Åbn hovedmenuen

Landnam eller -nåm var at bosætte sig på ubeboet land. Det oprindelige norrøne ord betyder egentlig 'at tage land', fra orddelen nåm= "at tage". Det bruges særligt om de norske nordboeres bosættelse af Hebriderne, Orkneyøerne, Shetland, Færøerne og Island i tiden fra 871 (den første blivende beboelse) til 930 (Altinget/Alþingi grundlægges). Man kalder perioden, hvor landnammet foregik, for landnamstiden, mens bosætterne kaldes landnamsmænd.

Også den senere bosættelse på Grønland (fra 985) kaldes af nordmændene landnamstiden.

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.