Åbn hovedmenuen

Ayn Rand

russisk/amerikansk forfatter og filosof
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

Ayn Rand (født 2. februar 1905 i Sankt Petersborg, død 6. marts 1982 i New York), født Alisa Sinovjevna Rosenbaum (Russisk:Алиса Зиновьевна Розенбаум ) var en Russisk/amerikansk forfatter og filosof, bedst kendt for sin filosofi kaldet objektivisme og bøgerne Kun den stærke er fri (Engelsk: The Fountainhead) og - og verden skælvede (Engelsk: Atlas Shrugged).

Ayn Rand
20. århundrede

Ayn Rand.png

Personlig information
Pseudonym Ayn RandRediger på Wikidata
Født Али́са Зино́вьевна Розенба́ум, Alisa Zinov'yevna RosenbaumRediger på Wikidata
2. februar 1905
Det Russiske Kejserrige Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige
Sankt PetersborgRediger på Wikidata
Død 3. juni 1982 (77 år)
USA New York, USA
New York CityRediger på Wikidata
Dødsårsag LungekræftRediger på Wikidata
Gravsted Kensico CemeteryRediger på Wikidata
Ægtefælle Frank O'Connor (1929-1979)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Sankt Petersborgs StatsuniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, science fiction-forfatter, journalist, dramatiker, manuskriptforfatter, litteraturkritiker, filosof, romanforfatterRediger på Wikidata
Fagområde Essay, skrivning, objektivismeRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Sankt Petersborgs StatsuniversitetRediger på Wikidata
Kendte værker Kun den stærke er fri
- og verden skælvede
Genre Filosofi
Påvirket af Isabel Paterson, Carl Menger, Ludwig von Mises, AristotelesRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Prometheus Award - Hall of Fame (1983, 1987)Rediger på Wikidata
Signatur
Sign Ayn Rand.png
Eksterne henvisninger
Ayn Rands hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Indholdsfortegnelse

Tidligt livRediger

 
Ayd Rand fuldførte tre års studier ved Petrograds universitet.
 
Cecil B. DeMilles film King of Kings fra 1927, hvor Rand havde en statistrolle.

Hun blev født i St. Petersborg i Rusland som den ældste af tre døtre af en jødisk sekulær familie. Hendes forældre var Sinovij Sakharovitj Rosenbaum og Anna Borisovna Rosenbaum, og hendes to yngre søstre var Natasja (1907) og Eleanora "Nora" (1910). I tolvårsalderen var hun vidne først til Kerensky-revolutionen, som hun støttede, og derefter den russiske revolution i 1917, hvor hun tog afstand fra bolsjevik-partiet. Hendes fars apotek blev konfiskeret af sovjetterne, og familien levede i ren nød og boede i en periode på Krim. Da de vendte tilbage til Petrograd, som hjembyen nu var omdøbt til, fik Aynd Rand i det mindste en gratis universitetsuddannelse i filosofi og historie. Da hun aflagde sin eksamen i 1924, var ytringsfriheden helt undergravet af kommunisterne, der havde overtaget af universitetet. Rand søgte tilflugt i film og skuespil fra Vesten, og i 1924 begyndte hun ved fakultetet for dramaturgi for at studere til filmmanuskriptforfatter. [1] I 1925 emigrerede hun til USA, mens resten af familien, på nær Eleanora, døde under anden verdenskrig. Eleanora døde i 1999.

Fra en tidlig alder fattede Ayn Rand en interesse for litteratur og film, og op gennem barndommen læste hun mange af de klassiske romantiske forfattere, Sir Walter Scott, Alexandre Dumas, Victor Hugo – senere beskrev hun Hugo som sin favoritforfatter. I sine studier var hun mest optaget af Edmond Rostand, Friedrich Schiller og Fjodor Dostojevskij, såvel som Nietzsche (Således talte Zarathustra) og især Aristoteles (Organon (Logik)) som hun anså som verdenshistoriens mest afgørende filosof. I 1925 blev hun tildelt et visum til USA for at besøge sin familie, og efter et kort ophold hos slægtninge i Chicago besluttede hun sig for aldrig at vende tilbage til Sovjet – hvis kommunistiske regime hun afskyede. I stedet tog hun til Los Angeles/Hollywood for at forsøge sig som filmmanuskriptforfatter og ændrede i den forbindelse sit navn til "Ayn Rand". "Ayn" er en tilpasning af det finske navn "Aino", og "Rand" sandsynligvis tilsvarende af hendes oprindelige efternavn, Rosenbaum.

I Hollywood startede Rand med at tage forskelligt forefaldende arbejde, det var her, hun som statist i en indspilning af Cecil B. DeMilles King of Kings i 1927, opsøgte skuespilleren Frank O'Connor. [2] De to blev gift i 1929, og i 1931 blev Rand amerikansk statsborger.

KarriereRediger

Hendes første professionelle succes som forfatter kom i 1932 med salget af filmmanuskriptet Red Pawn til filmselskabet Universal Studios. I 1934 skrev hun stykket The Night of January 16th som hun havde stor succes med, og i 1936 udgav hun romanerne Vi der lever (originaltitel: We the Living, på dansk 1945) og i 1938 Anthem. Grundet især det anti-kommunistiske tema i Vi der lever (selvbiografisk beskrivelse af det kommunistiske regimes brutalitet) og det politiske klima i 1930'erne, hvor amerikanske intellektuelle ofte var pro-kommunistiske og forblændede af Sovjet, var bøgerne svære at få udgivet, og blev begge dårligt modtaget med meget negativ omtale til følge. Anthem kunne ikke engang udgives i USA, men måtte udgives af et engelsk forlag. Ayn Rand beskriver selv Vi der lever som sin mest selvbiografiske roman, men hverken Vi der lever eller Anthem - skrevet, før hun fandt sin egen stil - kan betegnes som værende repræsentative for hendes forfatterskab. Vi der lever blev senere, uden Ayn Rands tilladelse, filmatiseret i Italien som Noi vivi og Addio, Kira, men blev dog hurtigt censureret, efter det blev åbenbart for fascisterne, at de var lige så antifascistiske som de var antikommunistiske. Filmene blev genredigeret, nu med Ayn Rands tilladelse, og genudgivet i 1986.

I 1935 påbegyndte Ayn Rand manuskriptet til Kun den stærke er fri (originaltitel: The Fountainhead), som i modsætning til Vi der lever’s politiske tema tog udgangspunkt i etiske dilemmaer; frihed, uafhængighed og personlig integritet. Bogens hovedperson, Howard Roark, er første instans af Ayn Rands gennemgående arketype af den ideelle mand, der gennem personlig integritet og stræben formår at sætte sine ideer igennem. Kun den stærke er fri skulle tage hende syv år at færdiggøre, og som med hendes tidligere bøger vise sig ualmindeligt svær at få udgivet. Tolv forlag afviste Kun den stærke er fri, før den i 1943 blev antaget af Bobbs-Merrill. Men trods disse besværligheder, samt dårlig modtagelse af kritikere og tidens intellektuelle, begyndte salget langsomt at tage fart, hovedsageligt gennem mund-til-mund-anbefalinger, og endte med at blive en verdensomspændende bestseller, og give Ayn Rand varig økonomisk uafhængighed. Kun den stærke er fri blev filmatiseret i 1949 med Gary Cooper og Patricia Neal i hovedrollerne, et stykke, Ayn Rand selv skrev filmmanuskriptet til.

Vidner mod kommunistisk infiltrationRediger

Under McCarthy-perioden vidnede hun om, hvad hun så som kommunistisk infiltration i Hollywood.

Ayn Rands største og mest ambitiøse bog, Og verden skælvede (Atlas Shrugged), påbegyndt 1946, blev allerede ved udgivelsen i 1957 på forlaget Random House en international bestseller. Og verden skælvede anses som hendes mest gennemførte og komplette udførelse i fiktion af filosofien objektivisme og i appendikset til Og verden skælvede findes denne korte opremsning af hendes filosofi:

"Min filosofi er i sin essens konceptet af mennesket som heroisk skabning med egen lykke som moralsk formål med livet, med produktiv skabelse som sin mest noble aktivitet, og fornuft som det eneste absolutte."

Bogens tema er menneskets rolle i samfundet. Ayn Rand opstiller den kapitalistiske iværksætter og industrialist som et af samfundets mest ærværdige medlemmer, og modsatte sig af alle kræfter den populære dæmonisering af samme. I Og verden skælvede forestiller hun sig således en verden, hvor statens stigende regulering, nationalisering og beskatning af erhvervslivet, får de amerikanske industrialister til at gå i strejke og trække sig tilbage fra samfundet, hvorefter den amerikanske økonomi langsomt, men sikkert, begynder at kollapse, godt hjulpet på vej af statens forsøg på at afhjælpe problemet gennem endnu flere restriktioner på en allerede restriktiv økonomi. På trods af bogens centrale politiske omdrejningspunkt, tager bogen også så forskellige emner op som sex, musik, medicin og menneskelig kunnen.

 
Ayn Rand talte med foragt om helseforsikringen Medicare, men benyttede sig selv af den.
 
Ayn Rands gravsted Kensico Cemetery, New York.

Om Medicare, USAs gratis helseforsikring for pensionster, sagde Rand, at "der er ingen moralsk forskel på dette system og en bankrøver, der dræber vagterne for at skaffe sig en villa, en lystbåd og champagne...bortset fra, at der er flere ofre, der rammes, for at bekoste Medicare." Rand var også stærkt imod, at samfundet bekoster skolegang for udviklingshæmmede børn. Som hun udtrykte det: "Egoisme er en dyd!" [3]

Og verden skælvede skulle vise sig at være Ayn Rands sidste skønlitterære værk. Under arbejdet flyttede hun og hendes mand til New York, hvor Ayn Rand kom i forbindelse med en række personer, der var havde fattet interesse for hendes filosofiske tanker. Sammen skabte de objektivismebevægelsen til udbredelse af hendes filosofi. Denne gruppe mennesker omfattede bl.a. Nathaniel Branden, hans kone Barbara, Leonard Peikoff og Alan Greenspan – senere USAs centralbankdirektør.

Rand røg nærmest sammenhængende, og i 1974 gennemgik hun kirurgi for lungekræft. Hendes økonomi kunne ikke klare de voksende lægeregninger, og i 1976 overtalte socialarbejderen Evva Pryor hende til at bede om hjælp fra det Medicare, hun havde talt så nedsættende om. Objektivismens egentlige hensigt var at retfærdiggøre rigdom, bortforklare fattigdom, og fremstille Hobbes' "alles krig mod alle" som et samfundsideal. [4]

I 1960'erne og 1970'erne skrev og foredrog Ayn Rand om sin filosofi. Hendes essays i denne periode blev for størstedelen udgivet i tidsskriftet The Objectivist Newsletter (1962–1965), og senere det større The Objectivist, (1966–1971), og til slut The Ayn Rand Letter (1971-1976)

Hendes mand døde i 1979. Ayn Rand døde af hjertestop den 6. marts 1982 i sin lejlighed i New York. Hun er begravet i Kensico-kirkegården, i Valhalla, New York, ved siden af sin mand.

Ayn Rand-renæssanceRediger

Atlas Shrugged udkom første gang i 1957, men det er først efter finanskrisen, at salget virkelig har taget af. I alt er der solgt henved 7 millioner kopier af romanen, siden den udkom. [5]

For nogle år siden kunne man få Atlas Shrugged gratis tilsendt fra Saxo Bank. [6] I årene 2008-13 blev der uddelt ca 15.000 eksemplarer af bogen, som banken genudgav med forord af bankejerne Lars Seier Christensen og Kim Fournais. [7]

BibliografiRediger

SkønlitteraturRediger

FaglitteraturRediger

  • For the New Intellectual (1961)
  • The Virtue of Selfishness (med Nathaniel Branden) (1964)
  • Capitalism: The Unknown Ideal (med Nathaniel Branden, Alan Greenspan, og Robert Hessen) (1966)
  • Introduction to Objectivist Epistemology (1967)
  • The Romantic Manifesto (1969)
  • The New Left: The Anti-Industrial Revolution (1971)
  • Philosophy: Who Needs It (1982)
  • The Early Ayn Rand (udgivet posthumt, redigeret og kommenteret af Leonard Peikoff) (1984)
  • The Voice of Reason: Essays in Objectivist Thought (udgivet posthumt, redigeret af Leonard Peikoff; yderligere essays af Leonard Peikoff og Peter Schwartz) (1989)
  • Introduction to Objectivist Epistemology second edition (udgivet posthumt, redigeret af Harry Binswanger; yderligere materiale af Leonard Peikoff) (1990)
  • Letters of Ayn Rand (udgivet posthumt, redigeret af Michael S. Berliner) (1995)
  • Journals of Ayn Rand (udgivet posthumt, redigeret af David Harriman) (1997)
  • Ayn Rand's Marginalia : Her Critical Comments on the Writings of over Twenty Authors (udgivet posthumt, redigeret af Robert Mayhew) (1998)
  • The Ayn Rand Column: Written for the Los Angeles Times (udgivet posthumt, redigeret af Peter Schwartz) (1998)
  • Russian Writings on Hollywood (udgivet posthumt, redigeret af Michael S. Berliner) (1999)
  • Return of the Primitive: The Anti-Industrial Revolution (udgivet posthumt, udvidet udgave af The New Left; redigeret og med yderligere essays af Peter Schwartz) (1999)
  • The Art of Fiction (udgivet posthumt, redigeret af Tore Boeckmann) (2000)
  • The Art of Nonfiction (udgivet posthumt, redigeret af Robert Mayhew) (2001)
  • The Objectivism Research CD-ROM (udgivet posthumt, samling af de fleste af Rands værker på CD-ROM) (2001)
  • Ayn Rand Answers (udgivet posthumt 2005)

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger