Taxi

køretøjer der er lejet, med chauffør
(Omdirigeret fra Taxa)

En taxi (fra fransk: taximètre, »taxameter«), taxa eller hyrevogn er et transportmiddel med en chauffør, som man kan leje til persontransport for en bestemt distance eller for et aftalt tidsrum.

En elbil som taxi i Danmark i 2019.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Taxi (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Taxi)

Forskellige har forsøgt at reservere begrebet taxa som dansk varemærke (Dansk Taxi Råd, nu en del af Dansk PersonTransport[1][2] og TAXA 4x35[3]); Sø- og Handelsretten har i 2015 afgjort, at betegnelsen taxa er et synonym til ordet taxi og ikke er beskyttet.[3]

I Danmark kræver det tilladelse (jf. taxiloven) at køre erhvervsmæssig persontransport. Den seneste lov blev vedtaget i 2017.[4]

EtymologiRediger

Betegnelsen »taxi« er oprindeligt en forkortelse af det franske ord taximètre, »taxameter«; taxameter kommer fra tysk og er en sammensmeltning af det latinske ord taxa, »skat,vurdering«, og det tyske meter, »meter«.[5] En anden oprindelse for ordet taxi er det engelske taxicab, der er en sammensmeltning af taxi; »taximeter« og cabriolet; »kabriolet«.

En droske eller drosche er defineret som en hestetrukken hyrevogn.[6][7] Denne betegnelse kommer fra gennem det tyske ord Droschke fra russisk дрожки, dróžki – »let vogn«; det russiske ord er et diminutiv af droga, der betyder »arbejdsvogn«.[8] Ordet drosje anvendes på norsk i dag. Tidligere har droskebil og været anvendt på dansk.[9]

Tidligere har begrebet taksameterdroske eller taksa været anvendt i Danmark om både en motor- og hestedreven hyrevogn, hvori der er et apparat, som måler den kørte distance og pålægge brugen en afgift for denne.[10][11]

Ordnet taxa er i dansk sammenhæng en forkortelse af Taxamotorkompagniet (opr. 1908).[12][1][2]

Historie i DanmarkRediger

I Danmark, omkring år 1900, var transport efter taxameter med de såkaldte drosker i hovedstaden allerede udbredt, men de var drevet af heste. På dette tidspunkt indgik ca. 500 heste til driften af hestedrosker i hovedstaden. I 1902 fremkom de første motordrosker i Frederiksberg Kommune. Året efter tillod Københavns Kommune også kørsel med motordrosker.[13]

Taxamotorkompagniet oprettedes i 1908 med en vognpark bestående af Renault-drosker.[13] I 1920-erne begyndte automobildrosken at udkonkurrere hestedrosken, som dog under krigen fik en renæssance grundet brændstofmangel.[14]:87

Der skete en opdeling i drosker og lillebiler: Droskerne havde kommunal kørselstilladelse og tildelt faste holdepladser ved fx banegårde samt ret til at opsamle passagerer ved vejsiden, mens lillebilerne blev drevet fra indehaverens hjem.[14]:87-88

Se ogsåRediger

KilderRediger

  1. ^ a b "Hedder det taxi eller taxa?" (fra Herning Taxa).
  2. ^ a b "Taxi eller taxa?". Arkiveret fra originalen 4. januar 2012. Hentet 6. marts 2011. 
  3. ^ a b Ikke eneret til ordet "taxa" fra advokatfirmaet Plesner. Via henvisning er der adgang til en gengivelse af dommen. Besøgt 2021-05-18.
  4. ^ Taxilov.dk
  5. ^ de Caprona, Yann: Norsk etymologisk ordbok. 5. opplag, Kagge Forlag (2014). s. 745
  6. ^ "drosche" eller "droske". ordnet.dk. Hentet 29-11-2019.
  7. ^ Thor Lund Kure: drosche i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. november 2019.
  8. ^ de Caprona, Yann: Norsk etymologisk ordbok. 5. opplag, Kagge Forlag (2014). s. 732
  9. ^ Taxa,b — ODS
  10. ^ Taksameterdroske — ODS
  11. ^ taksameter — sproget.dk
  12. ^ taxa — Den Danske Ordbog
  13. ^ a b Taxi-krigen begyndte med 500 heste
  14. ^ a b Eigil Christensen (2001), "Hyrevognskrigen i Aalborg 1954-1974" (PDF), Fra Himmerland og Kjær Herred, 90: 87-110. Wikidata Q106879606

Eksterne henvisningerRediger

 Spire
Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.