Lars & the Hands of Light

(Omdirigeret fra Lars & The Hands Of Light)

Lars & the Hands of Light er et band-projekt centreret omkring sanger og sangskriver Lars Vognstrup, også kendt som "Lars I Lommen". Udover Lars Vognstrup (vokal og guitar) udgøres bandet af hans søster Line Vognstrup (diverse instrumenter og kor), Peter Leth (trommer) samt Thomas Styg (kor og keyboards).

Lars & the Hands of Light
Oprindelse Danmark
Genre Pop, Rock
Aktive år 2009 -
Medlemmer Lars Vognstrup
Line Vognstrup
Kristian Mondrup
John de Lira
Mikkel Andersen
Tidligere medlemmer Peter Leth
Thomas Styg

Lars Vognstrup startede sin musikalske løbebane sammen med vennen Kim Pedersen aka. "Kim LAS", og i 2004 udsendte de singlen "For Kristoffer" under bandnavnet Money Your Love. Han har været sanger i rockbandet Raunchy (1994-2004), rapper, sanger og guitarist i Junior Senior (2000-2006), og udgav i 2006 albummet Brand New Pants som den ene halvdel af duoen Wolfkin. Senere har han spillet i amerikanske IMA Robot, skuespilleren Ryan Gosling's band Dead Man's Bones og arbejdet som DJ i Hollywood, Californien.[1]

Line Vognstrup fik sin pladedebut på albummet Brand New Pants af Wolfkin og sang live-kor for duoen.

Trommeslager Peter Leth har tidligere spillet i Junior Seniors backing band.

Thomas Styg har tidligere været live-musiker for Money Your Love. På coveret til bandets album krediteres han som "Thomas Stück".

Bandet skrev i sommeren 2009 kontrakt med det danske indie-pladeselskab Crunchy Frog.[2]

Første single "Me Me Me" blev udsendt 14. juli 2009, og sangen blev 15. februar 2010 genudgivet på en 12" EP med remixes af Trentemøller, Laid Back og Money Your Love. Anden single "Hey My Love, Hey Love!" blevet udsendt 9. november 2009, og blev Ugens UundgåeligeDanmarks Radio P3 i uge 46, 2009.[3] Tredje single "Multicolored" blev udsendt 15. februar 2010 efter udgivelsen af debutalbummet.

Bandets debutalbum The Looking Glass[4] blev udgivet den 25. januar 2010, og blev udnævnt til Ugens Album på Danmarks Radio P4.[5]

Albummet blev modtaget med meget blandede anmeldelser fra de danske musikmedier.[6][7][8][9]

I januar 2010 blev gruppen nomineret til Danmarks Radios talent-pris "P3 Talentet".[10]

Bandet har i perioden 2010-2012 været tilknyttet eksportstøtte-ordningerne fra "Music Export Denmark" (MXD)[11] og har i den forbindelse blandt andet deltaget i den amerikanske festival South by Southwest (SXSW Music)[12] og givet koncert i Tyskland[12] og Japan.[13]

Referencer redigér

  1. ^ Crunchy Frog Arkiveret 24. august 2009 hos Wayback Machine, Spröd Bulletin.
  2. ^ Gaffa Arkiveret 21. juni 2009 hos Wayback Machine, "Lars & The Hands Of Light skriver kontrakt med Crunchy Frog".
  3. ^ P3Trends Arkiveret 18. april 2012 hos Wayback Machine, Kronologisk liste over "Ugens Uundgåelige" på P3.
  4. ^ Soundvenue Arkiveret 17. september 2011 hos Wayback Machine, ”The Looking Glass” – Track by track-gennemgang af Lars Vognstrup.
  5. ^ DR (Webside ikke længere tilgængelig), Ugens Album på P4.
  6. ^ Gaffa Arkiveret 22. november 2011 hos Wayback Machine,'The Looking Glass' – Anmeldelse.
  7. ^ Soundvenue (Webside ikke længere tilgængelig),'The Looking Glass' – Anmeldelse.
  8. ^ Geiger (Webside ikke længere tilgængelig),'The Looking Glass' – Anmeldelse.
  9. ^ Undertoner,'The Looking Glass' – Anmeldelse.
  10. ^ DR P3 Guld 2010 Arkiveret 25. juni 2012 hos Wayback Machine, Artikel: "Og de nominerede er...".
  11. ^ Music Export Denmark, Hjemmeside.
  12. ^ a b MXD Støtteordning, Støttelister 2005-2011.
  13. ^ MXD Reportage 2012, "Kræsne japanere tog godt imod Lars and The Hands of Light".

Eksterne henvisninger redigér