Lundeårbogen
Lundeårbogen eller latin Annales Lundenses er en årbog, der er skrevet på latin omkring 1250-1307 i Lund. Flere afskrifter har overlevet til moderne tid. Lundeårbogen er i to dele, hvoraf den første omhandler begivenheder fra oldtiden til 1256, som alle er baseret på afskrifter fra tidligere krøniker, heriblandt Lejrekrøniken. Anden del er med begivenheder for hvert år til 1307.[1] Den er nedskrevet specifikt til Lundeårbogen og beskæftiger sig primært med politiske forhold i Danmark. Bl.a. omtales den norske kong Eriks hærgen i Danmark og Erik Menveds giftermål med Ingeborg af Sverige i 1296.[2] Derudover omtales Slaget ved Gestilren i Sverige i 1210 som Bellum Giestilsren/Gyestilren, Slaget ved Oldenswort i 1252, hvor Abel af Danmark dør[3]. Og i 1256 berettes at Refshaleborg på Lolland ødelægges.[4]
Afskrifterne findes i tre eksemplarer; et på biblioteket i Erfurt i Tyskland og to i den Arnamagnæanske Samling på Det Kongelige Bibliotek i København.
Se også
redigérReferencer
redigér- ^ Danmarks tilblivelse og europæisering – tiden indtil ca. 1453 Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine. danmarkshistorie.gyldendal.dk. Hentet 17/8-2015
- ^ Lundeårbogen Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine. Gribskov Gymnasium. Hentet 17/8-2015 (kildeuddrag alene for årene 1276 til 1304)
- ^ Poul Kürstein: "Træk af Gøs herredernes historie" (i: Poul Kürstein (red.): Nørre og Sønder Gøs Herred. Sydslesvigske egne og byer; Flensborg 1969)
- ^ Thit Birk Petersen: "Refshaleborg - Borgen på øen i søen Arkiveret 9. december 2015 hos Wayback Machine. Museum Lolland-Falster. Hentet 17/8-2015