Åbn hovedmenuen

Kynisme (fra græsk Kυνισμός, beslægtet med kyon = hund) er en filosofi, der med Sokrates som udgangspunkt hævder at menneskets lykke ikke beror på noget ydre, men på en indre frihed baseret på et liv i dyd. Kynikerne mente med Sokrates, at lever man i dyd, er man lykkelig. De flyttede dermed de gamle grækeres politiske ideal over i folks personlige moral. [1] Betegnelsen stammer fra en græsk filosofisk skole, der blev grundlagt af Antisthenes fra Athen. Tanker og udtryk fra kynikernes forkyndelse lever videre i vore dages kristne prædiken; og deres livsstil, med fattigdom og nøjsomhed som idealet, har sat sig præg på munkevæsnet, især tiggermunke som franciskanerne. De regnes som forløbere for stoicismen. [2]

Den moderne kynismeRediger

"Kynisme" i dag benyttes i betydningen "holdning præget af foragt for den menneskelige natur og ligegyldighed over for andres ulykke". [3]

Peter Sloterdijk fremsatte i 1983 den tese, at kynisme (i den moderne betydning af ordet) dominerer Vestens tænkemåde i 1900-tallet. [4]

NoterRediger

  1. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 132), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9
  2. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 135)
  3. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=kynisk&query=kynisme
  4. ^ * Peter Sloterdijk: Kritik af den kyniske Fornuft, Det lille forlag, 2005

Se ogsåRediger

 Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.