Længdeforkortelse

Påstand i den specielle relativitetsteori

Længdeforkortelsen (også kaldet Lorentz-forkortelse) er et begreb i Einsteins specielle relativitetsteori.[1] Teorien postulerer, at en iagttager der observerer en proces i et system, der bevæger sig, vil opleve at afstande er kortere end afstande i et system, der er i hvile i forhold til iagttageren.

Fænomenet betegnes også Lorentz-forkortelse efter den hollandske fysiker Hendrik Antoon Lorentz. Ifølge Lorentz forekommer længdeforkortelse, når man bevæger sig med en fart, som er tæt på lysets fart i vakum, |c|.[2] Længdeforkortelse sker kun i den retning, som man bevæger sig. Længdeforkortelse forekommer især ved kollision mellem atomkerner.[3]

Jo højere hastighed, rumskibet flyver med, jo mere skrumper Jorden (set fra rumskibet)

OpståenRediger

Længdeforkortelse blev oprindeligt formuleret i kvalitativ form af den irske fysiker George Francis FitzGerald (1889) og senere formuleret i kvantitativ form af Lorentz (1892).

Længdeforkortelse hænger nært sammen med begrebet Lorentz-transformation, idet Lorentz-transformationen kan forklare sammenhængen mellem længde i ro og længde i bevægelse.[4]

EksempelRediger

En betragter, som befinder sig i et rumskib, der flyver med meget høj fart mod Jorden, vil ikke se planeten som kugleformet; for det ser ud som om Jorden skrumper i den retning, som betragterens rumskib flyver.[5]

Længdeforkortelse behandlet i fiktionRediger

Længdeforkortelse er nævnt i science-fiktion roman:[6]

 Spire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 Denne artikel er for kort
Dette opslag er for kort og indeholder for lidt formatering. Det bør snarest muligt udvides til en artikel eller indskrives i en eksisterende artikel.
Husk at fjerne skabelonen hvis opslaget udvides.

ReferencerRediger