Lars Saabye Christensen

dansk/norsk forfatter

Lars Saabye Christensen (født 21. september 1953 i Oslo) er en dansk/norsk forfatter.

Lars Saabye Christensen
Personlig information
Født21. september 1953 (71 år) Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedBerg videregående skole,
Universitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Medlem afNorsk Utflukt[1],
Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, digter, romanforfatter Rediger på Wikidata
FagområdeBørne- og ungdomslitteratur, norsk litteratur Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserAnders Jahres Kulturpris (2019),
Doblougprisen (1993),
Riksmålsforbundets litteraturpris (1997),
Kommandør af St. Olavs Orden (2006),
Chevalier des Arts et des Lettres‎ (2008) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Lars Saabye Christensen, Notodden Blues Festival 2013
LiteratureXchange Festival
Aarhus/Danmark 2022
Foto Hreinn Gudlaugsson

Han fik i 2002 Nordisk Råds litteraturpris for romanen "Halvbroderen", der regnes for hans hovedværk.

Liv og virke

redigér

Baggrund og uddannelse

redigér

Saabye Christensen voksede op i Oslo-bydelen Skillebekk, men boede mange år i Sortland i Nordnorge. Begge disse steder er nært knyttet til hans forfatterskab, og optræder i de fleste af hans værker. Han bor i dag på Blindern.

Saabye Christensen studerede litteraturvidenskab, norsk, kunsthistorie og idehistorie ved Universitetet i Oslo.

Forfatterskab

redigér

Hans officielle debut var digtsamlingen Historien om Gly fra 1976, der indbragte ham Tarjei Vesaas debutantpris. Hans første bog var imidlertid digtsamlingen Grønt lys, en stencilsamling med digte, som han solgte på gaden.

Saabye Christensen har skrevet en række digte og skuespil, samt flere filmmanuskripter, men har udmærket sig først og fremmest som novellist og romanforfatter. Hans første roman udkom året efter debuten, og hed Amatøren. Gennembruddet kom imidlertid først i 1984 med romanen Beatles som indbragte ham Cappelenprisen og international anerkendelse. Fire år senere fulgte romanen Herman.

I 2001 udkom Halvbroderen for hvilken han modtog Brageprisen og Nordisk råds litteraturpris. Halvbroderen er solgt i over 200.000 eksemplarer og udkommet i 22 lande.

Som forlagskonsulent og i en årrække redaktør for Cappelens debutantantologi Signaler, har Saabye Christensen været en vigtig og kyndig hjælper for nye litterære talenter.

Lars Saabye Christensen er medlem af Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur.

I 2006 blev han udnævnt til kommandør af St. Olavs Orden[2] og i 2008 udnævntes han til ridder af den franske Ordre des Arts et des Lettres.[3]

Siden 1993 har han optrådt med bandet Norsk Utflukt, hvor han læser sine egne digte op. Bandet har udgivet fire album: Med lyset på (1993), Diger og gul (1997), Det blå arret (2002) og Tida som går (2004).

Tilknytning til Danmark

redigér

Han er søn af den danske arkitekt Mogens Hjort Christensen (1919–2010) og norske Grethe Saabye (1923–2009), og er dansk statsborger. Saabye Christensen udgav i 2010 digtsamlingen "Mit danske album" om sine danske aner, hvori han bl.a. omtaler danske sportspersonligheder som skøjteløberen Kurt Stille og fægteren Ivan Osiier.[4]

Bibliografi

redigér

Værker oversat til dansk

redigér
Dansk titel Genre Oversætter År Originaltitel År Forlag ISBN
Beatles (1. bind af Beatles) roman Alf Andersen 1986 Beatles 1984 Klim ISBN 87-88727-66-1
Columbus' ankomst skuespil Jan Middelboe Outzen 1986 Columbus ankomst 1986 Danmarks Radio
Herman roman Alf Andersen 2006 Herman 1988 Athene ISBN 978-87-11-17134-9
Bly (2. del af Beatles) roman Alf Andersen 1991 Bly 1990 Klim ISBN 87-7724-200-9
Drengen der ville være med på holdet roman Alf Andersen 2007 Gutten som ville være en av gutta 1992 Athene ISBN 978-87-11-31572-9
Ingens noveller Alf Andersen 1994 Ingens 1992 Klim ISBN 87-7724-388-9
Jubel roman Alf Andersen 1996 Jubel 1995 Klim ISBN 87-7724-618-7
Den misundelige frisør noveller Alf Andersen 2000 Den misunnelige frisøren 1997 Klim ISBN 87-7724-810-4
Kongen som ville have mere end en krone eventyr for børn Franz Berliner 2000 Kongen som ville ha mer enn en krone 1999 Wilhelm Hansen ISBN 87-598-1023-8
Halvbroderen roman Ida Jessen 2002 Halvbroren 2001 Athene ISBN 87-11-17040-9
Maskeblomstfamilien roman Ida Jessen 2004 Maskeblomstfamilien 2003 Athene ISBN 87-11-17079-4
Oscar Wildes elevator noveller Ida Jessen 2005 Oscar Wildes heis 2004 Athene ISBN 87-11-17097-2
Modellen roman Ida Jessen 2006 Modellen 2005 Athene ISBN 978-87-11-17116-5
Saabyes cirkus erindringer Karsten Sand Iversen 2007 Saabyes cirkus 2006 Athene ISBN 978-87-11-31068-7
Bisættelsen (3. del af Beatles) roman Ellen Boen 2008 Bisettelsen 2008 Athene ISBN 978-87-11-31781-5
Åbent hus roman Ellen Boen 2009 Visning 2009 C&K ISBN 978-87-92523-04-4
Bernhard Hvals fortalelser roman Ellen Boen 2011 Bernhard Hvals forsnakkelser 2010 C&K ISBN 978-87-92523-15-0
Mit danske album erindringer Charlotte Jørgensen 2010 Mit danske album 2010 C&K ISBN 978-87-92523-25-9
Blink roman Ellen Boen 2013 Sluk 2012 C&K ISBN 978-87-92523-99-0
Magnet roman Ellen Boen 2016 Magnet 2015 C&K ISBN 978-87-92884-46-6

Hørespil

redigér
  • Columbus' ankomst (produceret 1982, genudsendt 1983)
  • Kvitt eller dobbelt (producereet 1984, genudsendt 1984, 1985 og 1986)
  • Jokeren (fem deler) (produceret 1987, genudsendt 1987, 1993 og 1995)
  • Til pengene tar slutt, Al (produceret 1988, genudsendt 1988)
  • Lyset på yttersida (2001)

Diskografi

redigér

Norsk Utflukt

redigér
Album
  • Med lyset på (1993)
  • Diger og gul (1997)
  • Det blå arret (2002)
  • Tida som går (2004)
  • Long Distance Call (2013)
Singler
  • Diger og gul (1997)
  • Spettet står i jorda (1997)
  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Kongehuset: Oversikt over tildelinger av ordener og medaljer
  3. ^ Catherine Gonsholt Ighanian «Norske forfattere hyllet i utlandet», VG Nett, 26. april 2008.
  4. ^ Mit danske album Arkiveret 23. juni 2015 hos Wayback Machine fra tanum.no.

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne norske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.