Luciano Zuccoli
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Luciano Zuccoli (født 5. december 1868 i Calprino, død 26. november 1929 i Paris) var en italiensk forfatter og journalist.
| Luciano Zuccoli | |
|---|---|
| Pseudonym |
Luciano Zuccoli  |
| Født |
Luciano von Ingenheim 5. december 1868 Paradiso, Schweiz |
| Død |
26. november 1929 (60 år) Paris, Frankrig |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Science fiction-forfatter, journalist, forfatter |
| Fagområde |
Journalistik, litteratur |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han gik militærvejen, blev kavaleriofficer, og en af hans mest bekendte romaner Ufficiali, sottufficiali, caporali e soldati (Milano 1902) skildrer ikke uden satire soldaterlivet. Han stiftede den reaktionære avis Provincia di Modena, som han redigerede fra 1898—1900, og var senere sammen med Ferruccio Macola redaktør af Gazzetta di Venezia (1903—12). Også ved Corriere della Sera og dette blads ugeskrift La Lettura var han medarbejder.
Særlig var Zuccoli dog kendt som en meget yndet roman- og novelleforfatter. Han viser sig her som en fin psykolog, særlig hvor det gælder skildringer af kvinden og barnet. Af hans mest bekendte værker, foruden det omtalte, kan nævnes romanerne I lussoriosi (1893), Il designato (1895), Roberta (1896), Lamore di Loredana (1908), La freccia nel fianco (1913), L’occhio del fanciullo (1914), La divina fanciulla (1919), Le cose più grandi di lui (1922) og novellesamlingerne La compagnia della Leggera (1905), Donne e fanciulli (1910) og Primavera (1912).
Kilder redigér
- Zuccoli, Luciano i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)