Ludolph Christian Treviranus

tysk botaniker

Ludolph Christian Treviranus (1779 - 1864) var en tysk botaniker.

Ludolph Christian Treviranus

Ludolf Christian Treviranus - J. Richter - 1837.jpg

Personlig information
Født 18. september 1779 Rediger på Wikidata
Bremen Rediger på Wikidata
Død 6. maj 1864 (84 år) Rediger på Wikidata
Bonn Rediger på Wikidata
Bopæl Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Friedrich-Schiller-Universität Jena Rediger på Wikidata
Medlem af Det Preussiske Videnskabsakademi,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,
Bayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, naturvidenskabsmand, botaniker, læge Rediger på Wikidata
Fagområde Botanik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn, Universität Rostock, Universitetet i Wrocław Rediger på Wikidata
Arbejdssted Bonn Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var først læge i Bremen, men blev 1807 lærer ved lyceet i denne by, hvorfra han 1812 efterfulgte Link som professor i botanik ved Universitetet i Rostock; senere blev han professor i Breslau, ligeledes efter Link, indtil han 1830 overtog Nees von Esenbecks professorat i Bonn, hvor han blev til sin død. Treviranus var en af sin tids mere fremragende planteanatomer og -fysiologer, der tilskrev "livskraften" den væsentligste årsag til processerne i plantens legeme og for så vidt var noget gammeldags i sine anskuelser. Det var Treviranus, der opdagede cellemellemrummene i parenkymvævet, men han antog dem rigtignok for fyldte med saft, hvis bevægelse han endog skildrede; det var også Treviranus, der opdagede, at karrene dannes ved cellesammensmeltning. Han skrev blandt andet en Physiologie der Gewächse (2 bind, 1835—38) samt Von der Entwickelung des Embryo und seiner Umhüllungen in Pflanzenei (Berlin 1815, med 6 tavler), værker, som længe benyttedes på grund af deres omhyggelige litteraturangivelser. En Gesneracé, Trevirana, er af Willdenow opkaldt efter ham.

KilderRediger