Letlands novadi

(Omdirigeret fra Letlands distrikter)

Letland er fra 2021 opdelt i 36 novadi (pluralis, dansk: ~ kommuner), en formindskning fra 110. Derudover er der 7 bykommuner, altså i alt 43 administrative enheder fra 2021. Fra juni 2025 synker antallet fra 36 til 35 novadi, da Madona (midt i den østlige del af Letland) sammenlægges med Varaklani mod syd.

Byer og kommuner i Letland 1. juli 2021
Administrative opdelinger af Letland (fra 3. januar 2011)

De 110 kommuner med folketal per 2011 var:[1]

Kommune Folketal (2011)
Aizkraukle kommune 8.984
Jaunjelgava kommune 5.797
Pļaviņas kommune 5.680
Koknese kommune 5.445
Nereta kommune 3.878
Skrīveri kommune 3.708
Alūksne kommune 17.177
Ape kommune 3.834
Balvi kommune 14.154
Viļaka kommune 5.665
Baltinava kommune 1.177
Rugāji kommune 2.363
Bauska kommune 25.561
Iecava kommune 9.059
Rundāle kommune 3.698
Vecumnieki kommune 8.786
Cēsis kommune 18.246
Līgatne kommune 3.684
Amata kommune 5.667
Jaunpiebalga kommune 2.390
Priekuļi kommune 8.365
Pārgauja kommune 3.953
Rauna kommune 3.592
Vecpiebalga kommune 4.161
Daugavpils kommune 25.127
Ilūkste kommune 7.994
Dobele kommune 22.216
Auce kommune 7.345
Tērvete kommune 3.687
Gulbene kommune 22.794
Jelgava kommune 24.649
Ozolnieki kommune 9.753
Jēkabpils kommune 5.087
Aknīste kommune 2.967
Viesīte kommune 4.133
Krustpils kommune 6.086
Salaspils kommune 22.391
Krāslava kommune 17.506
Dagda kommune 8.286
Aglona kommune 3.930
Kuldīga kommune 24.850
Skrunda kommune 5.313
Alsunga kommune 1.470
Aizpute kommune 9.265
Durbe kommune 3.048
Grobiņa kommune 9.345
Pāvilosta kommune 2.850
Priekule kommune 5.837
Nīca kommune 3.579
Rucava kommune 1.814
Vaiņode kommune 2.613
Limbaži kommune 17.781
Aloja kommune 5.316
Salacgrīva kommune 8.323
Ludza kommune 14.226
Kārsava kommune 6.278
Zilupe kommune 3.353
Cibla kommune 2.875
Madona kommune 25.118
Cesvaine kommune 2.802
Lubāna kommune 2.537
Varakļāni kommune 3.560
Ērgļi kommune 3.193
Ogre kommune 36.202
Ikšķile kommune 8.798
Ķegums kommune 5.735
Lielvārde kommune 10.388
Preiļi kommune 10.696
Līvāni kommune 12.496
Riebiņi kommune 5.536
Vecvārkava kommune 2.113
Rēzekne kommune 28.208
Viļāni kommune 6.409
Baldone kommune 5.478
Ķekava kommune 21.913
Olaine kommune 20.116
Salaspils kommune 22.391
Saulkrasti kommune 5.855
Sigulda kommune 16.729
Inčukalns kommune 7.935
Ādaži kommune 10.027
Babīte kommune 9.408
Carnikava kommune 6.712
Garkalne kommune 7.768
Krimulda kommune 5.323
Mālpils kommune 3.626
Mārupe kommune 15.950
Ropaži kommune 6.904
Sēja kommune 2.293
Stopiņi kommune 10.096
Saldus kommune 25.604
Brocēni kommune 6.233
Talsi kommune 31.219
Dundaga kommune 4.228
Mērsrags kommune 1.638
Roja kommune 3.972
Tukums kommune 30.614
Kandava kommune 8.885
Engure kommune 7.575
Jaunpils kommune 2.450
Valka kommune 9.299
Smiltene kommune 13.078
Strenči kommune 3.827
Kocēni kommune 6.311
Mazsalaca kommune 3.460
Rūjiena kommune 5.577
Beverīna kommune 3.260
Burtnieki kommune 8.307
Naukšēni kommune 1.987
Ventspils kommune 12.139

Historie

redigér

Letlands administrative-territorielle opdelinger har gennemgået adskillige reformer gennem historien, formet af politiske og sociale ændringer. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste reformer:

1589
Oprettelse af starostier i Livland

Efter en revision af Livlands forfatning i 1589 blev Hertugdømmet Livland opdelt i 26 starostier eller distrikter, hvoraf 18 lå i det nuværende Letland. Centrene for disse starostier var ofte tidligere slotte fra Livlands Orden eller biskopper, som f.eks. Aizkraukle, Alūksne og Cēsis.

1617
Formula Regiminis i Kurland og Semgallen

Under hertug Friedrich af Kurland og Semgallen blev "Formula Regiminis" indført som hertugdømmets forfatning. Samtidig blev "Statuta Curlandica," juridiske love for regionen, implementeret. Disse forblev indflydelsesrige, selv efter hertugdømmets anneksion i 1795.[2]

1688
Sogne-distrikter i Svensk Vidzeme

Under svensk styre erstattede administrative reformer distriktsdomstole med sogne-distrikter. Vidzeme blev opdelt i administrative områder som Rīga- og Cēsis-distrikterne i den lettiske del og Pärnu- og Tartu-distrikterne i den estiske del.[3] Denne periode så også etableringen af et netværk af sognskoler.

1783
Rīga Vikariatet

I 1783 erstattede kejserinde Katarina II af Rusland Rīga Guvernementet med Rīga Vikariatet, som bestod af ni distrikter, heraf fire i det nuværende Letland og fem i Estland. Denne reform indførte lokale landdomstole med deltagelse af både jordejere og bønder.

1866
Bondekommuner

Med "Baltiske Provinsers Bondekommunelov" blev bondekommuner indført som erstatning for de tidligere sogne- og herrestrukturer. Disse selvstyrende enheder var ansvarlige for skatteopkrævning, vejvedligeholdelse, pleje af ældre og syge samt valg af lokale skolelærere.

1924
Opdeling i historiske regioner

Den lettiske republik vedtog en opdeling i fire historiske regioner—Kurzeme, Zemgale, Vidzeme og Latgale—samt 19 distrikter. Denne opdeling blev senere ændret under den tyske besættelse i 1941, hvor seks administrative regioner blev oprettet og opkaldt efter større byer.

1949
Sovjetiske reformer

Under sovjetisk styre blev amter og sogne afskaffet og erstattet af landdistrikter og landsbyer. Fra 1952 til 1953 havde Letland tre regioner—Liepāja, Rīga og Daugavpils—før yderligere ændringer reducerede antallet af distrikter.

2009
territorialreform

Efter genoprettelsen af uafhængighed overgik Letland til et enkelt-niveau kommunesystem i 2009. Denne reform afskaffede distriktsråd og konsoliderede sogne og landdistrikter til kommuner. Ni større byer fik republikansk bystatus, og territoriale enheder blev omstruktureret for at optimere administrativ effektivitet og servicekvalitet.

Disse reformer afspejler Letlands udviklende styreform, formet af regionale og udenlandske påvirkninger gennem århundreder.

Letland havde frem til kommunalreformen af 2009 26 distrikter og syv byer med særskilt status.

  1. Aizkraukles distrikt
  2. Alūksnes distrikt
  3. Balvis distrikt
  4. Bauskas distrikt
  5. Cēsis distrikt
  6. Daugavpils distrikt
  7. Daugavpils
  8. Dobeles distrikt
  9. Gulbenes distrikt
  10. Jēkabpils distrikt
  11. Jelgavas distrikt
  12. Jelgava
  13. Jūrmala
  14. Krāslavas distrikt
  15. Kuldīgas distrikt
  16. Liepājas distrikt
  17. Liepāja
  18. Limbažis distrikt
  19. Ludzas distrikt
  20. Madonas distrikt
  21. Ogres distrikt
  22. Preiļis distrikt
  23. Rēzeknes distrikt
  24. Rēzekne
  25. Rīgas distrikt
  26. Riga
  27. Saldus distrikt
  28. Talsis distrikt
  29. Tukums distrikt
  30. Valkas distrikt
  31. Valmieras distrikt
  32. Ventspils distrikt
  33. Ventspils

Referencer

redigér
  1. ^ TSG11-01. Resident population on 1 March 2011 by territorial unit and sex, Centrālā statistikas pārvalde.
  2. ^ Valdības formula no vesture.eu
  3. ^ Dunsdorfs, Edgars. Lielvidzemes kartes (17. un 18. gadsimtenī). Kārļa Zariņa fonds, Melnburna. 1986. ISBN 0959589163 10. lpp.