Lehmann (slægt)
- For alternative betydninger, se Lehmann. (Se også artikler, som begynder med Lehmann)
Lehmann er en efter traditionen fra Böhmen stammende slægt.
Præst i Haselau ved Elben Johann Gottlieb Lehmann (1735-1807) var fader til deputeret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, konferensråd, dr.phil Martin Christian Gottlieb Lehmann (1775-1856) og til apoteker i Rendsborg Johann Carl Heinrich Lehmann (1780-1860).
Konferensråden var atter fader til politikeren Peter Martin Orla Lehmann (1810-1870), til lægen, professor Georg Carl Heinrich Lehmann (1815-1890), til oberst Wilhelm Otto Waldemar Lehmann (1817-1894) og til amtsforvalter for Aarhus distrikt, medlem af appellationsretten for hertugdømmet Slesvig, konferensråd Eduard Adolf Emilius Lehmann (1821-1887).
De tre sidstnævnte brødre fortsatte slægten. Professoren var fader til Nanna Magdalene Lehmann (1849-1935), der gjorde sig kendt som komponistinde, pianistinde og sangerinde, og som var gift med komponisten, cand.polit. Axel Liebmann (1849-1876), til Carl Frederik Mozart Lehmann (1858-1933), der 1910-17 beklædte stillingen som borgmester for Københavns Magistrats 3. afdeling, og til professor Johannes Edvard Lehmann (1862-1930).
Obersten var fader til professor Alfred Georg Ludvig Lehmann (1858-1921) og til sceneinstruktør ved det kongelige Teater, cand.mag. Julius Martin David Lehmann (1861-1931), der har skrevet og oversat en del dramatiske arbejder. Ovennævnte apoteker var fader til politikeren Theodor Heinrich Wilhelm Lehmann (1824-1862).
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |