Åbn hovedmenuen

Langfredagsjordskælvet i Alaska var et jordskælv, der fandt sted 27. marts 1964 kl. 17:36 (lokal tid) ved Prince William Sound i Alaska, USA. Skælvet målte 9,2 på richterskalaen.[1][2] Skælvet, der varede i fire minutter, kostede 131 mennesker livet (til dels på grund af en efterfølgende tsunami), heraf de 115 i Alaska og 16 i Oregon og Californien.[1][3] Skælvet var blandt de længstvarende jordskælv i nyere tid.[1][2] Jordskælvet og den efterfølgende tsunami forårsagede skader for $311 mio. Jordskælvet ramte især byen Anchorage.[4]

Langfredagsjordskælvet i Alaska
AlaskaQuake-FourthAve.jpg
Skader på Fourth Avenue i Anchorage
Calculated Travel Time Map for 1964 Alaska Tsunami.jpg
Den beregnede rejsetid for den efterfølgende tsunami
Dato 27. marts 1964
Tid 17:36 (lokal tid)
Varighed 4 minutter
Dybde 25
Lande og
områder berørt
USA og Canada
Tsunami Ja
Jordskred Ja
Efterskælv Ja
Døde 131

Jordskælvets epicenter lå 120 km vest for Anchorage i en dybde af ca. 25 km og var det næststørste, der nogensinde er målt. I de efterfølgende dage var der elleve efterskælv, der målte mere end 6,0. Der fulgte adskillige efterskælv i mere end et år, hvoraf der var ni i de efterfølgende tre uger. Jordskælvet berørte et område på 1.300.000 km2, hvilket dækkede hele Alaska og dele af Canada.[3]

ReferencerRediger

  1. ^ a b c ritzau (4. december 2012). "Alaskas største by ramt af jordskælv i nat". politiken.dk. Hentet 11. december 2016. 
  2. ^ a b Berlingske (13. januar 2010). "De fem voldsomste jordskælv". b.dk. Hentet 11. december 2016. 
  3. ^ a b Christensen, Doug. "The Great Alaska Earthquake of 1964". www.aeic.alaska.edu. Hentet 11. december 2016. 
  4. ^ Flarup, Jakob (19. september 2015). "De 10 krafigste jordskælv i historien". mmm.dk. Hentet 11. december 2016. 

Se ogsåRediger