Wikipedia

Kvindefredsliga

global ngo/forening

Women's International League for Peace and Freedom (WILPF), er en almennyttig NGO, der, siden 1915, har arbejdet for at samle kvinder med forskellige politiske synspunkter og med forskellige filosofiske og religiøse baggrunde der vil undersøge og forstå årsager til krig og arbejde for en varig fred. WILPF vil forene kvinder i verden, der er imod undertrykkelse og udnyttelse. WILPF har nationale afdelinger i 37 lande.

Women's International League for Peace and Freedom
Forrest
Miss Dorothy Detzer • Mrs. Hannah Clothier Hull • Dr. Gertrude C. Bussey • Mrs. Ernest Gruening.

Bagerst

Mrs. Frank Aydelotte • Mrs. Mildred S. Olmstead
(fuld billedtekst[1])
ForkortelseKILFF Rediger på Wikidata
Grundlæggelse1915
TypeIkke-statslig organisation
HovedkontorGeneva
PræsidentSylvie Jacqueline Ndongmo
Eksterne henvisninger
Hjemmesidewww.wilpf.org
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

WILPF har hovedkvarter i Genève og har et FN-kontor i New York City.

Den danske sektion af Kvindefredsligaen blev oprettet samtidig med den stiftende konference i Haag som Danske Kvinders Fredskæde. Den danske sektion blev oprettet af Clara Tybjerg (forperson i 1916-1920) og Thora Daugaard (forperson i 1921-1941), som begge deltog i konferencen.[2]

Organisationshistorie

redigér

WILPF udviklede sig fra den internationale kvindekongres i Haag (en) mod Første Verdenskrig, der fandt sted i Haag, Holland, i 1915 og dannelsen af Den Internationale Kvindekomité for Permanent Fred,[3] navnet WILPF blev først valgt i 1919.[4] [5] Den første WILPF-præsident, Jane Addams, havde tidligere grundlagt Woman's Peace Party (WPP) i USA, i januar 1915, denne gruppe blev senere den amerikanske sektion af WILPF.[6] Sammen med Jane Addams var Marian Cripps (en) og Margaret E. Dungan (en) også stiftende medlemmer. Briten Maude Royden (en) blev vicepræsident for den internationale WILPF.[7] Fra 1920 havde den amerikanske afdeling af WILPF hovedkvarter i New York City.[8]

Woman's Peace Party (USA)

redigér

En forløber for Women's International League for Peace and Freedom, Woman's Peace Party (WPP) blev dannet i januar 1915 i Washington, DC, på et møde indkaldt af Jane Addams og Carrie Chapman Catt (en). De omkring 3.000 kvindelige deltagere godkendte en platform, der opfordrer til at udvide valgretten til kvinder og til en konference for neutrale lande for at tilbyde kontinuerlig mægling som en måde at afslutte krig på.

WPP sendte repræsentanter, blandt dem journalisten Mary Heaton Vorse (en), til en efterfølgende international kvindekongres, afholdt i Haag i april 1915.[9]

International Kvindekongres, Haag, 1915

redigér

Den internationale kvindekongres i Haag (en) i 1915 blev organiseret af den tyske feminist Anita Augspurg (en), Tysklands første kvindelige jurist, og Lida Gustava Heymann (en) (1868-1943). De var inviteret af den hollandske pacifist, feminist og suffragist Aletta Jacobs for at protestere mod krigen, der rasede i Europa, og at foreslå måder at forhindre krig i fremtiden. Kongressen åbnede den 28. april[10] og blev afsluttet den 1. maj.[3] Den blev overværet af 1.136 deltagere fra både neutrale og krigsførende nationer.[11] Den overtog en stor del af det amerikanske Woman's Peace Partys (WPP) platform og der blev etableret en International Committee of Women for Permanent Peace (ICWPP) med Jane Addams som præsident. WPP blev snart den amerikanske afdeling af ICWPP.

Anden internationale kvindekongres for fred og frihed, Zürich, 1919

redigér

Jane Addams mødtes med præsident Woodrow Wilson og siges at have udarbejdet et fælles grundlag for fred. Men på den anden internationale kongres, afholdt i Zürich i 1919, fordømte ICWPP imidlertid de endelige vilkår i fredstraktaten, der afsluttede Første Verdenskrig. De så det som en hævnplan for sejrherrerne over de besejrede, og mente det ville så kimen til endnu en verdenskrig. De besluttede at gøre udvalget permanent og omdøbte den til Women's International League for Peace and Freedom.[6] WILPF flyttede sit hovedkvarter til Genève for at være i nærheden af det foreslåede Folkeforbundet. På trods af at WILPF ikke støttede bemyndigelse af denne til at udføre fødevareblokader eller bruge militært pres til at håndhæve sine resolutioner. Ligaen opfordrede til international nedrustning og en ende på den økonomiske imperialisme.[6] Den amerikanske afdeling af WILPF voksede i anerkendelse og medlemskab i tiden efter første verdenskrig, på trods af nogle angreb på organisationen som "upatriotisk". [6] WILPF støttede traktater som Washington Naval Treaty (en) og Kellogg-Briand-pagten, og betragtede dem som begyndelsen til en fredelig verdensorden.[6]

Senere arbejde

redigér

I løbet af 1930'erne var Vera Brittain (en) WILPF's vicepræsident.[12] Forud for Anden Verdenskrig støttede ligaen også foranstaltninger til at yde nødhjælp til Europas jødiske befolkning.[6] To WILPF-ledere har modtaget Nobels Fredspris for deres fredsbestræbelser og arbejde med WILPF: Jane Addams i 1931 og Emily Greene Balch i 1946.[13]

I løbet af 1960'erne og 1970'erne var WILPF involveret i antikrigsbevægelsen og arbejdede for at befri politiske fanger, såsom fru Ngo Ba Thanh (en), en vietnamesisk aktivist og lederen af den vietnamesiske kvindebevægelse for retten til at leve.[14] [15]

WILPF og FN

redigér

WILPF har haft rådgivende status (kategori B) hos FN's Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) siden 1948 og har særlige rådgivende forbindelser med FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO) og FN's konference om handel og udvikling (UNCTAD) ), samt særlige forbindelser med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Fødevare- og landbrugsorganisationen (FAO), FN's Børnefond (UNICEF) og andre organisationer og agenturer. WILPF har fortalere og lobbyer for demokratisering af FN, Sikkerhedsrådet, FN's Nedrustningskommission og alle andre FN-organisationer og -agenturer; overvåger Sikkerhedsrådets og Generalforsamlingens aktiviteter for at fremme reformer; er imod privatiseringen af FN, især den globale aftale med selskaber; og går ind for afskaffelse af Sikkerhedsrådets veto (en).

 
Et WILPF-banner ved en event mod militær rekruttering i 2005

Mission og vision

redigér

Arbejdsområder

  • Opbygning af bevægelsen
  • Omdefinering af sikkerhed
  • Udnyttelse af feministiske perspektiver på fred
  • Fremme af socioøkonomisk retfærdighed [16]

Områder af bekymring er:

  • Globale programmer
  • Menneskerettighedsprogram
  • Program for kvinder, fred og sikkerhed
  • Nedrustningsprogram
  • Kriseberedskabsprogram [17]

Kongresser

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ (Fuld billedtekst) : "Fredsspørgsmål diskuteret med præsident, Washington D.C., 30. september 1936. Delegation fra Women's International League for Peace and Freedom forlader Det Hvide Hus i dag efter at have diskuteret fredsspørgsmål med præsident Roosevelt. Kvinderne planlægger at føre kampagne i løbet af oktober måned. I gruppen, fra venstre mod højre: (foran) Miss Dorothy Detzer, vendte for nylig tilbage fra verdensfredskongressen i Bruxelles, formand for ligaen, Dr. Gertrude C. Bussey, fra Goucher College; Dorothy Smith Gruening. Bagerste række, fra venstre mod højre: Mrs. Marie Jeanette Aydelotte, fra Swarthmore, Pa., og Mrs. Mildred S. Olmstead, som lige har foretaget en dyr tur gennem Vesten og Mellemøsten og talte om behovet for fred"
  2. ^ Kvindefredsligas historie, https://kvindefredsliga.dk/historie/
  3. ^ a b Paull, John (2018) The Women Who Tried to Stop the Great War: The International Congress of Women at The Hague 1915, In A. H. Campbell (Ed.), Global Leadership Initiatives for Conflict Resolution and Peacebuilding (pp. 249-266). (Ch.12) Hershey, PA: IGI Global.
  4. ^ Bussey, Gertrude; Tims, Margaret (1980). Pioneers for Peace. Women's International League for Peace and Freedom 1915-1965. Oxford: Alden Press.
  5. ^ Women, peace and transnational activism, a century on History and Policy (2015)
  6. ^ a b c d e f Faith, Thomas I. (2014). "Women's International League for Peace and Freedom". In Wayne, Tiffany K; Banner, Lois W (eds.). Women's Rights in the United States: a comprehensive encyclopedia of issues, events, and people. Santa Barbara, California: ABC-CLIO. pp. 272–3. ISBN 978-1-61069-214-4.
  7. ^ Grenier, Janet E. (2004). 'Courtney, Dame Kathleen D'Olier (1878–1974)'Oxford Dictionary of National Biography. Oxford, England: Oxford University Press.
  8. ^ Harriet Hyman Alonso (1993). "Former Suffragists for Peace during the Interwar Years, 1919-1935". Peace As a Women's Issue: A History of the U.S. Movement for World Peace and Women's Rights. Syracuse University Press. s. 85-124. ISBN 978-0-8156-0269-9.
  9. ^ Garrison, Dee (1989). Mary Heaton Vorse : the life of an American insurgent. Internet Archive. Philadelphia : Temple University Press. s. 15-16. ISBN 978-0-87722-601-7.
  10. ^ Charlotte, Bill. "These Dangerous Women". Voices of War and Peace.
  11. ^ van der Veen, Sietske (22. juni 2017). "Hirschmann, Susanna Theodora Cornelia (1871-1957)". Huygens ING (nederlandsk). The Hague, The Netherlands: Huygens Institute for the History of the Netherlands. Arkiveret fra originalen 30. august 2017. Hentet 30. august 2017.
  12. ^ Deane, Patrick (1998). History in our hands: a critical anthology of writings on literature, culture, and politics from the 1930s. London: Leicester University Press. s. 63-4. ISBN 978-0-7185-0143-3.
  13. ^ Ford, Liz (27. april 2015). "Centenary Stand: Female Activists Head for The Hague to Set a New Peace Agenda". The Guardian. Hentet 8. december 2015.
  14. ^ Frazier, Jessica M. (2017). Women's Antiwar Diplomacy during the Vietnam War Era. Chapel Hill, North Carolina: University of North Carolina Press. ISBN 978-1-4696-3178-3.
  15. ^ Nguyen, An Thuy (marts 2019). "The Vietnam Women's Movement for the Right to Live: A Non-Communist Opposition Movement to the American War in Vietnam". Critical Asian Studies. Milton Park, Abingdon-on-Thames, Oxfordshire: Taylor & Francis. 51 (1): 75-102. doi:10.1080/14672715.2018.1542522. ISSN 1467-2715. OCLC 7965329217.
  16. ^ admin. "Our Vision". WILPF (amerikansk engelsk). Hentet 2020-01-19.
  17. ^ admin. "Our Global Programmes". WILPF (amerikansk engelsk). Hentet 2020-01-19.
  18. ^ a b "WILPF RESOLUTIONS - 30th congress" (PDF). Hentet 2023-09-28.
  19. ^ WILPF 33rd International Congress, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, 2022, Wikidata Q120174513

Yderligere litteratur

redigér
  • Alonso, Harriet Hyman. Peace as a Women's Issue: A History of the U.S. Movement for World Peace and Women's Rights Syracuse, NY: Syracuse University Press, 1993.
  • Alonso, Harriet Hyman. "Nobel Peace Laureates, Jane Addams and Emily Greene Balch: Two Women of the Women's International League for Peace and Freedom." Journal of Women's History 7.2 (1995): 6-26. excerpt
  • Balmer, Brian. "'Science was digging its own grave': the Women's International League for Peace and Freedom and the campaign against chemical and biological warfare." The Nonproliferation Review 27.4-6 (2020): 323-341. online
  • Beers, Laura. "Bridging the Ideological Divide: Liberal and Socialist Collaboration in the Women's International League for Peace and Freedom, 1919–1945." Journal of Women's History 33.2 (2021): 111-135. excerpt
  • Blackwell, Joyce. No peace without freedom: race and the Women's International League for Peace and Freedom, 1915-1975 (SIU Press, 2004) online
  • Boutilier, Beverly. "Educating for peace and co-operation: the Women's International League for Peace and Freedom in Canada, 1919-1929" (PhD. Diss. Carleton University, 1988) ProQuest Dissertations Publishing,  1988. ML46296.
  • Bussey, Gertrude, and Margaret Tims. Pioneers for Peace: Women's International League for Peace and Freedom 1915-1965. Oxford: Alden Press, 1980..
  • Cochran, Molly. "Activism and International Thought: The Women's International League of Peace and Freedom and the Problem of Statelessness in the Interwar Period." Global Studies Quarterly 3.1 (2023): ksad011. online
  • Confortini, Catia Cecilia. "Doing Feminist Peace: Feminist Critical Methodology, Decolonization and the Women's International League for Peace and Freedom (WILPF), 1945–75." International Feminist Journal of Politics 13.3 (2011): 349-370. online; also see online book eview
  • Foster, Carrie A. The Women and the Warriors: The U.S. Section of the Women's International League for Peace and Freedom, 1915-1946. Syracuse, NY: Syracuse University Press, 1995.
  • Foster, Catherine. Women for All Seasons: The Story of the Women's International League for Peace and Freedom. Athens, GA: University of Georgia Press, 1989. online
  • Hensley, Melissa Anne. "Feminine Virtue and Feminist Fervor: The Impact of the Women's International League for Peace and Freedom in the 1930s." Affilia 21.2 (2006): 146-157. online
  • Kreider, Angela.  "To love all that pleases: Autobiography, dialectic, and the Women's International League for Peace and Freedom, 1919–1939" (PhD thesis, Emory University; ProQuest Dissertations Publishing,  2004. 3142158).
  • Kuhlman, Erika. "The 'Women's International League for Peace and Freedom' and Reconciliation after the Great War." in The Women’s Movement in Wartime: International Perspectives, 1914–19 (Palgrave Macmillan UK, 2007) pp. 227-243. online
  • Materson, Lisa G. "Sisterhood, Ideology, and the Women's International League for Peace and Freedom: Formulating Policy on the Arab-Israeli Conflict During the 1960s and 1970s." UCLA Historical Journal 14 (1994). online
  • Meerse, Katherine C. "Peace Activism and Social Justice: The Minnesota Branch of the Women's International League for Peace and Freedom, 1939–1940." Peace & Change 23.4 (1998): 500-513. doi.org/10.1111/0149-0508.00101
  • Meyer, Mary K. "The Women’s International League for Peace and Freedom: Organizing Women for Peace in the War System." in Gender Politics in Global Governance (1999): 107-21. online
  • Rupp, Leila J.: "Transnational Women's Movements," European History Online, Mainz: Institute of European History, 2011.
  • Saunders, Malcolm. "The early years of the Australian section of the Women's International League for Peace and Freedom: 1915/1949." Journal of the Royal Australian Historical Society 82.2 (1996): 180-191. online
  • Schott, Linda Kay. Reconstructing Women’s Thoughts: The Women's International League for Peace and Freedom Before World War II (Stanford University Press, 1997). online
  • Sharer, Wendy B. "The persuasive work of organizational names: The Women's International League for Peace and Freedom and the struggle for collective identification." Rhetoric Review 20.3-4 (2001): 234-250. doi.org/10.1080/07350198.2001.9683384
  • Vellacott, Jo. "A place for pacifism and transnationalism in feminist theory: the early work of the Women's International League for Peace and Freedom." Women History Review 2.1 (1993): 23-56. online
  • Wiltsher, Anne (1985). Most dangerous women: feminist peace campaigners of the Great War (1. publ. udgave). London: Pandora Press. ISBN 0863580106.
  • Woehrle, Lynne M., Patrick G. Coy, and Gregory M. Maney. "The Women's International League for Peace and Freedom and the Challenges of Intersectionality Praxis." Peace & Change 41.3 (2016): 273-301. doi.org/10.1111/pech.12159
  • Kvinders Internationale Liga for Fred og Frihed. International kongres for Women's International League for Peace and Freedom. nr. 5 (1926) online .
redigér
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kvindefredsliga&oldid=11786389"