Marijana Jankovic
Marijana Jankovic (født 7. april 1982) er en dansk skuespiller. Hun har medvirket i flere film blandt andet Alting bliver godt igen, hvilket i 2011 gav hende nominering til både en Bodil og en Zulu Award.
Marijana Jankovic | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Marijana Jankovic |
Født | 7. april 1982 (42 år) Berane, Montenegro |
Nationalitet | Kongeriget Danmark |
Beskæftigelse | Filminstruktør, skuespiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Baggrund og karriere
redigérJankovic er født i 1982 i Montenegro. Hun er opvokset i den samme landsby i Montenegro som kollegaen Dejan Cukic.[1] Jankovic er uddannet ved Skandinavisk Teaterskole og Skuespillerskolen ved Århus Teater i 2006. Hun taler serbisk, engelsk, tysk og dansk.[2]
Jankovic har medvirket i filmene Dansen (2008) instrueret af Pernille Fischer Christensen, Kandidaten (2008) instrueret af Kasper Barfoed og Christoffer Boes to film Alting bliver godt igen (2010) og Beast (2010).[2] På teatret har hun spillet blandt andet Carmen i Carmen og Elektra i Elektra på Betty Nansen Teatret. Desuden har Jankovic medvirket i tv-serierne Livvagterne, Lulu & Leon og Norskov samt spillet den eneste kvindelige morder i Den som dræber . I 2014 spillede hun rollen som Jelana i filmen Ækte vare, i 2015 Lang historie kort og i 2017 Aldrig mere i morgen og QEDA.[2]
Jankovic debuterede som kortfilmsinstruktør i 2018 med Maja. På Odense Internationale Film Festival blev den kåret som årets bedste kortfilm.[3] Derudover blev filmen Robert-nomineret og anset som en mulig Oscar-kandidat.[4]
Filmografi
redigér- The House That Jack Built (2018)
- Bedrag III (2019)
- Fred til lands - Anna (2019)
- Forsvundet til Halloween - Tina Lindqvist (2021)
Teater
redigér- På den anden side (Instruktion: Thomas Møller/Århus Teater 2006)
- Rasmus & Jamilla (Instruktion: Ditte Marie Bjerg/Betty Nansen Teater 2007)
- Indenfor murene (Instruktion: Peter Schroeder/Vendsyssel Teater 2007)
- Kærlighedes optik (Instruktion/Thomas Trier/Kaleidoskop K1 2008)
- Junglebogen (Instruktør: Kenneth Kreutzmann/Nørrebro Teater 2009)
- Carmen (Instruktion: Søren Iversen/Nørrebro Teater 2010)
- Elektra (Instruktion: Niclas Bendixen/Betty Nansen Teater 2010)
Referencer
redigér- ^ Karen Margrethe Schelin (29. september 2010). "Hun er Elektra". Alt om København. Arkiveret fra originalen 20. februar 2021. Hentet 15. november 2010.
- ^ a b c Marijana Jankovic på IMDb
- ^ Bedste danske kortfilm til MAJA - se trailer • Filmværkstedet København
- ^ Jacob Ludvigsen (20. september 2018). "Marijana Jankovic bør vinde en Oscar". Soundvenue.
Eksterne henvisninger
redigér- Marijana Jankovic på Internet Movie Database (engelsk)
- Marijana Jankovic på Filmdatabasen
- Marijana Jankovic på danskefilm.dk
- Marijana Jankovic på danskfilmogtv.dk
- Marijana Jankovic på Scope
- Marijana Jankovic på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Marijana Jankovic på AlloCiné (fransk)
- Marijana Jankovic på AllMovie (engelsk)
- Marijana Jankovic på The Movie Database (engelsk)
Artiklen om skuespilleren Marijana Jankovic kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. |