Halvdan Koht

Halvdan Koht (7. juli 1873 i Tromsø– 12. december 1965) var norsk historiker og Norges udenrigsminister i perioden 1935-1941. Efter 2. verdenskrig blev han stærkt kritiseret for en mangelfuld forsvarspolitik og en fejlslået neutralitetspolitik. Samtidig viste Koht vilje til kamp, da krigen først var brudt ud den 9. april. Han afviste det tyske ultimatum og udformede kong Haakons erklæring til folket.

Halvdan Koht
Personlig information
Født	7. juli 1873 Tromsø
Død	12. december 1965 (92 år) Lysaker
Gravsted	Nordre gravlund
Politisk parti	Arbeiderpartiet
Far	Paul Koht
Ægtefælle	Karen Grude Koht
Børn	Åse Gruda Skard, Paul Gruda Koht
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Universitetet i Oslo
Medlem af	Det Norske Videnskaps-Akademi
Beskæftigelse	Litteraturhistoriker, universitetslærer, historiker, litteraturkritiker, politiker, biografiforfatter
Arbejdsgiver	Universitetet i Oslo
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Gunnerusmedaljen (1952), Fridtjof Nansens belønning for fremragende forskning, historisk-filosofisk klasse (1925)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Koht var engageret i international fredspolitik i løbet af 1900'erne og under 1. verdenskrig. Dette skaffede ham også en central plads i det norske udenrigspolitiske fagmiljø fra århundreskiftet og frem til 2. verdenskrig. Koht var medlem af Den Norske Nobelkomite i årene 1919–1937 og 1941–1942. Koht var desuden en central aktør i den norske sprogstrid i perioden fra 1890-erne til slutningen af 1930-erne. Fra 1921 til 1925 var han formand for Noregs Mållag.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Halvdan Koht

Stub Denne biografi om en nordmand er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.