Lichtenstein var en tysk radar, der blev anvendt under 2. Verdenskrignatjagere fra Luftwaffe. Natjageren blev dirigeret tæt på målet fra en leder på jorden, der benyttede jordbaseret radar (ofte Würzburg-Riese i par). Når radaren i flyet kunne se målet, kunne piloten klare resten.

En Junkers Ju 88R natjager med en Matratze antenne til Lichtenstein B/C UHF radar.
En Messerschmitt Bf 110 G-4 med en førstegenerations FuG 220 og en centralt monteret FuG 202 med kort rækkevidde.
Lichtenstein UHF-bånd katodestrålerørs indikatorer.
 • Røret til venstre viser andre fly forude som ”pukler”,
 • det midterste rør angav afstanden til et specifikt mål og om dette lå højere eller lavere end eget fly,
 • og røret til højre angav målets placering til højre eller til venstre.
En Bf 110 G-4 i RAF-museet i Hendon, med andengenerations FuG 220 ”Hirschgeweih”-antenner uden en FuG 202.

Udvikling redigér

Lichtenstein blev udviklet af Telefunken, og forekom i mindst fire udgaver: FuG 202 Lichtenstein B/C, FuG 212 Lichtenstein C-1, FuG 220 Lichtenstein SN-2 og den sjældent forekommende FuG 228 Lichtenstein SN-3. (FuG er en forkortelse for Funk-Gerät, radioapparat). Det var den eneste vidt anvendte type flymonteret radar, der blev anvendt af Luftwaffes natjagere i løbet af krigen. Et konkurrerende system, FuG 216 til 218 ”Neptun”, med en frekvens midt i VHF-området, var tænkt anvendt indtil det mikrobølgebaserede system FuG 240 "Berlin" kunne masseproduceres. Krigen sluttede, mens ”Berlin” stadig var under aftestning.

Eksterne henvisninger redigér