Åbn hovedmenuen
Valdemar Holmers Gade.

Lyngbyvejskvarteret betegner et beboelsesområde med tidligere arbejderboliger på Østerbro, København.

Indholdsfortegnelse

BebyggelsenRediger

 
Engelstedsgade.

Kvarteret blev opført i en nationalromantisk stil i perioden fra 1906 til 1929 af Arbejdernes Byggeforening ved foreningens arkitekt Christen Larsen, der havde afløst Frederik Bøttger. Bebyggelsen omfatter 323 ejendomme. Opførelsen af husene foregik i 14 etaper og skete på et tidspunkt, hvor Lyngbyvej en stadig var landevej og betydeligt smallere, end den er nu. Der var derfor plads til forhaver foran ejendommene langs Lyngbyvejen. Ved udvidelsen af Lyngbyvejen blev disse forhaver eksproprieret og nedlagt, og hjørnehusene ved Lyngbyvejen blev gjort smallere, så de kom til at flugte med de øvrige facader.

Bebyggelsen fungerer som en tæt-lav bebyggelse, der indbyder til fællesskab på flere niveauer spændende lige fra den intime samtale med naboen over stakittet til fælles arrangementer for alle beboere. Oprindeligt var alle huse udlejningsejendomme med én lejlighed pr. etage, men i vore dage har mange af husene fået anden status og er blevet til enfamilies- eller tofamilieshuse. Andre er blevet opdelt i andelsboliger, ejerlejligheder eller ideelle anparter.

Arkitektonisk fremstår husene med et særdeles homogent og oprindeligt ydre og med mange bygningsmæssige kvaliteter. Kvarteret er da også af Københavns Kommune blevet klassificeret som bevaringsværdigt. Bebyggelsen blev opført som rækkehuse, hvilket har været meget fremsynet, idet denne attraktive boligform først blev almindelig mange år senere. Det er karakteristisk for bebyggelsen, at der trods dens ensartede helhedspræg findes en rigdom af variationer i detaljerne på husfacaderne. Detaljer som man først opdager lidt efter lidt, og som man stadig finder nye eksempler på.

Om gadernes navneRediger

 
Hjørnet af H.P. Ørums Gade og F.F. Ulriks Gade.
  • F.F. Ulriks Gade - Læge Frederik Ferdinand Ulrik (1818–1917) var distrikts- og kommunelæge på Christianshavn og stærkt engageret i sociale forhold og den hygiejniske reformbevægelse. Hans interesse for de engelske kooperative arbejderforeninger medførte, at han blev drivkraften bag oprettelsen af sparekasser, folkebiblioteker, folkehøjskoler, brugsforeninger og Arbejdernes Byggeforening, som har stået for opførelsen af Lyngbyvejskvarteret.
  • H.P. Ørums Gade - Læge H.P. Ørum (1847–1904) var læge ved invalideforsorgen. Han var med til at oprette lægevagten og oprettede Boserup Sanatorium for tuberkuloseramte.
  • Lyngbyvej - Del af den gamle kongevej til Hillerød. Den blev åbnet for almindelig trafik i slutningen af 1700–tallet imod betaling af bompenge til vedligeholdelsen.

Arbejdernes ByggeforeningRediger

Baggrunden for oprettelsen af Arbejdernes Byggeforening var de mange dårlige, fattige og usunde boligkvarterer, der i første halvdel af 1800-tallet opstod grundet det industrielle gennembrud. Dette gjaldt også København, der fra omkring 1840 havde en meget stor befolkningstilvækst, som der skulle skaffes plads til indenfor voldene. Ved koleraepidemien 1852 blev der sat fokus på de dårlige boligforhold, hvilket bl.a. førte til opførelsen af Lægeforeningens boliger på Østerfælled (Brumleby).

I 1865 holdt den socialt engagerede læge F.F. Ulrik et foredrag i Arbejderforeningen af 1860, hvor han fortalte om de engelske arbejderforeningers virke og betydning bl.a. indenfor den da etablerede engelske byggeforeningsbevægelse. Dette foredrag vakte så stor interesse hos arbejderne, at det blev trykt og slået op på Burmeister & Wains værksteder dagen efter, og der blev taget initiativ til afholdelse af et nyt møde i november 1865. Dette møde sluttede med, at Arbejdernes Byggeforening blev stiftet. Det var landets første byggeforening.

Ekstern henvisningRediger