Louise Bjørnsen
Louise Cathrine Elisabeth Bjørnsen (9. april 1824 i Roholte – 27. december 1899 i København) var dansk forfatter. Hun var datter af sognepræst Frederik Cornelius Eberhard Bjørnsen (1781-1831) og Rebekka Adolphine født Rabeholm (1786-1858). Hendes far døde, da hun kun var syv år gammel, og moderen med ni børn havde små kår. Efter faderens død flyttede de til Bråby og siden til Næstved. Børnene fik undervisningen hjemme af moderen.
| Louise Bjørnsen | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym |
Elisabeth Martens  |
| Født |
Louise Cathrine Elisabeth Bjørnsen 9. april 1824 Roholte, Danmark |
| Død |
27. december 1899 (75 år) København, Danmark |
| Gravsted |
Assistens Kirkegård |
| Far |
Frederik Cornelius Eberhard Bjørnsen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Forfatter, romanforfatter |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hun debuterede i 1855 med romanen Hvad er Livet?, som hun skrev under pseudonymet Elisabeth Martens. I 1866 udkom novellesamlingen Fortællinger og i 1869 Hvad behøves der for at leve? I 1876 romanen Sangerinden og i 1890 den sidste roman To Søstre.
I 1883 var hun blandt ti første kvindelige forfattere, der kom på finansloven. Hun var ugift.
Kilder redigér
- Bjørnsen, Louise Cathrine Elisabeth i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 2, 1888), forfattet af Nic. Bøgh
- Louise Bjørnsen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk