Lars Seier Christensen
Lars Seier Christensen (født 19. januar 1963 i København[1]) er en dansk bankdirektør, som sammen med Kim Fournais udgjorde direktionen for Saxo Bank. Lars Seier Christensen fratrådte med udgangen af 2015.
Lars Seier Christensen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Lars Seier Christensen 19. januar 1963 (61 år) København, Danmark |
Søskende | Peter Seier Christensen |
Ægtefælle | Yvonne Christensen (g. 1994) |
Børn | Fem døtre |
Familie | Peter Seier Christensen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Bankier |
Kendt for | Medstifter af Saxo Bank |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Historie
redigérHan er klassisk-sproglig student og stiftede sammen med Fournais i 1992 fondsmæglerselskabet Midas, der senere blev til online-banken Saxo Bank. I 2001 fik den status som en officiel europæisk bank. I 2008 ejede Lars Seier Christensen og Kim Fournais 62 pct. af aktieposten i Saxo Bank, der da havde en værdi på op mod 13 mia. kr. I 2005 solgte stifterne 25 pct. af Saxo Bank til kapitalfonden General Atlantic for 729 mio. kr. I 2010 bosatte han sig i Schweiz.
Lars Seier Christensen beskrives af erhvervsmediet Finans som en "markant liberalistisk debattør".[2] Han har haft forbindelse til både partiet Liberal Alliance, cykelholdet Pro Cycling Team Tinkoff Saxo, netavisen 180grader samt den liberale tænketank CEPOS. Seier Christensen lod også banken Saxo Bank genoptrykke 20.000 eksemplarer af bogen Og verden skælvede, der er skrevet af den russisk-amerikanske ultraliberalistiske forfatter Ayn Rand. Bogen blev blandt andet sendt til "alt fra politikere, erhvervsfolk, journalister og alle bankens kunder".[2][3]
I april 2015 blev han medejer af Restaurant Geranium,[4] der i februar 2016 blev tildelt tre stjerner i Michelinguiden.[5]
Den 22. juli 2016 overtog han sponsoratet af Team Trefor sammen med Bjarne Riis. Samme dag fik holdet navnet Team Virtu Pro-Veloconcept.[6]
I 2017 havde han investeret mio. kr., og fået 90 % af ejerskabet i gourmetrestauranten Alchemist.[7][8] I februar 2020 blev Alchemist tildelt to Michelin-stjerner.[9]
I 2019 købte Lars Seier Christensen en aktiepost på 22,5% i Parken Sport og Entertainment for ca. 220 mio. kr. af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.[10]
Privatliv
redigérI 1994 giftede Lars Seier Christensen sig med britiske Yvonne Seier Christensen.[11]
Investeringer
redigérLars Seier Christensen har været en aktiv investor: I 2016 investerede Lars Seier Christensen i sammenligningsportalen Samlino.dk,[12] bar-appen YouShould,[13] e-sportsholdet Tricked eSports og burgerkæden Juicy Burger.[14]
Noter
redigér- ^ Lars Seier Christensen voksede op i en lille jysk by – nu er han milliardær og bor på et slot i Schweiz. Artikel på tv2.dk 18. marts 2019.
- ^ a b "Lars Seier Christensen skal tabe sig - ellers forærer han en kvart million til Enhedslisten". Finans. 3. oktober 2017. Hentet 18. november 2019.
Det bør være ensbetydende med et sikkert vægttab for toplederen [Christensen], der også er kendt som markant liberalistisk debattør [...]
- ^ "Rigmand vil afholde Formel 1 midt i København". TV2 Lorry. Hentet 18. november 2019.
- ^ Saxo Bank-boss køber restaurant Geranium. Politiken. Hentet 23/4-2015
- ^ "Fantastisk: Tre Michelin-stjerner til Geranium - Restaurant og café | AOK". Arkiveret fra originalen 26. december 2016. Hentet 25. december 2016.
- ^ - sport.tv2.dk/cykling - Bjarne Riis og Lars Seier overtager dansk cykelhold
- ^ Hansen, Stine (20. oktober 2017). "Sidste chance: Restaurant Alchemist lukker i Århusgade". Berlingske. Hentet 14. februar 2020.
- ^ Bengtsen, Kiki Søs (18. februar 2020). "Lars Seier efter stjerneregn: 'Vi er forbløffede'". B.T. Hentet 18. februar 2020.
- ^ Madsen, Freja Sofie (17. februar 2020). "Michelin-uddelingen 2020". TV 2. Hentet 17. februar 2020.
- ^ Rigmanden Lars Seier køber sig stort ind i Parken | BT Superligaen - www.bt.dk
- ^ Her er Lars Seier Christensens fem døtre - og han forlanger kun én ting af dem, TV 2, 22. april 2019, hentet 17. december 2019
- ^ "nyheder.tv2.dk- 30-08-2016 - Dansk virksomhed går fra 10 til 100 medarbejdere på et halvt år - nu får de 150 millionerl". Arkiveret fra originalen 4. september 2016. Hentet 8. september 2016.
- ^ Lars Seier sparker gang i festen: Hælder penge i ny bar-app | Berlingske Business
- ^ Saxo Bank-milliardær vil skabe kæde af burgerbarer med Boserup - politiken.dk
Kilder
redigér- CV hos Dagbladet Børsen Arkiveret 1. januar 2011 hos Wayback Machine