Åbn hovedmenuen

Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst. Mod nord skiller Ulvsund Møn fra Sjælland, mod vest skiller Grønsund øen fra Falster. Møn er kendt for naturskønhed, gode badestrande, kirker med kalkmalerier af Elmelundemesteren og Møns Klint.

Møn
Møns Klint.1.JPG
Geografi
Location map Mon.svg
Sted Østersøen, syd for Sjælland
Koordinater 54°59′N 12°21′Ø / 54.983°N 12.350°Ø / 54.983; 12.350Koordinater: 54°59′N 12°21′Ø / 54.983°N 12.350°Ø / 54.983; 12.350
Areal 218 km²
Højeste punkt Aborrebjerg  (143 m)
Administration
Land Danmark
Kommune Vordingborg kommune
Største by Stege (3.818[1] (2019) indb.)
Demografi
Folketal 9.337[2] (2019)
Befolknings­tæthed 43/km²
Mølleporten i Stege

Møns hovedby Stege har et af de mest velbevarede fæstningsanlæg i Norden. Mølleporten i Stege fra slutningen af 1400-tallet er enestående som en bevaret byport fra middelalderen. Bag voldanlægget gemmer sig et autentisk købstadsmiljø.

Møn er forbundet med Sjælland af Dronning Alexandrines Bro. Nord for Møn findes den lille ø Nyord, og mellem Møn og Sjælland i Stege Bugt findes også øen Lindholm med Statens Veterinære Institut for Virusforskning. Endvidere er Møn forbundet med Bogø med en dæmning over Barholm og er ad den forbundet med motorvej E47Farø.

HistorieRediger

I den Ældre Edda omtaltes en lokalitet, der formodes at være Møn. Efter sagnet beherskede to vætter Møn: Den ene, Jøjin Opsal, boede på Høje Møn (se også Klintekongen), og den anden, Grøn eller Grøn Jæger, på Vestmøn, hvor Grønsund og Grønjægers høj skulle være opkaldt efter ham.

De første spor af mennesker går ca. 14.500 år tilbage. Der er mange gravhøje på Møn.

I middelalderen havde Møn stor økonomisk betydning som følge af sildefiskeriet i Øresund og skånemarkedernes nærhed. Både Stege og Borre var købstæder og betydelige byer. Steges borg, Stegeborg eller Stegehus, var en af landets vigtigste fæstninger.

Efter at Møn blev plyndret af venderne, blev øen under Valdemar 1. den Store udgangspunktet for togter til Venden. I 1252 erobrede tyskeren Henrik af Æmeltorp Møn, og i 1289 blev øen angrebet af de fredløse og nordmændene. Under Lübecks krig mod kong Hans ødelagdes Borre, mens Stege under Anders Bille slog angrebet tilbage. Under Grevens fejde sluttede mønboerne sig til oprørerne, og Steges borgere erobrede Stegehus og ødelagde det.

I svenskekrigen 1658—60 forsvarede Møn sig længe, først under Just Ebel og siden under Hans Schrøder (senere adlet som Hans von Løwenhielm). Til sidst gik svenskerne i land fra Bogø og slog forsvarerne ved Lille Damme på Maderne. Møn blev plyndret og rejste sig kun langsomt efter dette tab.

I 1664 blev Møn pantsat til den hollandske købmand Gabriel Marselis, og efter hans død i 1672 blev den overtaget af sønnen Vilhelm (adlet under navnet Gyldencrone). I 1684 blev pantet indløst.

I 1685 blev hestegarden forlagt til Møn, og chefen Samuel Christoph von Plessen blev også amtmand på øen. Det betød en yderligere nedgang for Møn. Jord blev konfiskeret fra bønder til brug for græsning, og bønderne fik yderligere plager i hoveri og plyndringer. Da øen var helt udpint, måtte garden flytte i 1697. Der blev lagt sag an mod Plessen, som blev sat i fængsel, hvor han døde i 1704.

1696 blev vornedskabet ophævet på Møn på den betingelse, at bønder, der havde mere end én søn, skulle lade en søn uddanne i sømandsskab. Derfor oprettedes en navigationsskole i Stege i 1701; den blev i 1727 flyttet til København.

I 1769 blev det mønske krongods opdelt i fem hovedgårde udbudt til salg. Bønderne forsøgte selv at købe dem; det lykkedes kun delvis, og omkring halvdelen af bønderne blev fæstebønder under de fem nye godser: Marienborg, Fanefjord, Sønderskov, Nordfelt, og Klintholm, samt noget strøgods eksempelvis Liselund og Ålebækgård.

I 1890 boede der 1.969 i Stege og 13.174 i landdistrikterne [3][4], men i løbet af århundredet faldt befolkningstallet som på mange andre øer. Affolkningen stoppede i 1970'erne, og siden har indbyggertallet været nogenlunde konstant.

GravhøjeRediger

De to med dæmning forbundne øer Møn og Bogø med et samlet areal på kun 231 km² har 119 kendte stengravhøje fra bondestenalderen. 38 af dem er bevaret og fredet. 21 af dem er jættestuer fra Tragtbægerkulturen, der opstod mellem 3500 og 2800 f. Kr.

Grønsalen fra den yngre stenalder ca. 3.500 f. Kr. er en 102 m lang, 13 m bred og 2 m høj langdysse syd for Fanefjord Kirke og øst for Fanefjord. Højen, der også kaldes Grønjægers Høj eller Grønjæger og Fanes Sal, indeholder 3 gravkamre, men kun det vestlige gravkammer er intakt og urørt med en stor dæksten. Højen blev frivilligt fredet allerede i 1831. Dyssen er omgivet af 145 store randsten, og højen er navngivet efter sagnkongen Grøn, der var gift med Fane. Langdyssen er offentligt tilgængelig.

Kong Asgers Høj er en jættestue 1 km nordvest for landsbyen Sprove. Den er åben for offentligheden, men det anbefales at medbringe en lommelygte. På østsiden fører en 11 meter lang gang ind til det 10 m lange, 2 m brede gravkammer er meget regelmæssigt og næsten fuldstændig symmetrisk opbygget omkring gangåbningen i midten af kammerets sydøstlige langside. Højen er rejst af 19 bæresten og 7 dæksten og er dateret til ca. 3300-3200 f.Kr. Man kan bevæge sig oprejst rundt i kammeret. I kammerets gavle står begge steder 2 dæksten, og gavlene er i begge identisk tilspidsede ud mod højen. Loftet plant på grund af dækstenenes flade og måske i stenalderen af kløvede nedadvendte sider og af de under opførelsen placerede indskudte sten over kammerets bæresten, således at dækstenene fik en plan flade at ligge på.

Sprove stordysse er en runddysse kun 150 m. syd for "Kong Asgers Høj" er tragtbægerkulturens overgangsform mellem de mindre dyssekamre forbeholdt enkeltpersoner og de store fælles jættestuegrave. 1943 blev dyssen fredet og restaureret. På toppen af dækstenen ses også flere skålgruber ind- hugget i bronzealderen (1.700 - 500 f. Kr.), så graven, eller stedet, har indgået i kulten mere end 1.500 år efter dens opførelse omkring 3.300 f. Kr. [5]

Sømarkedyssen øst for Sømarke ligger på Stendyssevej. På en bakketop ligger et fritstående stort dyssekammer med en kort gang. Dyssen er bygget af 7 bæresten og en stor dæksten. Dækstenen er kendt for dens 180 skåltegn fra bronzealderen.

Klekkende Høj er en tvillingjættestue mellem Tostenæs og Røddinge ca. 10 km sydvest for Stege. Jættestuen er anlagt ca. 3300-3200 f.Kr.. Jættestuen fremstår i dag total nyrestaureret og i jættestuens ene kammer findes en rekonstruktion af, hvordan et jættestuekammer så ud i stenalderen. Højens indre er opdelt i to 1,25 m højet og 9 m lange kamre, der kan nås ad hver sin 8 m lange gang.

Jordehøj jættestue er en velbevaret jættestue som blev anlagt mellem 3500 og 2800 f.Kr. i den yngre stenalder og tilhører tragtbægerkulturens megalitanlæg. Gravkammeret ligger helt indesluttet og beskyttet i en stor høj, ligesom da den blev anlagt. På den anden bæresten i kammergangens vestre side ses 8 indhuggede skåltegn, som sandsynligvis er tilføjet i bronzealderen ca. 1.500 år efter jættestuens opførelse.[6]Jættestuen er tilgængelig fra offentlig vej ca. 3 km. vest for Lendemarke og Stege. En pælemarkeret trampesti fører langs markskellet frem til højen.

KulturRediger

Møn har flere sandstrande og sommerhusområder. Øen tiltrækker cykelturister, og særligt tyske turister besøger øen.

En af de største trækplastre er Møns klint på det østligste Møn. I 2007 åbnede GeoCenter Møns Klint ved klinten, der beskæftiger sig med Danmarks geologi og natur.

Steges velbevarede middelalderby med Mølleporten og det gamle købstadsmiljø er sammen med Møns Museum en del af attraktionerne.

Flere af kirkerne på øen har velbevarede kalkmalerier af Elmelundemesteren i 1500-tallet.

Møn og de nærliggende øer Nyord og Bogø blev i 2017 udpeget som biosfærereservat under UNESCO.[7][8]

SeværdighederRediger

 
Dronningestolen er det højeste punkt på Møns klint

Møns Klint er 7 km lang, op til 128 m. høj og strækker sig fra Møns Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord. Møns Klint består af op til hundrede meter høje kridtaflejringer, der blev dannet i slutningen af kridttiden for ca. 75 millioner år siden.

GeoCenter Møns Klint åbnede i 2007 GeoCenter Møns Klint ved klinten, der beskæftiger sig med Danmarks geologi og natur. Museet viser hvordan skiftende geologiske forhold i kridttiden, tertiærtiden og kvartærtiden og meteoritnedslag, vulkanudbrud, gletsjere og smeltevand har været med til at forme landskabet. Desuden vises hvordan dyrelivet har udviklet sig fra simple organismer som alger og plankton til store havdyr som hajer og uddøde hvaler og kæmpeøgler. Der vises også 3D-film om dinosaurer. Museet viser hvordan skiftende geologiske forhold i kridttiden, tertiærtiden og kvartærtiden og meteoritnedslag, vulkanudbrud, gletsjere og smeltevand har været med til at forme landskabet. Der vises også 3D-film om dinosaurer. En del af skoven omkring museet er integreret i museet med svævebane, naturstier og udsigtspunkter over Møns klint.

Liselund Slot med den omkringliggende have er et romantisk anlæg med lysthuse, småbygninger og havemonumenter, som ligger ved landsbyen Liselund. En stor del af parken forsvandt ved et jordskred i 1905, bl.a. kapellet og badehuset. Velbevaret til i dag er dog anlæggets centrum, det lille lystslot, i dag kaldet Liselund Gammel Slot. I slutningen af 1800-tallet blev Liselund Ny Slot opført.

Ulvshale er en halvø nord for Stege. Halvøen er dannet af materiale fra Møns Klint, der er ført dertil af havstrømmene. Landskabet er derfor præget af rækker af lave, parallelle strandvolde af hovedsagelig flintesten. Op igennem 1900-tallet blev der udvundet kugleflint, der blev udskibet og anvendt i bl.a. cement- og porcelænsproduktion. Centralt på halvøen ligger Ulvshale Skov, der har været fredet siden 1929 og får lov til at udvikle sig som landets oprindelige urskove, med mange døde og væltede træer. Nord for Ulvshaleskoven ligger vidstrakte strandenge, der benyttes som græsning.

Nyord er en lille ø nord for Møn. Her ligger byen og den lille havn. Biler henvises til p-pladsen i byens udkant. Byen er kulturhistorisk interessant ved sit landsbymønster fra før udskiftningen med gårde og huse tæt sammen. Den mod øst ca. 420 hektar store strandeng, Nyord Enge, er kendt som et af Østdanmarks allerbedste fugleområder.[9]

Klintholm Havn er beliggende på øens sydkyst. Havnen blev etableret i 1878. Ud over havnen består bebyggelsen af en havnegade med købmand og restauranter, nogle fiskerhytter, et parcelhuskvarter og en privatudstykket ferieby, der administreres af Danland. På hver side af havnen ligger der to strande, de er blandt de lokale kendt som den dybe strand og den lave strand. Om sommeren sejler sejlkutteren Discovery turister ud til Møns Klint for at besigtige klinten fra søsiden.

Møn Fyr fra 1845 er beliggende på Møns syd-østlige-pynt. I 1999 blev fyret renoveret. Bebyggelsen omkring fyret ligger på lejet grund, ejet af Klintholm Gods. I dag bruges fyret til udlejning af Camping Møns Klint.

GalleriRediger

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF4 Folketal pr. 1. januar fordelt på øer
  3. ^ Stege i Trap Danmark 3. udgave
  4. ^ Moenbo Herred Trap Danmark 3. udgave
  5. ^ [1]
  6. ^ [2]
  7. ^ Moen Biosphere Reserve (Denmark) på unesco.org
  8. ^ Dansk ø er kommet på Unesco-liste Anna Louise Leth 14. juni 2017 på politiken.dk
  9. ^ Wikipedia Nyord, hentet 25-04-2019

Eksterne henvisninger og kilderRediger