotosyntese omdannes til cellulose,[2]
- havvand, som kan absorbere store mængder af atmosfærens kuldioxid,[3]
- kalkskallede organismer i verdenshavene, fx alger og koraller, som er i stand til at omdanne kuldioxid og salte opløst i havvandet til kalk.[4]
Se også redigér
Referencer redigér
- ^ Balal Yousaf, Guijian Liu, Ruwei Wang, Qumber Abbas, Muhammad Imtiaz, Ruijia Liu: Investigating the biochar effects on C-mineralization and sequestration of carbon in soil compared with conventional amendments using stable isotope (δ13C) approach. GCB Bioenergy 2016;
- ^ Kulstoflagre i skoven, på træ.dk
- ^ Raven, J. A. and P. G. Falkowski (1999). Oceanic sinks for atmospheric CO2. Plant Cell Environ. 22, 741-755.
- ^ Hain, M.P.; Sigman, D.M.; Haug, G.H. (2014). The Biological Pump in the Past (PDF). Treatise on Geochemistry, 2nd Edition. Vol. 8. s. 485-517. doi:10.1016/B978-0-08-095975-7.00618-5. ISBN 9780080983004. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. februar 2018. Hentet 2015-06-01.
Eksterne henvisninger redigér
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |