Marianne Søgaard
Marianne Søgaard (født 1982)[1] er en dansk sangskriver, komponist, sanger og højskolelærer. Hun er repræsenteret med flere melodier og en enkelt tekst i Højskolesangbogens 19. udgave.
Marianne Søgaard | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 12. august 1982 (42 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Højskolelærer, sanger, komponist, sangskriver |
Eksterne henvisninger | |
Marianne Søgaards hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Marianne Søgaard har været højskolelærer på Silkeborg Højskole siden 2017.[1] Hun fik 7 sange optaget i Højskolesangbogens 19. udgave i 2020.[1]
Søgaard er uddannet som rytmisk sanger på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og hun har en bachelor i teologi fra Aarhus Universitet.[1]
I 2018 vandt hun med sangen "Fantastiske fødselar" en konkurrence afholdt af DR P2 om en ny dansk fødselsdagssang.[2] Til FDF's landslejr i 2022 skrev hun den officielle landslejrsalme.[3]
Blandt de sange Søgaard har fået optaget i Højskolesangbogen er "Dommen er faldet, ingen appel" hvor hun skrev både tekst og musik. Den var skrevet til en morgensamling på Silkeborg Højskole i 2019.[4] I Kirkesangbogen fra 2017 har hun tre sange optaget: "Vi kommer til dit hus", "Hold håbet op" og "Jeg ved, at én og én er to".[5]
Marianne Søgaard bor i Silkeborg. Hun er gift og har 3 børn.[1]
Diskografi
redigérMarianne Søgaard har udgivet albummerne:[4]
- Oui Mari (2008)
- Små beskidte øjeblikke (2013)
- Skybrud (2020)
Referencer
redigér- ^ a b c d e "Marianne Søgaard: "Det er en livsdrøm, der er gået i opfyldelse"", Højskolebladet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, 3. december 2020
- ^ Silas Bay Nielsen (15. maj 2018), Hurra! Her er hele Danmarks nye fødselsdagssang - og en vildt glad vinder, DR
- ^ "Marianne Søgaard". Kristeligt Dagblad.
- ^ a b Anne Odgård Eyermann, "Dommen er faldet, ingen appel", hojskolesangbogen.dk, Forlaget Højskolerne
- ^ Kirkesangbogen, København, 2017, ISBN 978-87-7524-180-4, Wikidata Q124317141