Åbn hovedmenuen
Text document with shapes.svgCV
Denne artikel ligner et CV og bør forbedres, så det bliver en encyklopædisk artikel (med neutral synsvinkel, afsnitsinddeling, løbende tekst, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual.
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Lars-Henrik Schmidt (født 27. august 1953 i Vejle) er en dansk idéhistoriker og filosof. Han har et omfattende forfatterskab, hvor omdrejningspunktet fra begyndelsen af firserne er udviklingen af det socialanalytiske perspektiv.

Lars-Henrik Schmidt
Født 27. august 1953 (66 år)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse FilosofRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Aarhus UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

KarriereRediger

UddannelseRediger

Lars-Henrik Schmidt blev student fra Vejle Gymnasium i 1973. Han uddannede sig til mag. art. et cand. mag. i idéhistorie ved Aarhus Universitet og blev i 1976 belønnet med Aarhus Universitets guldmedalje. I 1981 lic.phil. (Ph.D.) og  dr. phil. i 1988. Ridder af Dannebrogordenen 1998.

ErhvervskarriereRediger

Lars-Henrik Schmidt blev i 2000 udpeget til Rektor for det nyoprettede Danmarks Pædagogiske Universitet og tegnede grundskitsen til universitetets opbygning. DPU bestod fra begyndelsen af fem institutter: Institut for pædagogisk filosofi, Institut for pædagogisk sociologi, Institut for pædagogisk antropologi, Institut for pædagogisk psykologi samt Institut for curriculumforskning. Lars-Henrik Schmidt var rektor og professor i filosofi på DPU frem til 2006, hvor DPU blev lagt under Århus Universitet, Lars-Henrik var Dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet fra 2006-07. I 2007 blev Lars-Henrik Schmidt forskningsdirektør for Forskningscenter GNOSIS ved Aarhus Universitet (2007-2012). Lars-Henrik har været professor i pædagogik og filosofi ved ÅU siden 2007 og i en periode leder af Afdelingen for Pædagogisk Filosofi og Generel Pædagogik (2015-2017). Nu Leder af SocialAnalytisk ForskningsEnhed (SAFE) (2016ff) Lars-Henrik har været tilknyttet gæsteforsker ved Center for Psychoanalytic Studies, University of Essex (2013-2015)

Forud gik en karriere som Ekstern lektor i kultursociologi ved Københavns Universitet (1978). Scholar- Kandidat- og Seniorstipendiat ved Aarhus Universitet (1976-82). Lektor ved Institut for Idéhistorie, Aarhus Universitet (1982-87), docent samme sted (fra 1987). Forskningsleder ved Den Humanistiske Forskeruddannelse (1988-91). Centerleder ved Center for Kulturforskning, Aarhus Universitet (1993-96), forskningsprofessor samme sted (fra 1994). Direktør for Danmarks Pædagogiske Institut (1996-2000).

Udvalg og rådRediger

Medlem af Det Etiske Råd (1997-2001). Formand for Uddannelsesrådet for Film og Teater (1998-2001). Medlem af Videnskabsministeriets Udvalg for uddannelsesforskning, 2006-07. Medlem af Forskningsstyrelsens ”Arbejdsgruppe vedrørende forskningsetiske regler”, 2003. Formand for bestyrelsen for Skovskolen (Miljøministeriets højere læreanstalt) 1999. Medlem af bestyrelsen for Center for etik og ret fra 1993. Desuden medlem af fællesudvalget mellem fakultetsråd og fakultetsstudienævn; af publikations¬udvalget; af forsknings- og realokeringsudvalget, af stipendieudvalget og af overbygningsudvalget. Medlem af det humanistiske fakultetsråd 1984-90. Formand for det humanistiske fakultets videnskabsteoriudvalg 1982-85. Formand for det humanistiske fakultetsstudienævn 1982. Institutbestyrer, Idehistorisk institut 1979-81.

Schmidts forfatterskab består ikke af skarpt adskilte faser. Ud over videnspolitik og socialanalytik beskæftigede Schmidt sig i sit tidlige forfatterskab tillige med socialisationskritik (Se Schmidt 1978). Han er særlig optaget af Karl Marx, Friedrich Nietzsche og Sigmund Freud. I Schmidts beskæftigelse med ’Den éducative diskursformation’s fødsel og transformation spiller Jean-Jacques Rousseaus forfatterskab en særlig rolle,

UdgivelserRediger

Egne værkerRediger

  • Filosofikritisk Rekonstruktion – Om Althusser og kapitallogikken (København, Rhodos, 1977)
  • Socialisationskritik og politisk praksis – indførende eksperimenter (København, Rhodos, 1978)
  • Magtens fysik – efterfulgte eksperimenter (Aalborg, Nordisk Sommeruniversitet, 1979; 2.udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000)
  • Kapitalisme, behov og civilisation 2 bind, i samarbejde med J. Carlsen, H.-J. Schanz og H.J. Thomsen (Århus, Modtryk, 1980)
  • Magten og den sociale diskurs (Aalborg, Aalborg Universitetsforlag, 1981; 2. udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000)
  • Kroppen i focus – et essay om sport (Slagelse, Bavnebanke, 1982; 2. udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000)
  • Karl Marx og den moderne verden i samarbejde med J. Carlsen, H.-J. Schanz og H.J. Thomsen (København, Gyldendal, 1984)
  • Vetandets politik (Stockholm, Symposions Bokförlag, 1986)
  • Lys, luft og renlighed – den moderne socialhygiejnes fødsel i samarbejde med J.E. Kristensen (København, Akademisk Forlag, 1986; 2. udgave: 2004)
  • Den sociale excorcisme eller den tabte umiddelbarhed – konstruktion af det sociale hos Rousseau og Nietzsche disputats (Århus, Modtryk, 1987)
    • Immediacy lost : construction of the social in Rousseau and Nietzsche (København, 1988).
  • Viljen til orden (Århus, Modtryk, 1988)
    • Der Wille zur Ordnung oversættelse: Bengt Moss-Petersen (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1989)
  • Tragik der Aufklärung – Nietzsches kritik der Metaphysik (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1989)
  • Det sociale selv – invitation til socialanalytik (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1990; 2. udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000)
  • Smagens analytik (Århus, Modtryk, 1991)
  • Det socialanalytiske perspektiv – en rapport for alle (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1992; 2. udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000)
    • Perspective de l'Analytique de Socialite (in print)
  • Libertinerens natur – Sade som anledning (Århus, Modtryk, 1994)
    • The libertines nature oversættelse: Stacey M. Cozart og Lotte Broe (København, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005)
  • Diagnosis I – Filosoferende eksperimenter (København, Danmarks Pædagogiske Institut, 1999)
  • Diagnosis II – Socialanalytiske fatninger (København, Danmarks Pædagogiske Institut,1999)
  • Diagnosis III – Pædagogiske forhold (København, Danmarks Pædagogiske Institut,1999)
  • Om respekten (København, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005)
  • Om vreden (København, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2006)
  • Om Socialanalytikken (København, Forskningscenter GNOSIS, 2008)
  • Learkomplekset (Århus Universitetsforlag, 2010)
    • "On respect" (Århus Universitetsforlag, 2011, ebog)
    • "Der Lear-Komplex" (U press, 2013, ebog)
    • "Jeux de mots, jeux sociaux - invitation au social" (U press, 2013, ebog)
  • "Kostelige kvinder" (U press, 2013)

RedaktionRediger

  • Materielstrukturernes indflydelse på de sociale relationer redigeret sammen med P.A. Sørensen og I.Jørgensen (Aalborg, Nordisk Sommeruniversitet, 1981)
  • Turisme og rejseliv redigeret sammen med J.K. Jacobsen (Aalborg, Nordisk Sommeruniversitet, 1984)
  • Foucaults blik redigeret sammen med J.E. Kristensen (Århus, Modtryk, 1985)
  • Nietzsche – en tragisk filosof redigeret sammen med J.E. Kristensen og J.E. Andersen (Århus, Modtryk, 1985)
  • Det videnskabelige perspektiv (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1992)
  • Paul Ricoeur. In the conflict of interpretations (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1996)

OversættelserRediger

  • Friedrich Nietzsche: Historiens Nytte indledning og oversættelsesrevision s.m. Jens Erik Kristensen (København, 1994)
  • Friedrich Nietzsche: Afgudernes ragnarok – eller hvordan man filosoferer med hammeren oversættelse, indledning og noter sammen med J.E. Kristensen (København, Gyldendal, 1993)