Linalool er et naturligt forekommende terpenalkohol, som findes i mange blomster og krydderiplanter. Det bruges i stor stil som parfumestof i mange kommercielle produkter. Det kaldes også for β-linalool, linalylalkohol, linaloyloxid, p-linalool, allo-ocimenol og 3,7-Dimethyl-1,6-octadien-3-ol. Det officielle danske systematiske navn er 3,7-dimethyl-oct-1,6-dien-3-ol.

Natur redigér

Over 200 plantearter producerer linalool, primært i familierne Lamiaceae (mynte, duftende urter), Lauraceae (laurbær, kanel, rosentræ), og Rutaceae (citrusfrugt), men også birketræer og andre planter, fra tropiske- til subpolarklimazoner. Det er også fundet i nogle svampe.

Enantiomer redigér

Linalool har et stereogenic center med C3 og har derfor to stereoisomer: (R)-(–)-linalool kendes også som licareol og (S)-(+)-linalool kendes som coriandrol.

 
(S)-(+)-linalool (venstre) og (R)-(–)-linalool (højre)

Begge enantiomer findes i naturen: (S)-linalool findes fx i æterisk olie fra korianderfrø (Coriandrum sativum L. familie Apiaceae), palmarosa [Cymbopogon martinii var martinii (Roxb.) Wats., familie græs-familien], og appelsin (Citrus sinensis Osbeck, familie Rutaceae) blomster. (R)-linalool er tilstede i lavendel (Lavandula officinalis Chaix, familie Lamiaceae), laurbær (Laurus nobilis, familie Lauraceae), og sød basilikum (Ocimum basilicum, familie Lamiaceae) og andre.

Brug redigér

Linalool bruges som duft i 60–80 % af parfumerede hygiejneprodukter og rengøringsmidler inklusive sæber, vaskemidler, shampoo og lotion.[1]

Det bruges som et kemisk mellemprodukt. Et muligt slutprodukt af linalool er Vitamin E.

Linalool bruges også af professionelle skadedyrsbekæmpere som insektmiddel mod lopper, bananfluer og kakerlaker.

Linalool bruges også i myggeafskrækningsmidler.[2]

Kilder redigér

  1. ^ "Widely Used Fragrance Ingredients In Shampoos And Conditioners Are Frequent Causes Of Eczema |date March 28, 2009". Arkiveret fra originalen 9. januar 2010. Hentet 7. februar 2015.
  2. ^ EPA Linalool Summary Document Registration Review: Initial Docket April 2007