Lymfesystem

(Omdirigeret fra Lymfesystemet)
Menneskekroppens lymfesystem.
Blod ankommer til cellerne ("tissue cells") gennem den røde arterie, og i kapillærerne presses blodvæske med næringsstoffer og ilt ud blandt cellerne. Samtidig absorberes væske med affaldsstoffer og kuldioxid tilbage i kapillærerne og føres tilbage mod hjertet gennem den blå vene. Den overskydende vævsvæske, lymfen, opsamles af de grønne lymfekar.

Lymfesystemet er et karsystem hos hvirveldyr, som består af et netværk af lymfekar med indskudte lymfeknuder.[1][2] Lymfekarrene fører en klar væske, kaldet lymfe (efter den romerske gudinde for ferskvand Lympha), mod blodbanen og hjertet.[3]

Lymfesystemet blev første gang beskrevet i midten af 1600-tallet, uafhængigt af hinanden af såvel svenskeren Olof Rudbeck som danskeren Thomas Bartholin.[4]

FysiologiRediger

I modsætning til blodkredsløbet er lymfesystemet ikke noget lukket system. I det menneskelige kredsløb passerer dagligt omkring tyve liter blod gennem de fineste blodkar, kapillærerne, og presses her, med sit indhold af ilt og næringsstoffer, ud af blodbanen, som vævsvæske. Det meste af denne væske absorberes igen af kapillærerne, men dagligt efterlades omkring tre liter væske uden for blodkredsløbet. En af lymfesystemets vigtige opgaver er at opsamle disse tre liter og føre dem tilbage til blodkredsløbet.[5]

Lymfesystemets anden vigtige opgave er immunforsvar: Lymfe indeholder affaldsstoffer fra cellerne samt døde og beskadigede celler, og bakterier og virus, som er trængt ind i vævet. I lymfebanerne passerer lymfen på sin vej mod blodkredsløbet med regelmæssige mellemrum lymfeknuder, som er fra få mm til 1-2 cm store bønneformede organer med talrige små kanaler. I lymfeknudernes kanaler findes lymfocytter, som dels dannes i knoglemarv, dels i milten og mandlerne, og som er i stand til at opdage fremmedlegemer i lymfevæsken, hvorefter makrofager fjerner fremmedlegemerne, så at lymfen renses.[6][7]

Agressive fremmedlegemer kan fremkalde en betændelsesreaktion i de berørte lymfeknuder, som så bliver hårde og ømme, hvilket fx ses ved halsbetændelse.[7]

AnatomiRediger

Et menneskes krop indeholder hundrevis af lymfeknuder. Lymfen fra bryst, ryg, arme og ben løber gennem knuder i armhuler og lyske. Fra de indre organer løber lymfen gennem knuder langs tarmene og legemspulsåren. Lymfen fra ben, bækken og bughule samles i det største lymfekar, mælkebrystgangen, som løber op langs rygsøjlen til halsen, hvor den udmunder i en stor vene, tæt på hvor også lymfe fra arme, hoved, hals og brysthule føres over i venesystemet. Mælkebrystgangen hedder sådan, fordi den efter måltider indeholder fedtrig hvid lymfe fra tarmen.[7] Lymfen føres gennem lymfekarrene ved hjælp af et system af muskelsammentrækninger.[8]

EvolutionRediger

Hos hvirveldyrene blev et lymfesystem først udviklet blandt benfisk. Senere udviklede padder og krybdyr lymfehjerter, der pumper lymfe mod blodbanen. Også nogle fuglearter har lymfehjerter, men de fleste fugle og alle pattedyr mangler dem. Det er kun pattedyr, der har lymfeknuder, dog har nogle få fuglearter simple, lymfeknudelignende strukturer.[7]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Standring S (2016). Gray's anatomy : the anatomical basis of clinical practice (41. udgave). s. 68-73. ISBN 9780702052309. 
  2. ^ Moore K (2018). Clinically oriented anatomy (8. udgave). s. 43-45. ISBN 9781496347213. 
  3. ^ Natale G, Bocci G, Ribatti D (September 2017). "Scholars and scientists in the history of the lymphatic system". Journal of Anatomy. 231 (3): 417-429. PMC 5554832  Tjek |pmc= (hjælp). PMID 28614587. doi:10.1111/joa.12644. 
  4. ^ Eriksson G (2004). "[Olaus Rudbeck as scientist and professor of medicine]". Svensk Medicinhistorisk Tidskrift. 8 (1): 39-44. PMID 16025602. 
  5. ^ Sherwood L (January 1, 2012). Human Physiology: From Cells to Systems. Cengage Learning. ISBN 9781111577438 – via Google Books. 
  6. ^ Mak TW, Saunders ME, Saunders ME (2008). Primer to the immune response. Academic Press. s. 28-. ISBN 978-0-12-374163-9. Hentet 12 November 2010. 
  7. ^ a b c d Carsten Röpke: "lymfesystem" i Den Store Danske. Gyldendal. Hentet 16. januar 2020.
  8. ^ Peyrot SM, Martin BL, Harland RM (March 2010). "Lymph heart musculature is under distinct developmental control from lymphatic endothelium". Developmental Biology. 339 (2): 429-38. PMC 2845526 . PMID 20067786. doi:10.1016/j.ydbio.2010.01.002. 
Wikimedia Commons har medier relateret til: