Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, ofte blot kaldet By & Land, er en dansk forening, som arbejder for beskyttelse og bevaring af den byggede og landskabelige kulturarv i Danmark. Foreningen har siden 1985 udgivet bladet By & Land.

Som en parallel til Danmarks Naturfredningsforenings indstillingsret mht. naturfredning har Landsforeningen en lovsikret ret til at få forelagt fredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn. Landsforeningen har også ret til at udpege et emne til medlemskab af Det Særlige Bygningssyn. Siden 2015 har det været arkitekt Peter Hee, der var foreningens formand indtil 2016.

Foreningen har siden 1990 været forslagsstiller til mere end 50 gennemførte bygningsfredningssager og har påvirket lovgivningen om bygningsbevaring. Den var med til at etablere Forum for Bygningskultur i 1995, som siden blev til Bygningskultur Danmark.

Foreningen har sekretariat i Bygningskulturens Hus i København, der er ejet og kontrolleret af Realdania.

Historie redigér

Professor Palle Suenson var intiativtager til foreningen, som oprindeligt bestod af en Sammenslutning, et Selskab og en Fond for Bygnings- og Landskabskultur. Suenson var den første formand for Fonden for Bygnings- og Landskabskultur 1964-81, herefter Ulla og Palle Suensons Fond. Også professor Mogens Koch var bestyrelsesmedlem i fonden 1964-73. Lensbaron Rudolph Bertouch-Lehn var medstifter af Sammenslutningen.

I 1990 blev Sammenslutningen og Selskabet slået sammen til Landsforeningen.

Formænd redigér

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Selskabet for Bygnings- og Landskabskultur

Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur

  • 1965-1975: Palle Suenson

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur

  • 19??-2006: Henrik B. Hoffmeyer, cand.mag., lektor
  • 2006-2012: Bent Falk Jensen, arkitekt MAA
  • 2012-2016: Peter Hee, arkitekt MAA, byplan- og byggechef
  • 2016-: Karen Margrethe Olsen

Æresmedlemmer redigér

  • 1976: Palle Suenson

Kilder og eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.