Kirkeårets liturgiske farver
    1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
    Helligtrekonger
  1. s. efter helligtrekonger
  2. s. efter helligtrekonger
  3. s. efter helligtrekonger
  4. s. efter helligtrekonger
  5. s. efter helligtrekonger
  Sidste s. efter helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i fasten
  2. s. i fasten
  3. s. i fasten
  Midfaste
  Mariæ bebudelsesdag
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
    Trinitatis
  1. s. efter trinitatis
  2. s. efter trinitatis
  3. s. efter trinitatis
  4. s. efter trinitatis
  5. s. efter trinitatis
  6. s. efter trinitatis
  7. s. efter trinitatis
  8. s. efter trinitatis
  9. s. efter trinitatis
  10. s. efter trinitatis
  11. s. efter trinitatis
  12. s. efter trinitatis
  13. s. efter trinitatis
  14. s. efter trinitatis
  15. s. efter trinitatis
  16. s. efter trinitatis
  17. s. efter trinitatis
  18. s. efter trinitatis
  19. s. efter trinitatis
  20. s. efter trinitatis
  21. s. efter trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter trinitatis
  23. s. efter trinitatis
  24. s. efter trinitatis
  25. s. efter trinitatis
  26. s. efter trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret

Liturgiske farver er et udvalg af farver, som er knyttet til hver helligdag i kirkeåret. Disse kan finde anvendelse på de paramenter (messehagel m.m.) som præsterne bærer under altertjenesten og i kirkens udsmykning på de enkelte dage. Farverne har forskellig symbolsk betydning.

Danmark

redigér

I Folkekirken benyttes hvid, rød, grøn, sort og violet således:

De søndage, der indleder en længere periode (1. søndag i advent, helligtrekongersdag og Trinitatis søndag), kan opfattes enten som hvide festdage[1][2] eller som en del af de perioder, der følger bagefter (henholdsvis violet og grøn).[3]

I Den norske kirke bruges rød, hvid, grøn og violet efter følgende regler:

  • Rød: Kristi lidelsesfester og pinse
  • Hvid: Påske og jul, bryllup, dåb, konfirmation (ved de to sidste kan også kirkeårstidens farve bruges)
  • Grøn: Det almindelige kirkeår
  • Violet: Faste- og adventstiden, begravelser, skriftemål, sørgegudstjenester

Referencer

redigér
  1. ^ Liturgisk cirkel, Selskabet for Kirkelig Kunst, arkiveret fra originalen 4. marts 2017, hentet 1. december 2019
  2. ^ Ole Brinth, Helle Christiansen og Marianne Christiansen (2005), Året og dagen. Liturgisk håndbog II, København: Forlaget Anis, s. 50, 84, 121
  3. ^ Nana Hauge (31. juli 2007), Det betyder kirkeårets farver, Kristendom.dk, arkiveret fra originalen 31. august 2019, hentet 1. december 2019
Spire
Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.