Linnet & Laursen

En LL Apollo fra først i 1960'erne

Linnet & Laursen (LL) var en dansk radiofabrik, der blev grundlagt i 1946 af Harald Linnet og Valdemar Hofman Laursen, der begge kom fra B&O. Ud over store radiomodtagere med god lyd, fremstillede man fra 1950 også fjernsyn. Efter Poul Henningsens kraftige kritik af udseendet af danske radioapparater i 1956, begyndte fabrikken at lade arkitekter designe apparatkasserne. Fabrikken lukkede i 1965, kort efter man var begyndt at udvikle et farve-tv.

LL var i mange henseender teknologiførende. og udviklede mange smarte løsninger undervejs, som siden blev kopieret af andre fabrikker. I 1950 fremvistes til en radioudstilling i Forum et TV-apparat, som blev udnævnt til udstillingens bedste. TVet var blevet konstrueret og designet af Herman Høedholt i sin fritid.[1] Til en anden stor radio og TV-udstilling i Forum i 1956, fremstilledes et TV-apparat, helt i gennemsigtigt plexiglas, men desuden til drift af et 12 volt bilbatteri. Dette apparat kom siden til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. LL havde også en glorværdig æra med fremstilling af transistorradioer, af hvilke den store model "Piccolo" kåredes til verdens bedste.

Også uden for den egentlige produktion udmærkede LL sig. De var muligvis de første, som alvorligt tænkte på medarbejderne. Således ankom først i 1950'erne en (årlig) kølebil med juleænder til medarbejderne, og ligeledes startede et årligt kunstprojekt med litografier (stentryk) af danske TV-sendemaster til alle.

Mange tidligere LL-medarbejdere kom videre ud i verden, heriblandt Anton Pedersen, som startede sit AP Radiotelefon med apparater til navnlig taxa-kommunikation, og herigennem fødtes også forløberne for vore dages mobiltelefon. Væsentlige dele af LL's historie er beskrevet i Tv-serien "Krøniken", hvortil også er taget samtidige elementer fra andre af de dengang omkring 50 danske radio- og TV-fabrikker.

Fabrikken lå fra 1953 til 1965 i Vanløse ved Apollovej og Vanløse Allé. Bygningerne blev nedrevet i 2010 for at give plads til shoppingcentret Kronen.

Kilder og henvisningerRediger

  1. ^ 16. jan 2004, ing.dk: Model for ingeniør Meyer. Ånden fra 50'erne er perfekt i DR's Krøniken, mener fjernsynspioneren, som har inspireret til en af ingeniørfigurerne Citat: "...I virkelighedens 1950 arbejdede den 30-årige Herman Høedholt på radiofabrikken Linnet & Laursen. Heller ikke han brugte arbejdstiden på at bygge sit første tv men tog i stedet vinteraftnerne 1949/50 i brug for at konstruere et fjernsynsapparat, der kunne komme med på den radioudstilling i Forum i august 1950, som også er med i Krøniken. Omtrent tre måneder knoklede Herman Høedholt med sit apparat. Et projekt han gik i gang med uden, at han vidste ret meget om fjernsyn. Det var lysten og interessen, der drev ham..."Det så herrens ud, men det virkede," siger han med et glimt i øjet. Ja, det virkede faktisk så godt, at Statsradiofoniens (DR) ledende ingeniør, senere tekniske direktør, Peter Hansen, der også optræder i Krøniken, udnævnte det til udstillingens bedste apparat. Som det eneste rullede billedet ikke på skærmen...Når billedet på Herman Høedholts hjemmebyggede apparat stod helt stille, skyldes det især én ting: Transitrongeneratoren til billede- og liniefrekvensen. Han havde hørt, at de blev brugt i radarer under krigen...", backup
  • ”Bella” og alle de andre, Radio- og TV-fabrikker i Danmark: 1925-1975 – 2007 / Bjarne Dahlin Nielsen

Koordinater: 55°41′15.5″N 12°29′36″Ø / 55.687639°N 12.49333°Ø / 55.687639; 12.49333