Margarethe II af Hainault

Margarethe II af Hainault (født 1311 antagelig i Valenciennes, død 23. juni 1356 i Le Quesnoy) var grevinde af Hainault 1345-56 og Grevskabet Holland og Zeeland 1345-54. Hun var tillige tysk-romersk kejserinde som gift 1324 med Ludvig IV.

Margarethe II af Hainault

Margaret II, Countess of Hainau, by Hendrik van Heessel.jpg

Personlig information
Født 1311 Rediger på Wikidata
Død 23. juni 1356 Rediger på Wikidata
Le Quesnoy Rediger på Wikidata
Gravsted Valenciennes Rediger på Wikidata
Far Vilhelm III af Holland Rediger på Wikidata
Mor Johanna af Valois Rediger på Wikidata
Søskende Joanna af Hainaut,
Filippa af Hainaut,
Vilhem IV af Holland Rediger på Wikidata
Ægtefælle Ludwig af Bayern Rediger på Wikidata
Børn Ludvig VI.,
Beatrix af Bayern,
Otto V. af Bayern,
Wilhelm I.,
Albrecht I.,
Elisabeth af Bayern,
Margrethe af Bayern,
Agnes af Bayern Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og gerningRediger

Hun er datter af Wilhelm I af Hainault og Johanna af Valois. Hun var fra 1349 indblandet i en borgerkrig med sine sønner om sine troner.

Margarethe tillbragte en del af sin barndom med moderen ved det franske hof. Hun blev kronet ved sin mands side i Rom i 1328.

Da hendes broder Vilhelm II døde barnløs i 1345 indlemmedes Holland i kejserriget. Margarethe besluttede sig da for at efterfølge sin broder som Hollands monark og rejste til Nederlandene, hvor hun lod sig krone til monark som Margarethe I af Holland, Zeeland og Friesland og Margarethe II af Hainaut. Hendes position i Hainaut var ukontroversiel, men provinserne Holland og Zeeland havde ikke kvindelig tronfølge. Hendes krav på tronen blev også bestridt af hendes søstre. Efter et ophold i Nederlandene 1345-1346 blev hun kaldt tilbage til Tyskland af ægtefællen og efterlod sin søn Vilhelm som regent i hendes sted.

Da ægtefællen døde i 1347 afstod Margarethe provinsen Holland i bytte mod en pension. Vilhelm betalte imidlertid ikke pensionen, og Margarethe tog derfor magten i Holland tilbage i 1350. Dette udløste en krig med sønnen, som varede fra 1351 til 1354. I fredsaftalen fra 1354 abdicerede Margarethe i bytte mod en pension og bosatte sig på slottet i Le Quesnoy.

Margarethe fik et dårligt eftermæle på grund af krigen mellem mor og søn, som opfattedes som skammelig, og som forårsagede alvorlige krigsskader, samt for at Holland - i modsætning til Hainaut - ikke havde kvindelig tronfølge og hun derfor blev anset som en usurpator.

BørnRediger

  1. Ludvig VI af Bayern (1328/1330-1365), hertug af Bayern, markgreve af Brandenburg
  2. Vilhelm I af Bayern, (Vilhelm V af Holland) født 1332
  3. Albrecht af Holland og Bayern, født 1336
  4. Beatrix af Bayern (1344-1359), gift med kung Erik Magnusson af Sverige (død 1359)
  5. Otto V, markgreve af Brandenburg, født 1346
  6. Agnes af Bayern

Eksterne henvisningerRediger