Åbn hovedmenuen
DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. 

Kvinders valgret er kvindens ret til valgbarhed og til at stemme, hvilket ikke altid har været sikrede rettigheder.

Indholdsfortegnelse

Danske forholdRediger

Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark. Grundlovsændringen i 1915, der trådte i kraft i 1918, gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg.[1][2]

Folketingsvalget 1918 blev afholdt den 22. april og var det første efter grundlovsreformen af 1915 der udvidede Folketinget udvidet fra 114 til 140 pladser, mere end fordoblede antallet af vælgere ved at give kvinder stemmeret (og valgbarhed).

FrankrigRediger

I 1934 gik Hélène Boucher sammen med de andre kvindelige piloter Maryse Bastié og Adrienne Bolland ind i den feministiske kamp og blev involveret i kampen for kvinders valgret i Frankrig hvor hun kæmpede sammen med Louise Weiss.

Se ogsåRediger

FodnoterRediger

  1. ^ Kvinder i kommunalpolitik siden 1909, Kvinfo.dk
  2. ^ Report from Denmark i European Database - Women in Decision-making.

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.