Markus fra en russisk bibel fra det 16. århundrede
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Marcus.

Markus (fra græsk Markos) levede i det 1. århundrede og er ifølge de kirkelige overleveringer den Johannes Markus, der bl.a. omtales i Apostlenes Gerninger og af Papias, der var biskop i Hierapolis i Lilleasien i det 2. århundrede. Han tillægger ham forfatterskabet til Markusevangeliet med ordene "Markus, der var Peters tolk, nedskrev omhyggeligt alt, hvad han huskede, imidlertid ikke i den orden, hvori det var sagt eller gjort af Herren"

I Apostlenes Gerninger omtales Johannes Markus som søn af Maria, i hvis hus i Jerusalem dele af urmenigheden samledes. Hans fætter Barnabas og Paulus tager ham med på Paulus' 1. missionsrejse, men han valgte at afbryde sin rejse i Perge i Pamfylien og vendte tilbage til Jerusalem.

Da Paulus og Barnabas senere planlægger den 2. missionsrejse, vil Barnabas have Johannes Markus med igen, men Paulus ønsker ikke at tage ham med, da han jo havde forladt ham på den første rejse og ikke havde deltaget i arbejdet med dem, som Paulus udtrykker det. Det kommer derfor til et brud mellem Barnabas og Paulus, og Barnabas rejser i stedet sammen med Johannes Markus til Cypern.

Paulus og Johannes Markus forsones senere, og Paulus omtaler ham som sin medarbejder og anbefaler ham til menigheden i Kolossæ i Frygien.

I 1. Petersbrev knyttes han med ordene "min søn Markus" til apostlen Peter i Rom.

Forbindelsen til Peter gav næring til den kirkelige overlevering, at Johannes Markus skulle være forfatteren til Markusevangeliet, idet han havde brugt Peter som førstehåndskilde til sin beretning. Denne antagelse er dog yderst tvivlsom.

Sammenkædningen mellem Johannes Markus, Peter og Markusevangeliet, skal nok snarere ses som et ønske om at give evangeliet en apostolsk autoritet.

Markus' evangelistsymbol er en bevinget løve.

Se ogsåRediger

KildehenvisningRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Politikens Bibelleksikon, 1992
  • Gads Danske Bibelleksikon, 1982
  • Det Nye Testamente, 1992
  • Det nye testamente og de første kristne årtier, Bent Noack, 1994