Marie Høgh

dansk sognepræst, foredragsholder og debattør

Marie Høgh (født 16. maj 1985) er cand.theol., sognepræst i Lynge-Uggeløse sogne, forfatter og samfundsdebattør. Ved folketingsvalget 2019 stillede hun op som kandidat for Det Konservative Folkeparti i Københavns Storkreds.

Marie Høgh
Født 16. maj 1985 (38 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Debattør, sognepræst, foredragsholder Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Baggrund redigér

Marie Høgh blev uddannet som cand.theol fra Københavns Universitet[1] i 2013. Efter sin uddannelse vikarierede Høgh i Ribe Domkirke og Seem pastorat (2014-2015). I 2016 blev hun ansat som sognepræst i Lynge-Uggeløse pastorat.[2]

Tidehverv og vielser af homoseksuelle redigér

Høgh har tidligere været tilknyttet den teologiske bevægelse Tidehverv. Da hun i april 2017 fortalte i Morgenavisen Jyllands-Posten, at hun havde opgivet sin tidligere modstand mod vielse af homoseksuelle, førte det til en debat med andre Tidehvervsfolk, der var uenige med Høghs melding.[3] Høgh fortalte bagefter Kristeligt Dagblad, at hun fortsat gerne ville opfattes som grundtvigsk-tidehvervsk, men samtidig tog afstand fra den nuværende tidehvervske inderkreds, som hun opfattede som useriøs og selvretfærdig.[4]

Politisk karriere redigér

I januar 2019 blev Høgh valgt som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti ved en generalforsamling i partiets vælgerforening i København.[5] Hun fik 867 personlige stemmer ved folketingsvalget i juni 2019, hvilket resulterede i en plads som 4. suppleant for partiets folketingsmedlem i København Katarina Ammitzbøll.[6]

Referencer redigér

  1. ^ "Præsten der kom i søgelyset". folkebladetlemvig.dk. 30. juli 2015.
  2. ^ Ny præst ansat i Lynge-Uggeløse
  3. ^ Tidehverv i intern debat om vielser af homoseksuelle. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 5. maj 2017.
  4. ^ Marie Høgh har fået nok af Tidehverv. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 2. juni 2017.
  5. ^ "Sognepræst Marie Høgh valgt som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti". BT. 21. januar 2019.
  6. ^ Folketingsvalg onsdag 5. juni 2019 - Valgte kandidater og stedfortrædere. Fintællingsresultat. Danmarks Statistiks hjemmeside 12. juni 2019.

Eksterne henvisninger redigér