Åbn hovedmenuen

Møn Kommune i Storstrøms Amt blev dannet i 1968, 2 år før kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den indlemmet i Vordingborg Kommune sammen med Langebæk Kommune og Præstø Kommune.

Møn Kommune
1968-2006
Møn Kommunes rådhus i Stege
Møn Kommunes rådhus i Stege
Coat of arms of Stege.svg
Land Danmark Danmark
Amt Storstrøms Amt
Kommunesæde Stege
Areal 237,12 km²
Nuværende
kommune
Vordingborg Kommune

Stege KøbstadRediger

Stege var Møns eneste købstad. Det begreb mistede sin betydning ved kommunalreformen. Fra 1968 til 1970 havde Møn Kommune Marstal-status, dvs. købstadlignende, men den deltog i amtskommunens økonomiske fællesskab.

Stege købstad var siden 1800-tallet omgivet af to sognekommuner: landsognet og landdistriktet:

LandsognetRediger

Stege købstads landsogn omfattede tre områder øst og vest for købstaden samt syd for Stege Nor. I landsognet fandtes den lille ø Lindholm, det tidligere færgeleje Koster, flyvepladsen Kostervig og Rødkilde Højskole samt bebyggelserne Tjørnemarke, Lendemarke, Bissinge, Lille Bissinge, Neble, Tøvelde, Svensmarke, Udby og Hovedskov.

LanddistriktetRediger

Stege købstads landdistrikt omfattede dels halvøen Ulvshale med den lille ø Tyreholm, dels de tilstødende områder ved det nedlagte Hegnede Teglværk og ved Fællesskov Strand. Landdistriktet havde fælles fattigvæsen og alderdomsunderstøttelse med købstaden, men fungerede ellers som en selvstændig kommune.

NyordRediger

I 1846 blev Nyord Kirke indviet. Ved denne lejlighed blev det nuværende Nyord Sogn udskilt fra Stege Landsogn, og Nyord blev også en selvstændig kommune.

Stege købstads landsognRediger

I 1962 blev Nyord og landdistriktet indlemmet i landsognet:

Kommune Folketal november 1960[1]
Stege købstads landsogn 2.643
Stege købstads landdistrikt 151
Nyord 165
I alt 2.959

Møn KommuneRediger

Møn Kommune blev oprettet i 1968, hvor 7 sognekommuner frivilligt blev lagt sammen med Stege købstad og dens landsogn:

Kommune Folketal september 1965[2] Byer
Stege købstad 2.590 Stege
Stege købstads landsogn 2.866
Bogø 978 Bogø By
Borre 959 Borre
Damsholte 1.441
Elmelunde 708
Fanefjord 1.877 Store Damme
Keldby 836
Magleby 1.177 Klintholm Havn
I alt 13.432

SogneRediger

Møn Kommune bestod af følgende sogne, alle fra Mønbo Herred:

Alle disse sogne havde siden 1803 hørt til Præstø Amt. Det gjaldt også Bogø Sogn (med Farø), der dog i retslig henseende havde været knyttet til Falster i 1860-1966.

Også på det kirkelige område førte kommunalreformen til ændringer. Hidtil havde de mønske sogne hørt til Bårse og Mønbo herreders Provsti, men fra 1972 indgik de i et nyoprettet Stege-Vordingborg Provsti. Bogø, der også kirkeligt adskilte sig fra de andre sogne, havde hørt til forskellige falsterske provstier og indgik først fra 1978 i Stege-Vordingborg Provsti.

Borgmestre[3]Rediger

Periode Navn Parti
1970-1982 Hother Nielsen Socialdemokratiet
1982-1992 Verner Rasmussen Venstre
1992-1998 Knud Larsen Venstre
1998-2002 Birgitte Steen Jørgensen Radikale Venstre
2002-2006 Knud Larsen Venstre

NoterRediger

  1. ^ Hvem Hvad Hvor 1962, Politiken 1961, s. 104
  2. ^ Hvem Hvad Hvor 1968, Politiken 1967, s. 144 og 157
  3. ^ danske kommuner, Borgmesterfakta: Møn

Koordinater: 54°59′N 12°21′Ø / 54.983°N 12.350°Ø / 54.983; 12.350