Leopold Gmelin

tysk kemiker

Leopold Gmelin (født 2. august 1788, død 13. april 1853) var en tysk kemiker, søn af Johann Friedrich Gmelin.

Leopold Gmelin
Personlig information
Født2. august 1788 Rediger på Wikidata
Göttingen, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død13. april 1853 (64 år) Rediger på Wikidata
Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedBergfriedhof Rediger på Wikidata
NationalitetTyskland Tysk
FarJohann Friedrich Gmelin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGeorg-August-Universität Göttingen,
Eberhard Karls Universität Tübingen,
Wien Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afDet Preussiske Videnskabsakademi,
Académie Nationale de Médecine,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,
Bayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, kemiker Rediger på Wikidata
FagområdeKemi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRuprecht-Karls-Universität Heidelberg Rediger på Wikidata
ArbejdsstedHeidelberg Rediger på Wikidata
Påvirket afFriedrich Stromeyer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gmelin studerede i Göttingen og Tübingen, tog den medicinske doktorgrad 1809, berejste Østerrig og Italien og blev 1813 assistent hos Stromeyer i Göttingen; 1814 blev han ekstraordinær professor i kemi i Heidelberg. Vinteren 181415 tilbragte han i Paris, hvor han studerede i Vauquelins laboratorium. Senere forblev han i Heidelberg som ordentlig professor i medicin og kemi.

Af hans arbejder fortjener frem for alt hans Handbuch der Chemie at nævnes, der først udkom 1817, og som 1843 udkom i 4. oplag. Det var et monumentalt arbejde, hvis betydning strækker sig til nutiden; 187597 udkom 6. oplag af Gmelins Handbuch der anorganischen Chemie, i ny bearbejdelse udgivet af Karl Kraut under medvirkning af Albert Hilger og den danske kemiker S.M. Jørgensen.

7. oplag, der benævntes: Gmelin/Kraut: Handbuch der anorganischen Chemie, blev fra 1905 udgivet af Carl Friedheim i Bern, støttet af talrige medarbejdere. 8. oplag (i 760 bind) udkom 1924-80, med supplementbind frem til 1997. Den organiske del af håndbogen blev derimod allerede 1881 afløst af Friedrich Konrad Beilsteins Handbuch der organischen Chemie.

Eksterne henvisninger

redigér
  • Gmelin-Krauts Handbuch der anorganischen Chemie ... unter Mitwirkung hervorragender Fachgenossen 7. Aufl. C. Winter, Heidelberg 1906/7. Bd. I/1, Bd. II/1, Bd. III/2


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.